Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Zealand

  • Fra Nord til Syd i bil på New Zealand.

    Vi var to par som fik FDM-Travel til at arrangere en kør-selv-tur på New Zealand.Bilen var en Toyota HighLander som stod klar i Auckland.Hele turen var beskrevet i en rejseguide med reserveringer og adgangsbilletter.Alt vi skulle gøre var at kode distinationerne ind på GPS'en og sætte os bag rattet.I 22 dage kørte vi fra hotel til hotel-fra den ene fantastiske serværdighed til den anden.Alt fungerede perfekt.Det var en stor fordel at turen var planlagt af professionelle-vi så de vigtige steder og der var taget højde for vore egne ønsker.
    Se hele rejsetippet
  • New Zealand - verdens perle.

    (Bedømt af 7 personer)
    14.11.13: Høibjerg
    Man siger om NZ: "Da Vor Herre var færdig med at skabe jorden, tog han det bedste fra hvert land - placerede det så langt væk fra Danmark som muligt og kaldte denne perle for New Zealand.
    Se hele rejsetippet
  • Doubtful Sound

    (Bedømt af 8 personer)
    14.11.13: Anna-Lise Andersen
    Vælg Doubtful sound hvis du har 2 dage, du får en oplevelse for livet. Guiden på båden er fantastisk til at spotte delfiner der følger båden samt søløve kolonier og du padler i kajak helt tæt på vandfaldene.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New Zealand

Key Summit - Routeburn Track
Rejsetips indsendt af:
Eva Kristensen
Kolding
15. feb. 2010

3 dejlige måneder på New Zealand

Mit rejsetips handler om 3 ugers rundrejse som packbacker med Magic og en fantastisk vandretur på Milford og Routeburn Track.
Auckland set fra vandet
Auckland set fra vandet

Først stop Auckland

Vi rejste fra Danmark 2. november 2009 og havde bestilt hotel til 2 dage i Auckland og så var resten af måneden fri til at finde på noget, når vi kom til New Zealand.
Den 29. november 2009 skulle vi deltage i The Classic – arrangeret af Ultimate Hikes – En guidet vandretur på Milford Track og Routeburn Track. Derefter havde vi lejet en autocamper til resten af vores tid i New Zealand
Efter ankomsten til Auckland besluttede vi at rejse med Magic-bussen sammen med alle de andre backpackere indtil vi skulle på vores vandretur.

At rejse med Magic-bussen var en god oplevelse. Vi stod på bussen om morgenen og inden formiddagskaffe havde chaufføren sendt skemaer rundt med mulige hostels, man kan overnatte på. Chaufføren sørgede for at booke det ønskede. Ligeledes var chaufføren behjælpelig med at booke forskellige aktiviteter og firmaet havde aftaler om rabatter til mange af disse. Vi kørte med mange forskellige chauffører i løbet af de små 4 uger vi var med bussen, de var alle venlige og hjælpsomme og gode til at fortælle om de områder som vi kørte igennem. Der var indlagt stop undervejs hvor man kunne købe noget at spise, se et vandfald, besøge et museum eller lignende.

Hole in The Rock - Bay of Islands
Hole in The Rock - Bay of Islands

Vi startede med at køre nordpå mod Paihia og Bay of Island, her havde vi 3 overnatninger på Base Bay of Island. Vi brugte 1 dag på at køre helt op til Cape Reinga langs Ninty Mile Beach. Undervejs besøgte vi Waipoua Forest med de kæmpestore kauritræer. Dagen efter var vi på sejltur i Bay of Islands og vi sejlede med skibet gennem The Hole in the Rock inden vi spiste frokost på en dejlig ø i bugten.

Så gik turen tilbage mod Auckland med stop undervejs bl.a. ved Kaurimuseet i Matakohe. Vi boede på Base inde midt i Auckland. Dagen efter gik turen mod Rotorua, hvor vi havde besluttet os for at blive i 4 dage.
Kogende mudder
Kogende mudder

Rotorua - en spændende by

De fire dage benyttede vi til at se byen med de mange kogende mudderpools. Vi var på museet som har til huse i det smukke gamle badehus.

Vi besøgte Tamaki Maori Village, hvor vi så en forestilling med sang og dans og derefter var der fælles spisen ”hangi” en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for.

Vi besøgte i Whakarewarewa Thermal Village, hvor vi var på en guidet tur rundt i byen for at se gejsere og kogende vandbassiner. I udkanten af landsbyen så vi de små piger dykke efter mønter i det iskolde flodvand, noget som Maori børnene har gjort i flere generationer for at tjene lommepenge.
På sejltur med amfibiekøretøj
På sejltur med amfibiekøretøj

Det blev til en tur med DuckTours et 90-minutters sightseeing eventyr om bord på et WWII amfibiefartøj som kørte ud i søerne undervejs.

Vi var på vandretur i Redwood Forest med de høje californiske Redwoods. Der var mange forskellige ture, vi valgte 11 km og kom derfor gennem meget forskellige bevoksning og landskab.

