Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Malta

  • Eksotisk Malta

    15.12.13: Melody McDonald-Rasmussen
    Vi tog en forlænget weekend i Malta og boede lidt uden for hovedstaden Valleta i en by som hedder Qawra. Der bor man tæt på de smukkeste strande, men er ca.
    Se hele rejsetippet
  • Skønne varme smukke Malta

    (Bedømt af 2 personer)
    27.06.13: tania selina hydedahl
    Jeg må erkende at Malta i år i marst/april har været min hidtil bedste rejse. Vi boede i Sankt Julians, et super godt sted for unge mennesker der kan lide at der er gang i gaden :) Min veninde og jeg tog ud til Den blå Lagoon på en lille ø der hedder Comino, der er super smukt, med krystalblå vand og grotter..
    Se hele rejsetippet
  • Malta - super dag på havet

    (Bedømt af 2 personer)
    03.02.13: Pernille Pedersen
    På vores dejlige ferie til Malta, var vi på en fantastisk sejltur ud til den blå lagune.
    Vi tog med et af de store skibe, fra havnen i Mellieha.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Malta

Rejsetips af samme forfatter

En brandgo´ oplevelse.
Rejsetips indsendt af:
Søren Jakobsen
Aarup
21. marts 2009

Slet ikke så Skipper Skrækkligt som sit rygte

Da vi skulle planlægge vores Maltarejse, stødte vi flere steder på henvisninger til Popeye Village. Desværre kunne vi ikke finde særligt meget informativt materiale om Skipper Skræks landsby Sweethaven. Og det der var beskrev ikke parken som noget der var et besøg værd.

Vi trodsede de få, men overvejende negative omtaler, og begav os til de gamle filmkulisser, hvilket vi aldrig har fortrudt.

En fantastisk oplevelse, vi gerne deler med fremtidige Maltafarere, hvilket er motivationen for følgende rejsebeskrivelse.
En politisk korrekt Popeye - uden pibe.
En politisk korrekt Popeye - uden pibe.

Et kalejdoskopisk kig i kulissen

- Den der Skipper Skræk by er overhovedet ikke noget særligt, bare nogle gamle huse, der trænger til Gori.

- Det er slet ikke som Disneyland og er ikke et besøg værd


Ovennævnte udsagn er bare et udpluk af mange, man støder på, når man i velanskrevne rejsebøger eller information fra diverse rejseudbydere gransker det yderst sparsomme informationsmateriale der findes, om en af de mest omtalte attraktioner på Malta – Popeye Village Fun Park

Ganske underligt, når Skipper Skræks højborg rask væk bruges som blikfang til at sælge billetter til især børnefamiliers besøg på den skønne ø i middelhavet.

Mens familien fortsat havde status af at være børnefamilie, har vi besøgt mange af de store familievenlige europæiske forlystelsesparker som Disneyland i Paris, Den tyske udgave af Legoland , Astrid Lindgrens Verden i svenske Vimmerby, samt flere mindre temaparker.
Et kalejdoskop af gode oplevelser, set gennem positive briller.

Men at besøge STEDET og de helt ægte kulisser, hvor Skipper Skræk filmen med Robin Williams og Shelley Duvall, i 1980 blev optaget, står faktisk som det største af samtlige møder med de ”kendtes” forlystelsesparker.
Ved billethuset starter eventyret.
Ved billethuset starter eventyret.

Ad bagvejen

Vi passerer den berømte, altid velbesøgte kattegrotte på Mellieha Feriecenter, da vi følger den sparsomme og efterhånden noget slidte skiltning fra vores lejlighed 143 ad bagvejen til Popeye Village.

- Vender skiltet mon rigtigt? diskuterer vi, trods vores begrænsede kendskab til området, ser det meget mystisk ud, for vejen fører lige lukt ind i en grusgravslignende grotte, hvor et vejarbejde er i gang.

Vi satser og trodser vejvisningen.
Et ganske fornuftigt valg, hvorefter vi lander på en lidt større markvej med golde stendigeindrammede marker, hvor vi må vige for en maltesisk indregistreret automobil af mærket Nissan Sunny Bluebird.

