Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Rejsetips af samme forfatter

Romantiske Myanmar
Rejsetips indsendt af:
Gentofte
18. jan. 2016

Romantiske Myanmar

Mingalabar *

"Where China meets India" er titlen på en bog om landet, der under britisk styre hed Burma. Det er en god beskrivelse af Myanmar, om end man med god ret kunne tilføje Thailand i ligningen.
Myanmar er landet, som har alt og lidt til. Et perfekt sted at starte Asien-eventyret, hvis du endnu har denne verdensdel til gode. Alt er trygt og godt, befolkningen er blid og venlig og endnu ikke så beregnende som i nabolandene, temperaturerne er moderate lige som forekomsterne af kryb og insekter, der bliver gjort rent på dit værelse og stillet frisk vand frem hver dag, maden er sikker at spise, alt er overvældende billigt. Eneste lille risiko er at forstuve smilemuskulaturen (c;

Myanmar er de små gavers kultur. Ved alle måltider får du en lille gave i form af en skål peanuts og ofte gratis frugt til dessert. Bestiller du en friskskåret ananas på stranden, får du et par bananer med i købet. Og når du på kaffebaren har nydt din dobbelte espresso, kommer indehaveren med en kande kinesisk te som tak for besøget. Altid en lille gave som påskønnelse af din person. Et mere generøst folkefærd skal man lede længe efter.

På den klassiske Tour de Myanmar oplever vi Østens velkendte mystik tilført et strejf poesi, en knivspids buddhisme udlevet i praksis og en hjertevarmende imødekommenhed, som vesterlændinge kunne lære meget af. Vi gennemtrawler det gamle kongedømme til lands, til vands og i luften; besøger 1000 år gamle tempelområder, møder det søboende Shan-folk, crasher i lækre bungalows på en kilometerlang, palmeflankeret strand og voldspiser peanuts til flere livs forbrug.
Shwedagon Pagoden i al sin forgyldte, natlige pragt ... 27 tons drevet guld!
Shwedagon Pagoden i al sin forgyldte, natlige pragt ... 27 tons drevet guld!

Yangon og de 27 tons guld

I vestlige øjne plejer asiater ikke at være voldsomt følelsesfulde, snarere lettere uudgrundelige og altid med en værdig facade udadtil. I Myanmars ret forglemmelige hovedstad Yangon er det derfor en overraskelse at se romantikken blomstre åbenlyst: Overalt går piger og drenge tæt sammenslyngede eller sidder filtret ind i hinanden i parker og ved søbredder.

Romantikken er også rent arkitektonisk. Den britiske kolonistyre gav nemlig landet nogle af sine kønneste bygninger og broer. I dag er det meste forfaldent grænsende til det slummede, men pludselig lyser et elegant 5-stjernet hotel som The Strand på promenaden i Yangon op, portierer og tjenere står på pinde i de flotte, gamle uniformer, her ydes en service, som var gæsterne kongelige. Det skal opleves (fx til en kop god, ret pebret kaffe), idet værelsesprisen på godt 2000 kr. nok er uden for de flestes rækkevidde.

Rundrejsens start i Yangon er naturligvis synonymt med et besøg i Sydøstasiens største buddhistiske seværdighed, den gyldne Shwedagon Pagode. Den 99 meter høje stupa er dækket med 27 tons drevet guld og lyser op i meget af byen, dag og nat. Øverst glimter en kongekrone med over 5000 diamanter og 2000 rubiner, der toppes af en 76 karat kæmpediamant.

Det mægtige tempelkompleks er fyldt med forgyldte bygninger og hundredvis af Buddha-statuer i alle størrelser og positurer. Man defilerer barfodet rundt i urets retning, glaner lamslået på den overdrevne pragt og skal passe på ikke at skvatte over de inderligt troende, der ligger i næsegrus bøn overalt. Lokale kommer gratis ind, turister må hoste op med godt 40 kr.
Munke i dekorativ afslapning - tæt ved Yangons kønne sø, Lake Kandawgyi
Munke i dekorativ afslapning - tæt ved Yangons kønne sø, Lake Kandawgyi

Et døgn i Yangon er den helt rigtige dosering. Vi nåede også at gå en dejlig tur på træbroerne, der krydser den kønne Lake Kandawgyi.

