Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Mexico

Læs mere om rejser til Mexico

Rejsetips af samme forfatter

Natur farvning.
Rejsetips indsendt af:
Janderup
20. juli 2009

Mexico, et farverigt land.

Vores hoved rejsemål var egentlig pyramiden: "Chichen Itza", men det der står stærkest i erindringen her et år efter, er de meget forskellige folkeslag og hvordan de lever den dag i dag.
Solpyramiden.
Solpyramiden.

Verdens måske største by!

Efter en meget besværlig mellemlanding i Atlanta USA (undgå USA, hvis det er muligt) var vi pludselig midt i Mexico Citys mylder. Efter indkvartering kørte vi ud af byen for at se de gamle pyramider, på vejen derud så vi på stenslibning, mayahunde, ikke kønne uden pels. Fremme og oppe på solpyramiden, var det muligt at overskue det meste af den gamle by, der menes at have haft 200000 indb. Tilbage i byen var de ved at gøre klar til at hylde de døde, så der var stor aktivitet på torvet med at udsmykke de forskellige stande. Vi sluttede af med at besøge national museet hvor vi så Aztekernes afdeling og derved få et indtryk af byen som den så ud dengang den lå ude midt i en sø.
Mezcals kolde kildevand løber ud over kanten.
Mezcals kolde kildevand løber ud over kanten.

På tur mod det ukendte.

Fra Oaxaca havde vi bestilt to halvdagsudflugter, bussen kom en time forsent, men afsted kom vi da. Undervejs var der noget der ikke stemte, de andre i bussen skulle på en heldagstur, men der var ikke noget at gøre, vi var nødt til at følge med og fik set andre ting end planlagt bla. træet i Tule, Amerikas største og de kolde kilder i Mezcal. Fremstillingen af Tequila lugtede som det smagte, ikke noget for os, det kunne de ikke rigtigt forstå.
Hellige mænd og deres familie.
Hellige mænd og deres familie.

Mod nye "højder", med en søvnig chauffør!

Med fly mod Tuxla Gutierrez, fløj tæt på en aktiv vulkan, flyet drejede og så alle fik mulighed for at se bjerget. Dagen stod på sejltur i Sumidero kløften i speedbåd, vi så en del af det spændende dyreliv, men det der var mest af var nu affald. Båden gik i stå adskillige gange midt i skidtet, det ødelagde noget af indtrykket i den ellers så flotte kløft.

Næste stop, i San Juan de Chamula, var helt anderledes og positiv oplevelse. Vi parkerede lidt uden for byen (bilen skulle ha` skiftet et hjul) og gik så det sidste stykke. Kom forbi en kirkegård, hvor de festede, sang og spiste rundt på alle gravene (foto ikke tilladt) helt anderledes end hjemme hvor der skal være fred og ro. Inde i kirken på torvet, var Shermanerne i gang med div. helbredelser, kirkegulvet var dækket af et tykt lag fyrrenåle og der var stearinlys overalt, meget specielt. I den næste by, Zinacantan, boede et andet folk, de gik i blåt tøj, havde også deres egen kultur og de virkede som et meget glad og stolt folk.

Vejen mod San Christobal var lang, snoet og hullet, så chaufføren kørte ud og ind på vejen, på et tidspunkt begyndte han at køre anderledes og jeg kunne se i spejlet at han var ved at falde i søvn, så på det sidste stykke snakkede vi med ham og hørte noget lokalt musik i radioen, så det gik.
Ved Aqua Azul.
Ved Aqua Azul.

Markeder, vandfald og soldater på vejen.

San Christobal, er en hyggelig gammel by, med et stort marked og afslappende liv om aftenen, sad og hyggede os på en torvecafe` og købte nogle flettede armbånd. Næste morgen gik vi rundt i byen og blev imponeret gang på gang over de forskellige klædedragter de går i, de bruger dem virkelig, det er ikke bare for vores skyld de går i dem.

Videre mod Palenque igennem Chiapas provinsen, der var meget millitær på vejene og slagord malet på husene af oprørsbevægelsen "Zapatista" men pt. er der ro og vi mærkede ikke noget til uroen. Ved Aqua Azul gik vi rundt et par timer, der var mange andre turister, men vi gik op langs faldet og til sidst, var de fleste "faldet fra" og vi kunne bedre nyde junglen med alle de mange lyde.
Maya byen ved Palenque
Maya byen ved Palenque

Fantastisk håndværk!

I Palenque havde vi en lokal guide der førte os ad alternative stier til den store Maya by. Vi gik gennem tæt jungle, så de overgroede ruiner der var overalt for så at komme frem til det udgravede område.

Byen er på ca. 20km2. med omkring 500 bygninger, kun ca.35 er udgravet, så der er arbejde til mange år endnu. Det store problem er så at holde området fri for alle planterne, der står på spring til at overgro de frilagte bygninger. Der gik mange børn rundt for at sælge alt mulig "tingel tangel", guiden sagde at vi ikke skulle købe noget, skældte flere af dem ud og sagde til dem at de skulle gå i skole.

Obs. sidste aften på hotellet kravlede en stor og giftig edderkop rundt nede ved vores fødder under bordet, det gav en del panik blandt gæster og personale, men jeg fik et godt nærbillede af den. (det var før jeg fik at vide at den var farlig).
Strandsælger, med barn!
Strandsælger, med barn!

Yucatan halvøen, på godt og ondt

Fra flyveren mod Cancun var det muligt at se den smukke flade halvø med de mange søer og floder. Strandene, er de derimod ved at ødelægge med store private aflukkede strande, cafèer helt til vandkanten, strandsælgere lige ved ens fødder.

Folk er jo forskellige, vi kunne ikke li` det. (bor selv på vestkysten hvor der er fred, ro og ren natur) desuden halter myndighederne bagefter fx. mht. rensningsanlæg, nogle hoteller leder bare vandet ned i det underjordiske grotte system, så er det jo også væk! Nu skal det ikke være så negativt alt sammen, vi fik set Chichen Itza, det er da et flot bygningsværk og der er meget at se på i området.
Junglen presser sig på!
Junglen presser sig på!

Om turen

Turen gik fra 28/10 til 12/11 2008. Det er en god årstid derovre, temperaturen var i Mexico City 10 til 20 grader og så steg den efterhånden som vi bevægede os øst og nord på, for at ende på omkring 30.grader.

Vi havde næsten alt bestilt hjemmefra og det fungerede uden de store problemer på turen. Den midterste del af rundturen, var klart den bedste, dvs. at opleve de meget forskellige samfund og folk, der ikke er statister for os turister og som ikke har ændret sig meget siden "tidernes morgen". Så har turen ændret vores syn på Mexico, der er et andet grønnere og frodigere landskab end det vi ser på film, der er ikke krig mellem narko banderne overalt og så er den almindelige mexicaner meget imødekommende og venlig.

God tur til jer der skal derover. Mvh. Birte og Ole.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Mexico

Hoteller i Mexico
Rejser ti Mexico
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/det-oestlige-usa/liste-2/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.