Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Zealand

  • Kauri museum

    (Bedømt af 3 personer)
    25.08.11: Grete Mogensen
    Nord for Auckland i Waipoura Kauri Forest vokser det største kendte Kauri træ Tane Mahuta (skovens hersker) 1200 år gammelt.
    Se hele rejsetippet
  • Waiheke Island i New Zealand

    (Bedømt af 3 personer)
    10.03.11: Irma Clausen
    den skønneste lille ø med flyvebåd fra Auckland på nordøen med masser af naturoplevelser gode stiger til vandring og fiskeri dejlige strande masser cafeer og gallerier restauranter og vinbønder.
    Se hele rejsetippet
  • Drømmeturen til New Zealand

    (Bedømt af 11 personer)
    05.12.10: Jens Ottesen
    3 rejsetips i "Drømmenes verden" - New Zealand. Menuen er klar til Doubtful Sound, Marlborough Sound og Tongariro Crossing Walk
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New Zealand

Rejsetips af samme forfatter

New Zealand i autocamper
Rejsetips indsendt af:
Løgstør
26. okt. 2007

New Zealand i autocamper

1 måneds rejse på både Nordøen og Sydøen i oktober 2006 i en 6 personers autocamper. Deltagere: gamle venner gennem 45 år.

Dag 1, Auckland

Vel ankommet til Auckland, godt trætte, blev vi afhentet af Apollo Campers og kørt til deres afhentningssted for autocampere. Efter nogen skriverier lånte vi en bil og handlede ind, indtil vores camper var klar.

Gunner startede med at køre (6 gear) og Anders guidede, men vi gik nu i stå nogle gange. Fandt efter lidt besvær campingpladsen Manukau Top 10 Holiday Park og fik os rigget til. Sov nogenlunde den første nat i vognen.

Dag 2, Auckland - Whangarei 170 km = 3 timer

Allerede næste dag gik det nordpå gennem Auckland, der er rimelig lang med 3 - 4 sporet motorvej og vi nåede Warkworth, som skulle være et interessant sted med fåreshow. Dette var dog lige startet, så vi nøjedes med en frokost i det grønne og kunne så se showet på nedturen. Derefter kørte vi til Whangarei og Anders, der havde lokaliseret campingpladsen kunne guide Gunner sikkert til indkvarteringsstedet.

Dejlig campingplads - Whangarei Holiday Park - med enormt venlige mennesker, vi havde nemlig problemer med at få lukket op for det varme vand, og de prøvede alt muligt for at hjælpe os. Første dag gik vi ned til byen (Town Bassin) og handlede lidt.

Dag 3, Whangarei

Whangarei Falls ligger 5 km fra bymidte. Fra vandfaldet er der 9 km gennem 3 af byens parker. I den midterste - Memorial Kauri Park - kan man vandre på træbroer i trætoppene. Vi var alle steder i løbet af søndagen, så vi havde absolut ingen problemer med at sove.
De første dage havde vi ret pænt vejr, dog lidt blæsende, men det er jo også kun forår.

Dag 4, Whangarei - Paihia 70 km = 1 time

Vi kørte videre mod Bay of Islands, og det må siges at være smukt. Anders var nu chauffør, så han prøvede også at være i lidt hoppegear. Nu bliver det spændende om Gerda kan klare det bedre, når hun kommer på førersædet. Det med at køre i venstre side er nu ikke svært. På vejen besøgte vi den berømte østrigske arkitekt Hundertwassers offentlige toilet i Kawakawa. Meget mærkeligt men bestemt et besøg værd. Vi camperede i Twin Piks Camp, Hururu Falls lidt nord for byen. Der tog vi ned om eftermiddagen og bestilte en guidet tur med bus op til nordøens nordspids næste dag og en sejltur til Hole in the Rock 3. dag.

Dag 5, Paihia

Hele dagen var vi på bustur til toppen af New Zealand = Cape Reinga. På vejen derop gjorde vil holdt i regnskoven for bl. a. at spadsere i toppen af de store kauritræer. En dejlig tur med en fabelagtig udsigt fra nordspidsen, hvor der var et fyr og så ellers almindelige skilte , bl. a. var der 19.050 km til London. Herefter en pragtfuld tur langs vandet, hvor vi også kørte i vand, Gunner prøvede at kælke ned af en enorm høj sandklit - det så herligt ud.

