Ud over flotte strande, smukke kirker og en god atmosfære har Malta også noget spændende mad. Med en maltesisk kæreste har jeg været på øen en del gange og smagt på lidt af hvert.
En pastizzi fra Malta er de lokales favorit snack
En lækker snack
Den lokale snack er en Pastizzi som vist her. Det er en lomme af butterdej fyldt med enten ricotta (frisk ost) eller bønner. De koster omkring 50 cents, så køb et par af hver type og jeres frokost er klaret. Pastizz er lækre, og husk I er på ferie så ingen grund til at tænke på kalorierne. Køb også en flaske af den lokale sodavand Kinnie som er lavet med bitter citron. Dejlig læskende i varmen uden at være for sød.
Crystal Palace i Rabat. Lad ikke det ydre skræmme
Man kan købe pastizzi og andre frisklavede snacks i et Pastizzerija, små dørvejs-cafeer og bagerier centralt i alle maltesisk byer, som regel tæt på det centrale torv. Sku ikke hunden på hårene for de bedste steder i
Malta ser ikke altid ud af meget. Crystal Palace i Rabat overfor den Greeks’ Gate til Mdina har efter sigende de bedste i området. Navnet er prangende og ligeledes er bagværket så lad ikke det ydre skræmme.
En band club i Birgu - de fleste steder er baren i band clubs åben for alle og et fremragende sted a
Højlydt diskussion
Hvis du er taget ud på eventyr og går rundt i en af de mindre byer er du sjældent i tvivl om hvornår du har fundet landsbyen centrum. Du kan sikkert se kirken, måske kan du dufte friskbagt pastizz, men der er en anden ting mere foruroligende. Der er et højlydt skænderi igang med utallige mandestemmer! Men bare rolig det er bare de ældre herre i en af de lokale band clubs som tager sig en engageret diskussion. En band club er lokalforeninger der afholder byfester til ære for deres skytshelgen og ofte står de for en parade og stort fyrværkeri når det er byfest. De fleste byer har to band clubs som kæmper indædt om at have den flotteste byfest. Band clubs er et sted du kan få en billig kop nescafe (30 cent) eller en af de lokale øl (€1.20) Blue Label ale, Hopleaf og Cisk. Så kig ind hvis du trænger til en forfriskning og vær fluen på væggen imens de lokale får ordnet verdensituationen på sydlandsk.
Friskbagt brød fra bagerens træfyrede ovn
Hjertet af bageriet
Jeg elsker at gå ind i de lokale bagerier - dem er der ikke meget konditorkage og forlorenhed over. Man går direkte ind i bageriet hvor bageren står og tager brød ind og ud af den træfyrede ovn. Typisk maltesisk brød som en Ftira er surdejsbrød med en god skorpe og dejlig blød indre. Hvis du selv vil lave en maltesisk frokost så køb et par ftira brød, en dåse kunserva som er koncentreret smørbar tomat sauce og en dåse tun og du har ingredienserne til en fantastisk madpakke.
Qaghaq tal-ghasel eller "ringe med honning"
Søde sager
De fleste lokale kager som Prinjolata, der laves til karneval og Pudina tal-Ħobż, som laves til jul er for søde til mig, men hvis du har en sød tand skulle du prøve dem. Eller køb noget hvid nougat med nødder som de ofte sælger på markeder og til byfester. Noget der ikke er super sødt er honning-ringe som egentlig er en julekage, men som sælges hele året. Fyldet er lavet af et sammenkog af honning, semolina og en likør.
Lokale retter på menuen
Hvis man vil prøve den lokale Maltesisk mad på en restaurant er fisk oplagt, men også ravjul eller rabbit stew er rigtig godt. Snegle er en lokal delikatesse hvis det er noget man vil prøve og hvis man har galoperende eventyrlyst skulle hestebøffer være værd at prøve.