Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål i Malaysia

Rejser til Borneo

Borneo - eventyret lever

Eventyret lever på den malaysiske del af Borneo. Den uberørte natur med enorme regnskovsområder, grotter, sydøstasiens højeste bjerg, vidunderlige strande og krystalklart vand kombineret med alle former for aktiviteter, gør Borneo interessant for alle. Udgangspunktet er Kuching i delstaten Sarawak på den sydvestlige del af Borneo eller Kota Kinabalu i delstaten Sabah på den nordlige del. Hvert område har sit unikke at byde på, men de bedste muligheder for daseferie, snorkling og dykning er i Sabah.
Sarawak – drømme bliver til virkelighed

Sarawak – drømme bliver til virkelighed

Sawarak på den malaysiske del af Borneo – så er de romantiske og eventyrlige drømmerier sikkert allerede sat i gang. Sawarak formår heldigvis at leve op til det hele. Nøgleordene er en uspoleret regnskov, næsehornsfugle, uimodståelige orangutanger, langhuse, stammefolk, kæmpe grotter, interessante nationalparker, floder der skær sig gennem regnskoven og en gæstfri befolkning.

Oplevelserne på Borneo er helt unikke som fx et besøg til et af Iban stammens langhuse. Du er måske så heldige at blive budt velkommen af høvdingen med et glas palmevin (tuak). Udgangspunktet for mange af oplevelserne er Sawaraks hovedstad Kuching. En af Sydøstasiens mest indtagende storbyer, med en behagelig atmosfære, hvor seværdighederne kan nås til fods. Når rejsen rundt på Borneo lakker mod enden, kan du slappe af på en af de attraktive sandstrande på Damai Beach.
Læs mere om Sarawak
Sabah – skønne rejseminder

Sabah – skønne rejseminder

I den malaysiske delstat Sabah på Borneo, kommer du til et slaraffenland af oplevelser. Tager du på opdagelse i regnskoven ned ad de kaffefarvede floder, afslører den måske nogle af sine hemmeligheder. Det kan være mødet med de pragtfulde orangutanger, den rige flora eller stammefolket. Ønsker du at se det hele lidt fra oven, kan du udfordre dig selv med en vandretur til Sydøstasiens top, Mt. Kota Kinabalu.

Hvad med en runde golf, rafting ad fossende floder eller dykning fra de tropiske øer, med smukke koraller, og hvor en gigantisk havskildpadde måske glider forbi og hilser på dig? Er du i det nostalgiske hjørne, kører et damptog gennem den frodige jungle fra Sabahs stille hovedstad Kota Kinabalu. De smukke strandområder med eksotiske luksusressorts, er perfekte, hvis du vil slappe af og nyde livet, til den rolige lyd af bølgernes skvulp. Uanset hvad du vælger, bliver det til minder for livet.
Læs mere om Sabah
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.