Selv om det er december er temperaturen så tilpas, at shorts og T-shirt er et naturligt beklædningsvalg på vores lille markvandring.

Efter nogle minutters gang, får vi øje på nogle turistbusser oppe for enden af vejen.
Det bekræfter os i, at vi er tæt på målet, som vi bare ikke kan se trods det flade landskab.

Da vi kort efter ankommer til parkeringspladsen, er vi ikke længere i tvivl. En noget metaltræt omrejsende tivolilignende forlystelsespark – Fun Park - er midt i sit vinterhi og indikerer ikke meget liv i Skipper Skræklandsbyen, vi trods få meter afstand derfra, stadig ikke kan se.

Det gør derimod billethuset, hvor vi betaler hvad der i d.kr. svarer til ca. 400 kroner for seks voksne personer.
Men så får vi også ekstra billetter til blandt andet vinsmagning, gratis postkort, julegaver og rabatkuponer med i købet.
Vue over Sweethaven.
Vue over Sweethaven.

Som midt i et postkort

En stor rød personbil af ældre dato, benyttet som lift til en gruppe aldrende gangbesværede maltesiske pensionister på hyggetur, er det første syn der møder os, da vi kommer ud fra det hyggelige billethus.

Hvorfor denne handling nu er nødvendig, får vi svar på, da vi ser den meget stejle grusvej ned til Sweethaven som er byens officielle navn i tidligere omtalte film.

Da de værste støvskyer har lagt sig, venter et syn, der stadig kan få de små hår til at rejse sig, og som et eller andet sted er hele entreen værd.

Vuet over Anchor Bay på den ene side og den fra afstand så farverige Sweethaven badet i solens skarpeste projektørlys, tager et øjeblik pusten fra os.

Det er som at være en del af et postkort, man i bedste tegnefilmstil får lyst til at træde ind i og udforske.

Vi begiver os forsigtigt ned ad bakken, hvor flere pensionister en oplevelse rigere, transporteres op fra landsbyen.
Oh, what a kiss.
Oh, what a kiss.

Varm velkomst venter

Ved indgangen hilses vi velkommen af selveste Olivia, der med kindkys byder en hjertelig velkommen.
Skipper Skræk og en yndig julepige er i færd med at blive foreviget af de ventende pensionister og en børnehave, der har nydt et par timer i de stadig populære figurers univers.

Digitalkameraerne gløder, mens man forsøger at udødeliggøre de mange indtryk, man ustandselig beriges af, hver gang en ny, af de mere end en snes tilgængelige bygninger, som Brandstationen, Posthuset, Bageriet, Skomageren, Skolen og ikke mindst Savmøllen udforskes.

I det lille sølvsmedeværksted, med udsigt over bugten, sidder sølvsmeden og fabrikerer håndlavede smykker, man i alle prislag kan købe med hjem som en eksklusiv personlig souvenir.

I et nærliggende lokale, udfordrer Maltas smukkeste julepige vores unge mennesker i Wii- spillets mange finurligheder.
Et noget surrealistisk indslag i de gamle kulisser.

Efter et par spil og ditto røverkøb hos sølvsmeden, er det tid til frokost på Rough House, der er parkens største og et af Sweethavens fire steder, hvor sulten og tørsten kan stilles.


En politisk ukorrekt Popeye - med pibe.
En politisk ukorrekt Popeye - med pibe.

Hjælp - Vi er med i en film

Da BBQ-menuen og en lille flaske lokal øl af mærket Cisk er blevet vel fordøjet, skal resten af byen udforskes.

Vi er næppe kommet ud i den efterhånden noget mennesketomme park, da selveste Skipper Skræk caster os til at deltage i indspilningen af en Skipper Skræk film.
Sammen med en britisk familie, der flere gange har været i parken, og derfor også medbringer erfaring udi skuespillets kunst, modtager vi den nødvendige instruktion fra de engagerede instruktører og skuespillere.