Garden Home Guesthouse et kvarters gang fra Shwedagon Pagoden skal anbefales på det varmeste. Meget basic, men hyggeligt, rent og stille. Den glimragende morgenmad med frisk frugt, æg, congee (en risgrød med kylling eller grøntsager) og den uundgåelige te indtages i havelignende omgivelser.
På toguren til Mandalay ser man det virkelige Myanmar - og forfald kan jo også have sin charme
På toguren til Mandalay ser man det virkelige Myanmar - og forfald kan jo også have sin charme

Nattog til Mandalay

16 timer i en 2-mandskupe ikke meget større end luksusturisternes kufferter kan synes at være en pauver rejseform. Men for det første er det ekstremt privilegeret i forhold til de fattigste rejsende, der sidder på rå træbænke. For det andet oplever man landet i et mildest talt roligt tempo og får set bønderne på markerne og børnene, der bader i beskidte vandhuller, på nærmeste hånd.

At rasle afsted i et slidt, gammelt tog, mens man spiser sin medbragte mad, måske skyllet ned med lokal whisky, og timerne bare går med at glo ud af vinduet, er en lise for sjælen.

For at være helt ærlig, og det er vel ok i denne lille sluttede kreds (?), så er det en ekstremt hård togtur, fordi tog og skinner er i så ringe stand. Nyrerne bliver rystet grundigt igennem i de lange nattetimer på de hårde senge. Vi fik næppe lukket et øje, men nød alligevel de sidste timer i den kolde morgendis, hvor den fattige befolkning vågnede for øjnene af os og begyndte dagens dont med at pløje marker med okser og håndkraft.

Affaldsbjergene på vej ind i Mandalay havde man dog gerne været foruden. Hvordan kan folk holde ud at bo midt i selvskabte lossepladser?
Templet på Mandalay Hill - bemærk pengesedlerne i uhyrets næve!
Templet på Mandalay Hill - bemærk pengesedlerne i uhyrets næve!

"Kom igen til Mandalay..."

Four Jacks' skønne gamle sang baseret på et digt af Rudyard Kipling popper uvilkårligt op, når man anduver Myanmars store provinshovedstad. I øvrigt er der ikke meget at berette om byen: Brede, lige veje med hyggeligt støvede træer, lave uejendommelige ejendomme, kun få sights, men en imødekommende befolkning, hvoraf flere hilser spontant og enkelte vil tage billeder af de store, hvide mennesker.

Vi bor på det geniale, lille The Home Hotel, hvor de enorme og enormt rene værelser er utroligt billige, og personalet er tænderskærende søde. Hotellet ligger kun 10 minutters gang fra stationen, så vi spankulerer direkte fra toget med rygsækkene på nakken. Til de mange råbende taxachaufførers store fortrydelse.

Af hotellet låner vi cykler, som transporterer os gratis de 7 km gennem den rødglødende trafik ud til Mandalay Hill, som er byens claim to fame. Et 240 meter højt tempelbjerg, som bestiges via 1729 trin i en konstant spidsrod mellem gyldne buddhaer, sælgere af alskens tingeltangel og storsmilende burmesere. Adgang er gratis, og udflugten er alle pengene værd - omend det er både hårdt og vanddrivende at vanke op og ned ad så mange trin.