Hobbiton
Hobbiton

Det blev også til en halvdagstur ud af byen til Matamata hvor vi så Hobbiton Movie Set fra Lord of Rings.

Endelig brugte vi en dag på dels at besøg ”Caterpillar museet”, som havde en fantastik udstilling med gl. Caterpillar entreprenørmaskiner og dels et besøg på Kiwi Encounter Rotorua. Her så vi bl.a. en ny udklækket kiwi-kylling.

Picton ved havnefronten
Picton ved havnefronten

Videre sydpå

Fra Rotorua gik turen videre til Waitomo hvor vi var på BlackWater Rafting. Det var noget af en oplevelse at flyde stille gennem mørket med de mange tusinde lysende ”stjerne”(glowworms) på ”nattehimlen”. Vi blev en dag mere og gik en tur langs Waitomo Walkway gennem skyggefulde skove og åbne landbrugsarealer ud til Ruakuri Natural Tunnel.

Næste stop Taupo. Vi blev indlogeret på Urban Retreat Backpackers hostel, her kunne man købe billigt aftensmad og der var 1 times fri internet. Vi bookede en tur med Barbary – Errold Flyns gamle sejlbåd en ægte 1920's 50 fods ocean going yacht ud til Maori de berømte helleristninger. Det var en dejlig sejltur med varm kakao og cookies.

Så gik turen videre mod Wellington, hvor vi efter en enkelt overnatning tog Interislander færgen over til Picton. Vi havde fundet et rigtigt dejligt sted at overnatte, nemlig The Villa et 100 år gammelt hus, men bonderomantik – der var friske blomster på værelset, gratis apple crumble med is om aftenen. I Picton brugte vi tiden på at vandre og det blev også til et spil minigolf, en tur med et lille tog og et besøg på Picton Aquarium.

Resten af turen med Magic-bussen gik hurtigt, da vi havde kun en enkelt overnatning i byerne Nelson, Greymouth, Franz Joseph inden vi nåede til Queenstown.
Glade House Lodge
Glade House Lodge

Milford Track – Glade House

29. november oprandt dagen endelig, hvor vi skulle på vores vandretur. Vi mødte vores guider ved Ultimate Hikes i Queenstown, derefter gik turen mod Te Anua, hvor vi spiste frokost inden vi blev sejlet over søen til Milford Track. Første dag var der kun en kort tur til The Glade Lodge, hvor vi skulle overnatte. Da vi var blevet indlogeret gik vi en tur med guiderne i området omkring vores lodge, vi fik vist forskellige planter og fugle undervejs. Tilbage ved huset var det tid til eftermiddagskaffe og fælles foto samt præsentation af alle 49 deltagere. Aftenen bød på en 3 rettes menu, inden guiderne fortalte om næste dags tur. Kl. 22 var tid at gå til ro.
Moshængte træ og Clinton River
Moshængte træ og Clinton River

Glade House - Pompolona Lodge

Efter at have krydset den smaragdgrønne Clinton River forsatte vi op gennem dalen til Hirere Falls for at spise frokost. Skoven blev frodigere jo længere vi gik, indtil vi kom til en eng hvor vi kunne se den is-udskårne Clinton Canyon.

Derfra var der kun en kort stigning op til Pompolona Lodge. Her blev vi modtaget med frisk frugt og drikkelse inden vi blev indlogeret. Efter et dejligt bad og tøjvask var det tid til at slappe af inden aftensmaden med en øl eller et glas vin. Efter aftensmad var der gennemgang af næste dags rute. Kl. 22 slukkede man for strømmen og så var det godnat.
Forfriskninger ved Mackinnon Pass
Forfriskninger ved Mackinnon Pass

Pompolona Lodge - Quintin Lodge via Mackinnon Pass

Det havde regnet en smule i nattens løb, men inden vi gik af sted var det blevet tørvejr, dog noget diset og tåget da vi kom op til Mackinnon Pass. Dette var den mest krævende dag. Sporet førte til søen Mintaro for enden af Clinton-dalen, derfra klatrer vi i en serie af siksak op mod Mackinnon Pass.

Der var dog god tid til at nyde udsigten. Ved passet stod en af guiderne klar med varm suppe eller kaffe. Det kneb lidt med udsigten pga af tågen, men vi fik nogle fine fotos trods alt. Så gik det nedad mod Quintin Lodge. Vi måtte på grund af nedstyrtningsfare gå en noget stejlere vej ned. Vi blev indlogeret og gik derefter en tur op til Sutherland Falls, verdens femte højeste vandfald.
Mackay Falls
Mackay Falls

Quintin Lodge - Mitre Peak Lodge via sandfly Point

Efter en god nats søvn gik turen gennem Arthur dalen til Boatshed og videre til Mackay Falls, som er et meget fotograferet smukt vandfald og Bell Rock en stor sten med hul i midten.

