Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Ceuta

Det er kun Gibraltarstrædet, der adskiller Ceuta fra Spanien. Ceuta er en gammel by, som gennem årtusinder er blevet styret af Kartago, Rom, det mauriske kongerige Granada, Portugal og siden 1580 Spanien. Den spanske diktator Franco lancerede den spanske borgerkrig fra Ceuta i 1936. I dag er der en afslappet stemning i Ceuta, som er porten til Marokko.

Største seværdigheder

Byparken Mediterranean Maritime Park blev skabt af kunstneren César Manrique. Her er søer, haver, et kasino, restaurant og natklub. Slottet er nydeligt og er inspireret af Ceutas gamle bymure.

Tetouan

Hvis I har mod på at opleve det sande Marokko bør I unde jer selv en af skibets udflugter til Tetouan. Det er den nærmeste større by til Ceuta og er køreturen på et par timer hver vej værd.

Når man træder ind i basaren i Tetouan er det som at træde ind i en scene fra en Indiana Jones-film eller at hoppe et par århundreder tilbage. Æslerne går gennem de smalle gyder med brænde tværs over ryggen, så pas på ikke at blive mast! Hønsene klukker i deres bure og de handlende sælger alt fra lædervarer til krydderurter.

Vor Frue af Afrika

Vor Frue af Afrika, eller Nuestra Senora de Africa som den hedder på spansk, er en spirituel oase opført i barokstil i 1752. Den katolske kirke blev bygget for at ære et helligt maleri af Jomfru Maria.

Maleriet blev sendt til Ceuta af den opdagelsesrejsende Henrik Søfareren, som var drivkraften i portugisernes udforskning af Afrika.

Havn

Havn
Indsejlingen til Ceuta er fantastisk. På den modsatte side af Gibraltarstrædet knejser The Rock, mens krydstogterne glider ind byen med gamle forter og mure. Krydstogterne lægger til ved molen Espana, som ligger en kort gåtur fra Ceutas centrum.
Denne side er udskrevet d. 26. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/dansk-vestindien/st-john/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.