Undervejs til bjerget passerer man en kolossal, ældgammel paladsmur med skydeskår og det hele. Det er efter sigende et af byens vigtigste sights - sammen med en syndflod pagoder fyldt med guld og buddhaer - men både mur og templer hænger hurtigt en ud af halsen. En dag i Mandalay er alt rigeligt.
De 11 timers flodsejlads Mandalay-Bagan er en både køn og udmattende oplevelse
De 11 timers flodsejlads Mandalay-Bagan er en både køn og udmattende oplevelse

Flodbåd til Bagan

De første timers sejlads ad Ayeyarwaddy River fra Mandalay til Bagan er en uendeligt smuk oplevelse. Båden dunker i støt tempo forbi gyldne tårne på templer, der putter sig i den frodige, grønne vegetation. På den brede, dovne flod sprøjter fiskere rundt i de fotogene langbåde med piskerismotor.

Ombord er der morgenmad og almindelig hyggestemning blandt passagererne, som alle er let bedøvede af den tidlige start ved solopgang.

Som dagen skrider frem, begynder udmattelsen at brede sig. 11 timer på en støjende båd er hård kost, og udsigten til endeløse grønne marker på hver side bliver mere og mere monoton.

Lykkeligvis møder vi triatleten David, der er på vej på cykel gennem Myanmar og Thailand og lige sparer benene på dette stræk. David er succesfuld ejendomsudvikler og den levende bekræftelse på, hvor gode englændere er til at socialisere ude i verden. Vi griner i flere timer ad hans barokke oplevelser på de burmesiske landeveje.

Landgangen i Bagan er en skidt oplevelse. Tungt læssede med vores bagage må vi vakle i land ad smalle brædder, og inde på stranden venter glubske taxachauffører, der ved, at de hvide byttedyr ikke har andre muligheder end at acceptere deres opskruede priser for transport til områdets hoteller. Vi er de eneste, der tager rygsækkene på nakken og hånligt afviser de latterlige "tilbud". Af vanvare kommer vi til at snyde os forbi den stedlige skatteopkræver, der plukker hver turist for $20 for at besøge området, og da vi har marcheret 10 minutter ud ad grusvejen mod byen, stopper en taxa og tilbyder os turen til under halv pris.

Det gælder om at anbringe sig i en position, så sælgerne - og ikke dig selv - er den sultne part.
At flyve i ballon over templerne i Bagan er en åndeløst smuk, nærmest guddommelig oplevelse
At flyve i ballon over templerne i Bagan er en åndeløst smuk, nærmest guddommelig oplevelse

Ballonfærd over templerne

Som Angkor Watt i Cambodia er Bagan hjemsted for et stort område med hundredvis af ældgamle, smuldrende templer. Et World Heritage Site af ufattelige dimensioner - og uden sammenligning den vigtigste enkeltstående grund til at besøge Myanmar.

En veritabel industri er vokset op omkring de forladte religiøse mindesmærker, udbuddet af hoteller og restauranter er kolossalt, priserne er vanvittige. Dyrest af alt er de sceniske ballonture, der står i godt 2.000 kr. for en times flyvning over de mange templer. Og oplevelsen er alle pengene værd! Synet af de gule, røde og grønne balloner i den disede solopgang over de gyldne tårne ligner noget fra et eventyr, og den blide, glidende luftfart er helt ubeskrivelig.

Hele setuppet er uhyre professionelt. Man bliver hentet kl. 5.45 på hotellet og kørt ud til marken, hvorfra der lettes. Over en kop kaffe og en basse modtager man en hurtig briefing og ser ballonerne blive pustet op. Og så er det ellers takeoff til en uforglemmelig time, der sluttes af med champagne (kl. 8 om morgenen) og transport tilbage; lige tids nok til at nå morgenmaden på hotellet.
Et af Bagans 4.000 templer set lidt fra oven
Et af Bagans 4.000 templer set lidt fra oven

Bagans 4.000 (!) templer

Selveste Marco Polo beskrev Bagan som 'one of the finest sights of the world', og sandt er det, at man taber både næse og mund ved mødet med de mange hundreder større og mindre templer. I en periode på 230 år - i den første burmesiske storhedstid frem mod år 1287 - gik de stedlige konger amok i et religiøst arbejdsraseri og byggede den ene vanvittigt flotte pagode efter den anden. Efter sigende nåede man op på 4.000 bygningsværker, før energien og pengene slap op.

