Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Mexico City

Rejsetips af samme forfatter

Palacio Nacional
Rejsetips indsendt af:
Tjæreborg
13. marts 2010

Højdepunkter i Mexico City

Mexico City - Byen med de mange kulturskatte.
Udsigt over Mexico City
Udsigt over Mexico City

Lidt om byen

Mexico City er altid et besøg værd. Her findes mange kulturskatte, og så er det jo i Mexico, verdens højeste pyramide findes.
Mexico City er med sine 25 millioner indbyggere, verdens største by. En by med meget rigdom, men også stor armod.
Enten hader man byen, eller også elsker man den, der er ikke nogen mellemvej.
Byen ligger højt placeret (2240 meter over havet) men trods den høje beliggenhed, er byen alligevel placeret i en dal, omgivet af høje bjerge.
Beliggenheden gør, at der er en stor luftforurening, som samman med den tynde luft, godt kan give lidt problemer for nogle mennesker. Det bør dog ikke afskrække et besøg i byen, som har så mange seværdigheder, at byde på.
Blandt de vigtigste, er det store og smukke Antropologiske Museum.
Det Antropologiske Museum
Det Antropologiske Museum

Det Antropologiske Museum

Det Antropologiske Museum betegnes som et af verdens bedste, og samlingerne er ret omfattende. Skal man se det hele, vil det tage flere dage.
Rum syv, synes jeg er det mest spændende. I rummet beskrives hvordan aztekerne levede.
Aztekerne kom til området i begyndelsen af 1300 tallet, hvor de slog sig ned ved Texcoco søen. De blev anset som barbarer, på grund af deres menneskeofringer.
I 1325 blev de fordrevet fra stedet, og begav sig derefter ud i sumpen ved søen. Her slog de sig ned på en ø, og grundlagde byen Tenochtitlan, som hurtig blev en magtfuld by.
De udvidede byen, ved at lave store flydende sivmåtter, som de så byggede huse på. Byen blev en slags Venedig, gennemstrømmet af kanaler.
Ganske få år efter, at spanierne kom til landet i ca. 1519, lå byen i ruiner, og befolkningen var enten blevet dræbt, eller udryddet af de sygdomme, som spanierne havde med fra Europa.
I de store bygninger, findes alt om Mexicos historie, opdelt i de geografiske områder, som Mexico består af.
Det er meget imponerende.
Pyramide i Mexico
Pyramide i Mexico

Pyramiderne

Ca. 40 kilometer nordøst for Mexico City, finder man et af de største turistatraktioner i Mexico, Solens og Månens pyramide.
Her lå før byen Teotihuacan, som er et aztekisk navn, og betyder Gudernes sted. Ifølge legenden, var der her guderne mådtes, for at planlægge skabelsen af mennesket.
Nok værd at tænke over.
Byen blev grundlagt omkring år 300 f. Kr. og havde sin storhedstid frem til år 600 efter Kr. f. Byen eksisterer ikke mere, men en del er udgravet, og det er her man har udgravet Solen og Månens pyramide.
I 1905 lavede man et større restaureringsprojekt, så Solens pyramide kunne stå flot, til afholdelse af Mexicos uafhængighed i 1910.
Det er en fantastisk oplevelse, at gå de mange trin, op på toppen af pyramiden.
Man føler sig lidt lille i historiens vingesus.
Frida Kahlos hus
Frida Kahlos hus

Frida Kahlo

Et andet spændende sted, som man bør besøge, når man er i Mexico City, er Frida Kahlos hus, som nu er et lille museum.
Frida Kahlo levede fra 1907 til 1954, og var en stor og anerkendt mexicansk maler.
Som atten åring blev hun invalideret, ved en voldsom trafikulykke. Som følge heraf blev hendes liv, præget af meget sygdom og skuffelser. Ting som tydeligt kom til udtryk i hendes malerier.
Hun bliver gift med den berømte murmaler Diego Rivera, som støtter hende i den kunstneriske udfoldelse. Hun underviste også på Kunstakademiet i Mexico City. Frida Kahlo døde kun 47 år gammel, i det samme hus hvor hun blev født.
Valdore
Valdore

Valdore

Ved de store turist steder, ser man tit Valdore optræde med deres ritualer.
Der er altid fem mand, og de fire af dem symboliserer hver en årstid.
Det ser drabeligt ud, når de lader sig falde, og drejer rundt om den høje pæl. De skal tilsammen dreje 52 omdrejninger, hvilket svarer til, antallet af år, i den hellige cyklus.
I dag er opvisningen nok mest til ære for turister, og for at kunne tjene lidt penge.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/hopp-on-hopp-off-bus-i-latin-amerika.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.