Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Malta

  • Eksotisk Malta

    15.12.13: Melody McDonald-Rasmussen
    Vi tog en forlænget weekend i Malta og boede lidt uden for hovedstaden Valleta i en by som hedder Qawra. Der bor man tæt på de smukkeste strande, men er ca.
    Se hele rejsetippet
  • Skønne varme smukke Malta

    (Bedømt af 2 personer)
    27.06.13: tania selina hydedahl
    Jeg må erkende at Malta i år i marst/april har været min hidtil bedste rejse. Vi boede i Sankt Julians, et super godt sted for unge mennesker der kan lide at der er gang i gaden :) Min veninde og jeg tog ud til Den blå Lagoon på en lille ø der hedder Comino, der er super smukt, med krystalblå vand og grotter..
    Se hele rejsetippet
  • Malta - super dag på havet

    (Bedømt af 2 personer)
    03.02.13: Pernille Pedersen
    På vores dejlige ferie til Malta, var vi på en fantastisk sejltur ud til den blå lagune.
    Vi tog med et af de store skibe, fra havnen i Mellieha.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Malta

Forslag til en tre timers rundtur på Maltas naboø Gozo
Rejsetips indsendt af:
Marianne
Herlev
23. jan. 2011

Forslag til en tre timers rundtur på Maltas naboø Gozo

Tag en af de lokale gule busser til Cirkewwa, den nordligste by på Malta, her fra sejler færgen til Gozo. Overfarten tager 25 minutter, under indsejlingen til Mgarr får I et flot view ind over byen med kirken liggende øverst på en høj.
Biludlejningsbureauerne ligger side om side ved landgangen, og der afgår busser ind til hovedbyen Victoria, men det kan anbefales at tage en af de lokale taxaer, chaufførerne står klar til at kapre kunder, når færgen lægger til. Prut endelig om prisen, vi fik os forhandlet ned til en 3. del af det første udspil. Vær koldblodig, chaufføren vil forsøge at stresse Jer ved at påstå, at I forpasser chancen for at få noget ud af turen, fordi det snart er siesta så biludlejningsbureauerne lukker, og alle busser er kørt.
Tager I standard færgebilletten, har I tre timer til rådighed på Gozo.
Katedralen i Victoria
Katedralen i Victoria

Oplevelser i hovedbyen Victoria

Læg ud med at besøge byen Victoria, hvor I kan udforske katedralen fra 1711, her har været kirke siden år 60. Legenden siger, at man kunne høre Paulus tale helt over fra Maltas klipper.
En tur op til Citadellet, som ligger bagved katedralen, er dejlig svalende på en hed dag, og så får I en fin udsigt ud over øen.
Det lokale marked kan ikke anbefales, det er for turistpræget.
Klippekysten
Klippekysten

Sejltur langs Gozos kyst

Tag turen videre til Dwejra Point og den 60 m høje klippe kaldet Fungus Rock, bliv nedenfor klippen ved indsøen Qawra. Selve indsøen er en omvendt grotte, hvor taget er faldet ned, så der er 50-100 m til bunden. Hvis vindforholdene tillader det, så kan I sejle ud af indsøen gennem en meget smal sprække i klippevæggen.

Få chaufføren til at lave en aftale med en af de lokale fiskere, så I kom ud gennem 'revnen' på en uforglemmelig kyst tur. Vi sejlede flere steder tæt på klipperne for at få udpeget forskellige stenformationer, der er både en krokodille og et ansigt i klippeformationerne.
Vi sejlede også ind i en grotte, hvor vandet havde en flot dybblå farve, et sted nåede solens stråler ind, så der opstod en regnbue på klippevæggen, en utrolig smuk oplevelse. Er I heldige, kan I opleve delfiner inde i grotten.
I vil opleve "Azur vinduet", en klippe der er udhulet nede fra så det danner et vindue i havet, meget flot og spektakulært.
Svampe klippen Fungus Rock kommer I også tæt på, på klippevæggene vokser en speciel svamp, som man før i tiden mente havde helbredende virkning. Den blev anset for at være meget værdifuld, og den blev bl.a. brugt på hospitalet i Valletta. Man har senere fundet ud af, at den ingen virkning har overhovedet, men heldigvis heller ikke nogen alvorlige bivirkninger.
Frugtbarhedssymbol ?
Frugtbarhedssymbol ?