Hvor skal man ende, og hvor skal man begynde, når man kun har et par dage? Allerførst er det en god idé at gøre sig klart, at man ikke når det hele. Dernæst kan det stærkt anbefales at benytte de tidlige morgen- og sene eftermiddagstimer, hvor lyset er flottest. Lej et par cykler og fut fra sted til sted - det meste ligger inden for en radius af 2-3 kvadratkilometer.
Templerne ligger tæt i Bagan - kameraet er rødglødende efter få minutter
Templerne ligger tæt i Bagan - kameraet er rødglødende efter få minutter

Et par highlights:

Sulamani Pahto fra 1181 er et meget smukt og harmonisk tempel set udefra, med flot ornamentering og velbevarede freskoer indeni.

Dhammayangyi Pahto er bygget i 1200-tallet af kong Narathu angiveligt for at sone sine synder - han myrdede både sin far, bror og en kone. Fyren var dog ikke mere bodfærdig, end at han lod armene hugge af de arbejdere, der ikke var omhyggelige nok med at anbringe stenene millimeterpræcist.

Ananda Pahto (1090-1105) er hvidt i modsætning til alle områdets rødstenstempler og fremstår ubegribeligt velpræserveret. Det er som at besøge et levende museum med de flotteste løvestatuer og Buddha-gengivelser. De enorme udskårne døre i massiv teak er også imponerende.

Flere af templerne er ikke specielt spændende rent arkitektonisk, men er til gengæld værd at besøge, fordi de ivrigt bruges af lokale og tilrejsende, der vil tilbede den gode Buddha. Både Bupaya i Old Bagan og Shwezigon Paya i Nyaung U er levende bedesteder, hvor man kan opleve de nuttedeste, kronragede munkedrenge praktisere deres tro.

Ved samtlige templer foregår et livligt salg af mad, religiøse genstande og almindeligt turistjunk. Selv inde foran selve Buddha risikerer man at blive antastet af de hårdt kæmpende sælgere. Men pyt, det gør bare oplevelsen endnu mere eksotisk.
Hvilken fantastisk idé at bosætte sig på en sø - typisk hus på Inle Lake
Hvilken fantastisk idé at bosætte sig på en sø - typisk hus på Inle Lake

Pyjamasekspressen til Inle Lake

Endnu engang må man purre luksuslegemet før daggry for at nå det tidlige morgenfly til Inle Lake, et must-see stop-over på den klassiske Myanmar-rundrejse.
Inle Lake er en enorm sø med et fantastisk leben af flydende markeder, flydende haver og meget mere, som opleves i de typiske asiatiske langbåde. Mere om det om lidt. Men Inle Lake er meget andet.

Vi bor på det gudesmukke Hupin Hotel i en lille afsides beliggende landsby med et par tehuse, en slags restaurant og ikke så meget andet - befolket af den ultravenlige Shan-stamme, som hilser og smiler, så det er en lyst. En ældre gut kom hen og forærede os et æble, og to piger på knallert bremsede for at sige "welcome to Myanmar". Tag den, Inger Støjberg.

Igen er det en god ide at leje cykler og snuppe de 10 småstrabadserende, men naturskønne kilometer til den backpacker-agtige by Nyaungshwe. Her kan man hæve kontanter, få sig en kop kaffe med nogle meget delikate kager lavet af gule soyabønner, købe billigt kluns (yndlingshustruen fik to par spraglede pludderbukser smidt i nakken for 60 kr.) og glæde sig til roen tilbage på hotellet.

