Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Marokko

Læs mere om rejser til Marokko

Bo i riad midt i medinaen i Meknes
Rejsetips indsendt af:
Peter Nord Hansen
Fredericia
5. okt. 2011

Bo i riad midt i medinaen i Meknes

Skal man opleve Marokko, skal man bo midt i medinaen (den gamle bydel) i en af de spændende historiske byer. Alt for mange turister bor på fine hoteller udenfor og ser med frygtsomme øjne på medinaen som et lidt farligt sted at bevæge sig.
Bor man midt i det, får man en helt anden oplevelse af livet i medianen og bliver hurtigt fortrolig med det. Og så er det superspændende og meget anderledes end det byliv vi kender i Europa. Mød medinaens folk med åbenhed og klare grænser, så vil du også opleve, at de fleste er meget venlige og hjælpsomme.

I sommers var jeg med min familie (10 personer) i Marokko, hvor vi besøgte tre byer og besteg Nordafrikas højeste top Mount Toubkal. Alle steder boede vi midt i medinaen og sugede til os af de mange indtryk.
Men Riad Zahraa i Meknes var toppen.

Den ligger omtrent midt i medinaen og man skal ind af små gyder og kringlede kroge. Pludselig er der et lille skilt og en dør. På den anden side åbner der sig en helt anden verden af stilhed, renhed og venlig omsorg i stærk kontrast til det støvede, beskidte og larmende miljø på gaden.

En riad er et lille familiehotel indrettet i en gammel rigmandsgård. De er som regel bygget i fire længer omkring en åben gård i midten og gerne i tre etager med tagteresse. Størrelserne varierer.

Zahraa har det hele. Den er ikke stor. Men der er gode værelser, spændende gamle velbevarede porte og anden interiør. Og så er der en venlig betjening ved familien og deres folk. De taler fransk og engelsk. Og de serverer rigtig god mad. Absolut noget af det bedste vi fik. God traditionel marrokansk mad. Det skal bestemt også prøves at spise på nogle af de mange små restauranter andre steder i byen og i medinaen, men det er nu rart at vende tilbage til riaden, tage et bad og bare sætte sig til bordet og vide, at det er god mad.

Meknes er en af kongebyerne med masser af historie. Den er mere overskuelig end Fez og Marakech. Bor du midt i medinaen, er der ikke langt til noget. Fra Riad Zahraa er der få minutters gang til Bab Mansour, som er en enestående flot gammel byport. Foran porten er der en stor åben plads, hvor man bl.a. finder indgangen til museet, der også er et besøg værd. Men de gratis glæder er ofte de bedste. Sådan også her. Et besøg i det store marked bag ved den åbne plads er fantastisk. Her bliver alle sanser bombarderet. Der er de mest fantastiske kryderiboder, olivenboder og sukker-kageboder. Her sælges levende høns og kaniner, der slagtes og pelses på stedet. Her skæres store køddyr op, så man kan få lige præcist det, man har lyst og råd til. Dufte og lugte er ubeskrivelige, og der er et virvar af handel og arbejde og levende dyr.
En lille uge i Riad Zahraa vil give en rigtig god smag af Marokko. Og så kan man jo tage en dagstur til Fez, som ikke ligger langt væk, for at supplere og se en anden af kongebyerne.

Gå på Internettet og bestil værelse på Riad Zahraa.
Bestil en flybillet til Fez. Lej en bil i lufthavnen og kør til Meknes. Parkér bag Bab Mansour og lad dig guide af de meget hjælpsomme mænd på parkeringspladsen til Riad Zahraa. Det koster ikke mere end en tyver.
Ophold i Riad Zahraa koster ca. 150 kr. per person i dobbeltværelse med aircindition, eget bad og morgenmad.
En god treretters menu i Riad Zahraa koster ca. 70 kr.
En olivenbod i Meknes
En olivenbod i Meknes

Bab Mansour i Meknes
Bab Mansour i Meknes

Overnatninger
Hotelophold

Kommentarer til rejsetippet om Marokko

Bo i riad midt i medinaen i Meknes

05/10 2011 Louise Nord Hansen
Der er fantastisk! Jeg var også med på turen. Jeg kan ikke andet end at gi 6 ud af 6 stjerner. Det skal virkelig opleves..

Bo i riad midt i medinaen i Meknes

05/10 2011 Torben Nord Hansen
Jeg er bare helt enig, har selv oplevet turen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Marokko

Hoteller i Marokko
Rejser til Marokko
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/hopp-on-hopp-off-bus-i-latin-amerika.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.