Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Cabo San Lucas

Cabo San Lucas har været et foretrukket ferieparadis i mere end 70 år. Helt tilbage i den spæde start i 50’erne var byen et mekka for sportsfiskere, gennem 80'erne var det unge amerikanske studerendes foretrukne charterdestination, og siden da har Cabo forvandlet sig til en af Mexicos mest eksklusive destinationer.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

En tur på stranden

Dagens Cabo er en gylden halvø med dyre feriesteder, fantastiske restauranter og besøgende i alle tænkelige afskygninger. Men det, der er så tiltalende i dag, er de smukke strande, atmosfæren og den søde magi, der opstår her, hvor Stillehavet møder Cortez-havet.

Gør jer selv den tjeneste at gå en tur på stranden Playa El Médano, hvor der er liv og glade dage. Hælder I mere til det afslappede og måske romantiske, er de surrealistiske klipper ved stranden Playa del Amor helt sikkert noget for jer. Her kan I kigge på kajakroerne, der kæmper sig igennem den gigantiske klippebue af El Arco.
Noget for enhver smag

Noget for enhver smag

Cabos køkken handler om fisk og skaldyr, og det allerbedste i byen serveres i japansk stil på den raffinerede restaurant Nick-San. Her mødes eliten over lokal sashimi af kammuslinger. Er I mere til det rustikke, kan I gå en tur på Maro’s Shrimp House og få jer en cocktail og et bjerg af pillerejer.

Vil I hellere spise mexicansk, må I ikke gå glip af La Fonda, et tempel af aztek-delikatesser som myreæg og muldvarpesauce, som tiltrækker et stort lokalt publikum.

Havn

Havn
Skibene kaster anker ud for Cabo San Lucas og herefter sejles gæsterne ind til lystbådehavnen, som ligger ca. 15 minutters gang fra Cabo San Lucas’ centrum.

Klima

Cabo San Lucas har et tørt ørkenklima med end 350 solskinsdage om året. Hvis I gerne vil vide, hvordan vejret bliver, er svaret: godt! Husk solbriller, solhat og solcreme, men vær opmærksom på, at der typisk er et par grader koldere på Stillehavssiden end på Cortezsiden.

Krydstogter til Mexico

Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/costa-del-sol/malaga/malaga-et-dejligt-supplement-til-badeferien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.