Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Malta

  • Eksotisk Malta

    15.12.13: Melody McDonald-Rasmussen
    Vi tog en forlænget weekend i Malta og boede lidt uden for hovedstaden Valleta i en by som hedder Qawra. Der bor man tæt på de smukkeste strande, men er ca.
    Se hele rejsetippet
  • Skønne varme smukke Malta

    (Bedømt af 2 personer)
    27.06.13: tania selina hydedahl
    Jeg må erkende at Malta i år i marst/april har været min hidtil bedste rejse. Vi boede i Sankt Julians, et super godt sted for unge mennesker der kan lide at der er gang i gaden :) Min veninde og jeg tog ud til Den blå Lagoon på en lille ø der hedder Comino, der er super smukt, med krystalblå vand og grotter..
    Se hele rejsetippet
  • Malta - super dag på havet

    (Bedømt af 2 personer)
    03.02.13: Pernille Pedersen
    På vores dejlige ferie til Malta, var vi på en fantastisk sejltur ud til den blå lagune.
    Vi tog med et af de store skibe, fra havnen i Mellieha.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Malta

Rejsetips af samme forfatter

Valletta
Rejsetips indsendt af:
Hanne Juncker
Hjerting
11. nov. 2009

Malte - et godt sted at tilbringe ferien!

Malta er fyldt med spændende steder, og for mig er Malta, stadig den ø sydpå, jeg helst vil tilbage til. Planlæg tidspunktet for ferie efter hvor meget varme du/I bedst kan lide!
Udsigt fra hotellet
Udsigt fra hotellet

Flot og spændende ø.

Planlæg tidspunktet for ferie efter hvor meget varme du/I bedst kan lide! Det bliver meget varmt om sommeren på Malta. Vi havde ca. 19 grader, da vi var der sidst i februar for nogle år siden, en temperatur som passede os fint, men planlæg turen senere, hvis I ønsker det varmere. Malta er fyldt med spændende steder, og for mig er Malta, stadig den ø sydpå, jeg helst vil tilbage til.
Vi boede på hotel Marina, Sliema, og havde en fantastisk flot udsigt til Valletta. Befolkningen er utrolig venlig, hjælpsomme og alle vi mødte talte engelsk. Først d. 31.marts 1979 forlod de sidste britiske tropper Malta, som i 1814 blev formelt tilknyttet det engelske kongehus.

Valletta

Vi var med busser flere gange, der er gode forbindelser, og nogle af busserne er en oplevelse i sig selv! Fra Sliema afgår der også turbåde til Valletta, det er også en fin måde at komme til Valletta på. Her er mange spændende ting at se.Vi var inde og se/høre Maltas historie i Malta Experience, St Elmo, Valletta. Det var muligt at høre den fortalt på dansk, og de 45 minutter var et storslået lyd og lysshow.

Fra The Lascaris war Rooms
Fra The Lascaris war Rooms

The Lascaris War Rooms

Første gang vi var i Valletta, måtte vi opgive at finde museet – Malta Command Centre fra 2. verdenskrig. Vi blev vist hen til et andet museum, som også var spændende, men det var nu ikke det, vi gerne ville se. 2.gang vi prøvede, lykkedes det langt om længe. Det var rigtigt spændende.
Malte - et godt sted at tilbringe ferien!

og her er ses ”kortet” som viser stedet. Indgang Gerolamo Cassar Avenue fra Castille Place.

Den rigtige bombe blev fjernet, her er en model af den.
Den rigtige bombe blev fjernet, her er en model af den.

Mosta

Vi besøgte Europas 3. største kuppelkirke i Mosta. Her fotograferede jeg en model, som er lavet efter den over 1000 kg. bombe, der gik gennem kuplen d. 9.april 1942. Den ramte gulvet uden at eksploderer og ingen mennesker blev såret! Selve bomben blev senere forsigtig transporteret ned til havnen, hvor den blev smidt i vandet og derefter bragt til eksplosion.

Gozo.

På sejlturen til Gozo havde vi meget let med at finde rundt på båden, da skiltene stod på dansk, færgen var opkøbt i Danmark! Sejlturen varede ca. 25 min. Gozo er en flot ø, og her er mange ting at se.
Ja, vi blev overbevist - taget er fladt!
Ja, vi blev overbevist - taget er fladt!

Der er mindst 2 kirker man må se på Gozo.

Den ene af kirkerne, som skal opleves er St. Mary kirken - ”Den kuppelløse kuppelkirke” ja det lyder underligt, men prøv at gøre, som vi fik besked på at guiden ”Gå ind midt i kirken, før I kigger op på kuplen!”, det gjorde vi så. Godt nok syntes jeg kuplen var flot, men ikke flottere end kupler vi havde set i nogle af de andre kirke, så jeg syntes ikke, det var noget særligt, indtil vi fik at vide, at der ingen kuppel er, da taget er fladt!
Man siger, at kunstneren Antonio Manuele, som fik opgaven, blev så skuffet, da han fik at vide, at kirkens tag skulle være fladt, at han gik hen og tømte en flaske. Her fik han ideen til at male loftet, ved at kigge ned i den tomme flaske, så når man står midt i kirken, ser det ud som om der er en kuppel – fantastisk flot lavet!

Mange mener, de har oplevet mirakler.
Mange mener, de har oplevet mirakler.

Ta´Pinu – kirken, Gharb – kirken

også kaldet ”mirakelkirken” (ifølge pjece som guiden udleverede!), er bygget i 1920 – 36. Før lå her et gammelt tempel. D. 22. juni i 1883 hørte en bondepige en mystisk stemme, som opfordrede hende til at synge tre ”Ave Maria”, siden har miraklerne taget fart og kirken er valfartsmål for katolikker over hele verden. Der findes mange offergaver i kirken. Det specielle kors på kirkens tag viser, at kirken tilhører paven.
fotograferet uden for kirken.
fotograferet uden for kirken.

På stien opad bakken er der flere figur, der skildre forskellige episoder af Jesus vej til Golgatha. Vi nåede ikke at gå derop, det må vi gøre ved næste besøg!
Marsaxlokk fiskerby
Marsaxlokk fiskerby

Muligheder for mange forskellige oplevelser.

Deres flag ligner meget Dannebrog, men ellers er der mange ting, der er meget anderledes på Malta.
De fleste steder er der klippekyst, men der findes også gode sandstrande. Der er 63 vagttårne (heraf de 9 på Gozo), som Johanniter ridderne byggede, Stormesterens Palads, mange flotte kirker – ca. 1 kirke for hver 8. kilometer, utrolige mange spændende småbyer, spændende markeder, filmkulissebyen Popeye Village, og så er der også en fantastisk natur – ja Malte er helt bestemt et godt sted at tilbringe ferien!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Malta

Hoteller på Malta
Rejser til Malta
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/vintersol/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.