Undervejs passeres et hotspringwater-resort. Lej noget badetøj og hop i de varme bassiner, nyd lidt mad ved vandkanten og flyd ud på solsengene. Fornemmelsen bagefter er noget i retning af en genfødsel.
Fiskernes yndefulde teknik på Inle Lake lader ikke de dygtigste balletdansere noget tilbage
Fiskernes yndefulde teknik på Inle Lake lader ikke de dygtigste balletdansere noget tilbage

Endelig bliver det tid til sejlturen rundt på søen. Vi opstøver en lokal fyr, der vil sejle os rundt 33% billigere end hotellet.

På forhånd har vi læst os til, at man skal se floating market og floating gardens, så vi tager vældigt målrettede afsted ... og indser, at Inle Lake ikke skal opleves for sine sights, men for selve ideen: Hele landsbyer har fået den fantastiske tanke at slå sig ned i stolpebårne hytter midt ude i en sø! De bader, vasker tøj, fisker, dyrker grøntsager (floating gardens), shopper (floating market) - og bevæger sig rundt i små både, som de opholder sig lige så meget i som vi andre på vores fødder.

Det er virkelig en øjenåbner at møde en helt anden måde at få en hverdag til at fungere på.
Udsigten fra Diamond Resort på Ngapali-stranden fejler ikke noget
Udsigten fra Diamond Resort på Ngapali-stranden fejler ikke noget

Morgenflyet til Ngapali-stranden

Aldrig har vi i et asiatisk land brugt vores fleecetrøjer så meget som i Myanmar. De tidlige morgener og aftener er overraskende kølige; det kolde vand i bruseren er faktisk koldt. Alle, der stiger ud af morgenflyet tæt ved Ngapali-stranden - turister og lokale - drejer sig som solsikker mod den store varmelampe, der har sørget for en temperatur på 27 grader kl. 9 om morgenen. Aaahhh!

Ngapali beliggende ved Den Bengalske Bugt er en pragtfuld strand, der vil tilfredsstille selv de mest kræsne livsnydere. Godt 3 kilometer køligt, rent sand, som både er godt at splatte ud i og løbe på. Krystalklart, tempereret vand med en kridhvid sandbund, hvor selv de sarteste babyfusser kan vade ud uden risiko. Luksusresorts med panoramavinduer og avancerede solsenge - og relativt ydmyge bungalows med mere basal komfort. Et antal seafood-joints, der alle serverer de samme grillede blæksprutter og red snappers til en billig penge. Små, solstegte damer, der skærer pineapples og pomeloer ud for en prut og en begmand (læs: næsten gratis). Tilbud om snorkleudflugter og ballonture. Palmer. Fred og ro.
Idyllisk ensomhed på Ngapali-stranden - men hvor lang tid endnu?
Idyllisk ensomhed på Ngapali-stranden - men hvor lang tid endnu?

Gode strande er en begrænset ressource, og Myanmar, der først for få år siden åbnede mod omverdenen, er et turistland i hastig fremgang. Så allerede nu skal man være ude måneder i forvejen, hvis man vil booke køjepladser på de mere attraktive resorts. Vi boede tre forskellige steder; det billigste til ca. 600 kr./nat (Lin Thar Oo) ligger på stranden, men få meter fra en larmende vej; det dyreste til ca. 950 kr./nat (Residence by Sandoway) er en overdådig luksus'lejlighed' i en palmelund lige ud til et postkortlignende strandstykke. Har virkeligheden mon været en tur i Photoshop her?

Strandliv. Som dagene går ud i ét med sol, saltvand, læsning og småsnak om absolut ingenting, fortoner Danmark sig. De største udfordringer handler om, hvor der skal spises frokost, og om det skal være fried rice seafood eller noodle soup seafood. Væk er de hjemlige bekymringer om job, helbred, økonomi. Væk er poser under øjnene og furer ved mundvigene. Væk er livets sure sider. Tilbage er blot tilværelsen som et ubeskrevet blad, hvor hver dag er en ny start uden den mindste lillebitte sky på himlen. Man kigger i det revnede spejl og opdager en solbrun tosse med et lallende smil på læben: Kender jeg ham?
Friteret kød og grøntsager fås på hvert et gadehjørne i hovedstaden Yangon
Friteret kød og grøntsager fås på hvert et gadehjørne i hovedstaden Yangon

Det burmesiske køkken

Jeg har en aldeles hjemmestrikket og ubekræftet teori om burmesere: De spiser for at blive mætte i højere grad end for at fornøje deres ganer. Maden smager ofte som at række tungen ud ad vinduet; ikke decideret dårligt, bare fuldkommen ligegyldigt. Det burmesiske køkken kan sammenlignes med det græske - man har de samme gode råvarer som nabolandene, men er ikke lige så dygtige til at udnytte dem.