Tempel med kvindelige former

Hvis der er tid tilovers, bør I besøge Ggantija templet fra 4000 f.kr. Det hører til de ældste fritstående bygningsværker i verden, og er det bedst bevarede tempel på de maltesiske øer.

Templet siges formgivningsmæssigt at forestille en kvinde med store bryster og lår. Jeg tror dog det kræver en mands fantasi at se det :-)
Fiskerestaurant i vandkanten
Fiskerestaurant i vandkanten

Lidt gode råd

Taxachaufførerne har typisk andre kunder, som de servicerer, imens I går rundt ved de forskellige seværdigheder, så I kan komme ud for at skulle vente lidt på, at chaufføren dukker op på det aftalte sted. Betal derfor aldrig forud, så er I altid sikre på, at han vender tilbage og henter Jer.

Taxachaufføren vil helt sikkert anbefale Jer en lille restaurant i vandkanten, det er her han tjener lidt ekstra på Jer, forsøg at undgå hans forslag, vores erfaring er, at det er rene turistfælder, og at mad oplevelsen er langt under gennemsnittet.

Er du åben og imødekommende, så kan I få nogle gode historier fra taxachaufføren, de vil meget gerne fortælle om deres dejlige ø.

Kommentarer til rejsetippet om Malta

Dejlig ferie - men.....

20/11 2011 Jette Mørch
Vi havde 3 dejlige uger i foråret i et af de rigtig godt fungerende huse. Vi kommer meget gerne igen, men kunne man ikke ofre nogen nye madrasser i stedet for de hule skumgummimadrasser. Det er den eneste grund til, at vi holder os tilbage med at bestille et nyt ophold.
Venlig hilsen
Jette Mørch

Lej bil.

15/04 2011 Kurt
Har lige været på Malta for 4. gangog tager nok en tur mere i år.Lejede denne gang en bil,det er billigt(ca.1000 kr for en uge) og det giver dig frihed til at se netop det du vil.

maltas gamle rutebiler

01/03 2011 Birthe hansen
vi boede ved sankt pouls baie på malta, de dage vi ville ud, gik vi om morgenen på bus stationen og købte en billet som du kunne kører på hele dagen over alt på øen, det var en stor oplevelse at kører med de lokale gamle busser fra 1950, og kører planen er nem at finde ud af.

Til Ingelise Dam

13/02 2011 dan
Kære Ingelise.
Et forslag er at rejse med Dansk Folkeferie og ordne arrangementet til Gozo via guiden. Vi fik en fast pris af guiden og alt var bvare i orden. Vi kørte i limousine og bestemte selv hvad vi ville se + chaufføren krydrede med ting vi ikke havde tænkt på/vidst noget om. Han anbefalede også os et spisested, og det var yderst tilfredsstillende, så kan det da godt være han fik lidt procenter - men hvad han skal jo også leve, og vores tur blev i hvert fald helt uforglemmelig (du kan evt. kan læse mit rejsetip om Malta).

alternativ til taxa

26/01 2011 Marianne
Der er mulighed for at tage de lokale busser, og der tilbydes diverse udflugtspakker, taxaen giver bare mere fleksibilitet, du vælger selv, hvad du vil se på øen....

Lyder som en dejlig ø

25/01 2011 Ingelise Dam
Lyder altsammen meget godt, men hvad hvis man ikke er til det med at "købe" sin egen taxa?
Selve øen lyder meget spændende og interessant, ville være noget for mig, men ikke det med at udlevere sig til en taxachauffør, man oven i købet skal prutte med prisen om.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Malta

Hoteller på Malta
Rejser til Malta
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.