Vi spiste frokost ved Giants Gate vandfald. Dagens sidste strækning var ikke særlig hård og ved 14-tiden ankom vi til Sandfly Point. Navnet siger sig selv Sandfly – der var rigtig mange af dem.
Aftensol ved Milford Sound
Aftensol ved Milford Sound

Vi blev sejlet over til Mitre Peak Lodge. Her var der en fantastisk udsigt over mod Mitra Peak og Milford Sound. Om aftenen var der festmenu og uddeling af diplomer for gennemførelse af turen.
Vi var 14 som skulle fortsætte på Routeburn sammen, men resten skulle tilbage til Queenstown dagen efter.
Sæler - Milford Sound
Sæler - Milford Sound

Sejlads på Milford Sound

Vi vågnede til en dejlig solfuld morgen og efter morgenmaden gik turen ned til havnen, hvor vi skulle på sejltur på Milford Sound. Vi så delfiner og pelssæler og Fjordland pingviner.

Lake Howden
Lake Howden

Andel af vandreturen

Så var det tid til anden del af eventyret. Vi mødte de øvrige deltagere til frokost og fik hilst på vores nye guider til denne del af turen. Vi blev kørt med bus til The Divede. Turen gik opad og vi valgte at efterlade rygsækkene for at gå en tur op til Key Summit. Her havde vi en fantastik udsigt og kunne nyde de smukke bjerge og små søer.
Earland Falls
Earland Falls

Derefter fortsatte vi ned til Lake Howden til noget varmt at drikke og frokost, før vi igen klatrede opad gennem den frodige skov til bunden af Earland Falls. Derfra gik det nedad til lodgen ved Lake Mackenzie, hvor forfriskninger, et varmt brusebad, tre retters menu og en komfortabel seng ventede.
Tid til at nyde udsigten
Tid til at nyde udsigten

Lake Mackenzie Lodge - Routeburn Falls Lodge via Harris Saddle

Vi forlod skoven som var draperet i mos og lav og gik ind i et område med mange alpine blomster. Vi nød udsigten man kunne se helt ud til det fjerne Tasmanske Hav.
I sne ved Harris Saddle
I sne ved Harris Saddle

Efter frokost ved Harris Saddle skulle vi have været op til Conical Hill, men dette spor var lukket. Turen videre nedad gik gennem sne. Vi læste senere i avisen, at et af de hold der kom efter os, var blevet fløjet over med helikopter pga af nedstyrtningsfare.

Efter at have vandret omkring Lake Harris gik det nedad i Routeburn Valley, med tårnhøje bjerge ovenfor. Sidste overnatning på turen var Routeburn Falls Lodge, hvor vi igen fik festmiddag. Desserten bestod af pandekager og der var dyst mellem bordene om hvem der kunne fange dem i luften.
Routeburn Falls Lodge - opholdsstuen
Routeburn Falls Lodge - opholdsstuen

Routeburn Falls Lodge - Glenorchy - Queenstown

Det regnede hele natten, men da vi skulle af sted var det blevet tørvejr, den første tid gik vi gennem små bække af vand på sporet. Resten af turen gik gennem en slugt og forbi nogle stejle klipper inden vi kom til skoven som førte os til Road End, her blev vi samlet op af bussen og kørt til Glenorchy for at få forfriskninger og diplom samt vores fælles foto udleveret.


Vi er begge enige om at selve gåturen var vores rejse til New Zealand værd – vi kan kun anbefale dette til andre.
Abel Tasman Nationalpark
Abel Tasman Nationalpark

Med camper rundt på sydøen

Tilbage i Queenstown fik vi udleveret den lejede camper og de sidste 1½ måned kørte vi rundt på Sydøen.

Da vi havde så lang tid til at køre rundt nåede vi at se hele Sydøen på kryds og tværs. Vi nåede også at vandre i bl.a. Abel Tasman Nationalpark og vi var ude og svømme med delfiner i Akaroa.
At leje en camper er en god måde at komme rundt på og man har altid tag over hovedet. Trafikken på New Zealand er ikke så tæt som i Danmark.

Et er sikkert New Zealand levede helt op til vore forventninger om en eventyrlig rejse og et minde for livet.

Kommentarer til rejsetips om New Zealand

Jeg synes i glemmer Coromandel

29/04 2010 Thea
I februar og marts mdr besøgte jeg New Zealand for 3 gang og denne gang gik turen bl.a til halvøen Coromandel og det blev en for mig fantastisk oplevelse . lejede et sommerhus der blev vor base oplevede også her de store Kauri træer og besøgte bl. a. den store guldmine , ligeså vandrede vi langs kysten til Cathedral Cove Kan med fordel besøges i kajak . Vil man have en strandoplevelse ud over det sædvanlige så er et besøg til Hot Water Beach helt fantastisk der er en fantastisk udsigt og en badeoplevelse ud over det sædvanlige fås heller ikke mage til.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New Zealand

Udflugter i New Zealand
i New Zealand
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.