Efter en times sjov og anderledes oplevelse foran Brutus´ hus og Savmøllen, er det tid at besøge biografen, for at se det færdige DVD-produkt, vi naturligvis glædeligt efterfølgende betaler 150 kroner for. Men så kunne vi også bringe det uvurderlige visuelle trofæ med hjem til Aarup.
Sol over Julemandens værksted.
Sol over Julemandens værksted.

Et sandt overflødighedshorn

Helt som varslet i vejrudsigten trækker mørke skyer sig sidst på eftermiddagen sammen over Anchor Bay.
Efter besøg i julemandens store og spændende værksted – Santas Toy Town - med et overflødighedshorn af indtryk på godt og ondt, begynder regnen så småt at sile ned.

Vi søger ly for regnen i Winehouse med den gratis vinsmagning og skynder os efterfølgende over i souvenirbutikken, hvor alt Skipper Skræk merchandise mellem himmel og jord faldbydes.
Det bliver til et håndklædekøb, samt naturligvis et eksemplar af den helt ægte Skipper Skræk film – Ved ikke, om før omtalte dansk/britiske version med os som aktører, stadig forhandles i butikken :-)

Regnen klinger af og solen skinner så småt atter over Sweethaven, hvor vi som parkens sidste gæster følges pænt ud af Olivia, Skipper Skræk og julepigen.

Den store røde bil er for længst forsvundet, men trods mange skridt op og ned, ud og ind, er der ingen problemer med at forcere bakken.
På toppen gøres der et sidste holdt, mens de mørke skyer forsvinder mod nord og solen atter lader sine stråler oplyse postkortet over Anchor Bay.

Et glimt af øjeblikke med evigheden i.

En varm og hjertelig hilsen fra Popeye.
En varm og hjertelig hilsen fra Popeye.

Kom og oplev

Vil du vide mere så klik dig ind på www.popeyemalta.com
Her kan du blandt andet læse nærmere om at sæsonen er opdelt i tre perioder; jul, midtsæson og sommer.

Parken har åbent hver dag, året rundt fra klokken 9.30, men lukker på forskellige tidspunkter, bestemt af sæsonens mange forskellige aktiviteter.
Aktiviteterne spænder vidt fra ovenstående julemarked, over midtsæsonens minigolf arrangement og karaoke, til sommersæsonen, hvor aktiviteter som luksussolbadning ved Anchor Bay, bådfart og vandtrampoliner skal lokke folket væk fra Maltas 1.5 km. lange populære sandstrand ved Melliehabugten.

Som nævnt i rejsebeskrivelsen, er der flere muligheder for, til en fornuftig pris, at stille sulten og tørsten i Sweethavens restauranter og snackbars.
Men også den medbragte mad kan nydes flere steder.

Hvor nødvendigt forplejning er, afhænger af hvor længe man har planlagt at opholde sig i parken.
Afhængig af graden af fordybelse, årstid og aktiviteter vurderer jeg, at alt mellem to og seks timer er være passende.

Så lad dig ikke overbevise af de begrænsede, eller knapt så rosende rejsebeskrivelser om Skipper Skræk parken, men hop trygt på Maltabus linie 44, 45, eller tag 441´eren fra Mellieha Bay - en oplevelse i sig selv - og få en hyggelig dag, med eller uden børn.

Kommentarer til rejsetips om Malta

Dansk folkeferie Juni 1980

02/02 2014 lars larsen
Vi var på bryllupsrejse i Meliacenter og de var næsten færdig med at optage, alle skuespillerne boede i feriebyen så man kunne pludselig møde Skipper Skræk eller en af de andre skuespillere.
Vi overvejer at tage til Malta igen.
Mvh.Lars

Malta- superferie

17/02 2010 Tom Meyer- Andersen
Malta er supergodt. Meget at opleve (Malta Experience). Behagelig temperatur. Alle tiders befolkning. BUSSERN ER I SÆRKLASSE. CLassic Car Musem i Ouwra er bare toppen. En tur til naboøen Gozo( Citadellet) kan stærkt anbefales
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Malta

Hoteller på Malta
Rejser til Malta
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.