Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Cozumel

Største seværdigheder

Største seværdigheder

San Miguel

San Miguel er Cozumels eneste større by. Især de mange krydstogter, som besøger øen, har været med til at skabe vækst. Det har forvandlet den engang så søvnige fiskerby til et turistmekka med butikker, der sælger alle tænkelige souvenirs.

De mange restauranter tilbyder lækker mexicansk mad til små penge og foretrækker I et andet køkken, er her også mange muligheder. San Miguel har to vartegn: byens torv Plaza del Sol og området omkring molen.

Den mest spektakulære forretning på Cozumel er Los Cinco Soles, der sælger udsøgt mexicansk kunsthåndværk, sølvsmykker og modetøj. Der er endda en tequilabar i butikken!
Dykning og snorkling

Dykning og snorkling

I farvandet ved Cozumel ligger et af verdens mest spektakulære koralrev.

Sammen med Grand Cayman, Roatan og Belize tilbyder Cozumel de bedste dykker- og snorklingsteder i Caribien. I nogle områder er der en sigtbarhed på op til hele 75 m.

Er I til dykning, så er Palancar Reef en del af det ca. 1.100 km lange Mesoamerikanske Koralrev, det næstlængste koralrev i verden efter Australiens Great Barrier Reef.

På revet La Ceiba byder det undersøiske univers bl.a. på en sunken flyvemaskine, der blev stedt til hvile her efter at være blevet sprængt i luften til en mexicansk katastrofefilm.

En tur i glasbundsbåd

Hvis I ikke bryder jer om at få våde tæer, kan I tage en tur med en glasbundsbåd og se på øens koralrev. Nogle af turene stopper også, så I kan tage jer en snorkeltur, hvis I har lyst.

Havn

Havn
Cozumel har tre moler, som alle ligger på den vestlige side af øen. Punta Langosta ligger i centrum af hovedbyen San Miguel. Den internationale Pier, den ældste krydstogtmole, ligger ca. 4 km fra San Miguel. Det er en lidt lang, men smuk gåtur.

Den sidste mole, Puerta Maya, ligger ca. 8 km fra San Miguel. Den er en destination i sig selv med restauranter, smykkebutikker, lokalt kunsthåndværk og en strand. Denne mole bruges dog sjældent.

Klima

Klimaet på Cozumel er subtropisk og vejret året rundt er generelt flot med solskin og blå himmel. Temperaturen ligger typisk på 20-30 grader, så det er muligt at tage på stranden året rundt.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.