Man bruger meget olie i maden, oceaner af peanuts i og til retterne, men sparer til gengæld på krydderier og krydderurter. Typisk nok er den allestedsnærværende Myanmar Beer den mest vandede øl, vi endnu har smagt.

Og hvad får man så? Tja, i Yangon får man selvklart smagt nogle af de utallige friterede kød- og grøntsagsfyldte pakker, der sælges på ethvert gadehjørne. En curry til aftensmad er svær at komme udenom, udmærket tilsmagt, men ret olieret og nærende. Landet vrimler med avocadoer, så ofte kan man få en hæderlig avocadosalat. Også papayasalat thaistyle med tørrede rejer og peanuts er en udbredt spise.
Frisk frugt er et hit i Myanmar (bemærk sælgeren, der tygger betelnød)
Frisk frugt er et hit i Myanmar (bemærk sælgeren, der tygger betelnød)

Ethvert frokost- og aftenmåltid indledes med en skål usaltede peanuts af fremragende kvalitet. Til selvkrydring af maden får man en blanding af soya, frisk grøn chili og rå hvidløgsskiver - pendanten til thaikøkkenets fish sauce & chili, men blidere. Med i prisen får man mange steder serveret et par skiver afkølet vandmelon eller en friteret banan med sirup.

På stranden står menuen naturligvis på friskfanget fisk, kæmperejer og blæksprutter. Grillet, steamed, i curries. Der bruges mere chili og ingefær end inde i landet, uden at retterne dog bliver lige så raffinerede som i Thailand.

Den altid velforsynede morgenbuffet omfatter med usvigelig sikkerhed stegte ris - det mest ophidsende man kan sige om dem er, at de ofte er nydeligt gule, formentlig farvet med gurkemeje, der som bekendt ikke smager af meget. Æg efter ønske (omelet, fried, boiled) og frisk frugt. Plus en curry eller en suppe. Måske pølser eller bacon. Juice og vand. Og te selvfølgelig, black or green, hvis man ikke insisterer på at få den hårrejsende ringe kaffe.
Ved templerne sælges snacks - fx hele friterede rejer - så man møder Buddha mæt og veltilfreds
Ved templerne sælges snacks - fx hele friterede rejer - så man møder Buddha mæt og veltilfreds

Jeg er ked af at sige det, men det burmesiske køkken bliver næppe nogensinde et verdenshit som fx det thailandske, det indiske eller det kinesiske. Heldigvis er netop disse tre køkkener rigt repræsenteret overalt, så selv forvænte ganer har en chance for at komme helskindet gennem ferien. Om ikke andet kan man overalt bede om ekstra chili, hvis smagsløgene skriger på underholdning.

Til gengæld er det ekstremt billigt at spise på de mere ydmyge steder, hvor man sidder på babyplasticstole ved lave borde. En frokost med te behøver ikke koste mere end 12-15 kr. - for to personer. I en navnløs biks ved Ngapali-stranden, hvor maden laves over åben ild, og hvor de lokale arbejdere fouragerer, får vi to skåle fiskesuppe med nudler, chili og koriander for 3 kr. Madmutters spændte ansigtsudtryk, da hun præsenterer os for regningen, giver os fornemmelsen af at have betalt turistpris!

* Hej/goddag - med den glose kommer du rigtig langt i Myanmar...

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/forfatter/troels-vedel-broendby.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.