Dag 6, Paihia

Denne dag tog vi en sejltur med et katamaranskib ud til the Hole in the Rock, forbi mange smukke øer og på tilbagevejen så vi 5 stk delfiner - det var smukt, som de gled igennem vandet. Gunner fik os lokket med på en tur med en dykkerbåd, troede han, for at vi skulle se fisk - vi fik set fisk, men det var nu blot en båd med vinduer i bunden og fiskene blev fodret, men vi så dem da og det var en fin oplevelse. På tilbagevejen gjorde vi ophold i Russell, som var den oprindelige hovedstad og tidligere syndens by - beboet af undslupne straffefanger fra Australien, som krydrede det daglige liv med prostitution og livlige barer.

I dag er Russell en hyggelig og fredelig lille by med færge til Paihia - den tog vi så hjem. På guidede ture bliver man selvfølgelig afhentet ved campingpladsen ligesom man bliver transporteret helt hjem til aften. Når man taler om guidede ture på New Zealand er det chaufføren, som også er guide. Det kan han sagtens klare alene, og man starter og slutter altid med en sang.

Dag 7, Paihia - Orewa 120 km = 2 timer

Denne gang nåede vi til Warkworth til fåreshowet kl. 11. Det var fantastisk at se, hvordan hundene kunne indfange fårene. Dernæst så vi, hvordan fårene blev klippet. Til sidst dagens oplevelse, små lam blev lukket ind til os, og vi sad med vores flaske og de drak begærligt. Oda blev noget forskrækket over lammenes ivrighed for at sutte. Videre mod campingpladsen Orewa Beach Holiday Park. Dejligt beliggende i byens udkant og lige ned til vandet. Gerda fik en snak med en dansk, men new Zealandsk gift dame, som boede i en campingvogn fra tidlig forår til sent efterår.

Dag 8, Orewa - Hahei 225 km = 3 timer

Vi tog SH1 gennem Auckland om formiddagen, hvor trafikken ikke var så voldsom. Derefter hovedvej 25 mod Coromandel halvøen. Nu var det Gerdas tur til at køre og Oda var guide. Det gik raskt fremad og fra bagsæderne måtte vi mænd nok erkende, at det er pigerne slet ikke så dårlige til. Vi ledte meget efter en kaffeplads og fandt et lille hul. Efter kaffedrikning var der mange steder vi kunne have siddet, sådan kan det gå.
På vej mod campingpladsen tog vi en lille omvej for at komme ud til Hot Water Beach. En oplevelse man ikke må snyde sig selv for. Den termisk aktive undergrund sender varmt ferskvand op gennem sandet omkring det tidspunkt, hvor der er ebbe. Vi prøvede at grave lidt i strandkanten og var lige ved at få tæerne skoldet.

Efter denne oplevelse gik det mod campingpladsen Hahei Holiday Camp Park. Pladsen er beliggende ud mod en umådelig smuk strand med hvidt pulversand på en baggrund af et krystalklart, blåt hav og grønklædte øer i bugten, kan godt minde lidt om Krabi i Thailand. Vi kunne godt have taget på en spadseretur ud til nogle klippeformationer kaldet Cathedral Cove men valgt at hygge os i det gode aftenvejr udenfor vognen med fin udsigt og i selskab med "Kaj eller Bøje" fra Storebæltfærgerne. Den berømte new Zealandske fløjtende stær, kaldet en "Tuii", var også med os hele New Zealand rundt.

Dag 9, Hahei - Rotorua 200 km = 2½ time

På vej mod Rotorua var der igen tid til kaffepause. Den blev holdt i en lille by, hvor vi fandt en parkeringsplads ved byens grønne område. Derefter tid til toiletbesøg, det var et talende toilet, lock the door, you have now 10 minutes og vi fik den dejligste musik til "trykkearbejdet".

Det sjoveste var dog da vi forlod toilettet og fik beskeden: Thank you for your visit. Det havde vi dog aldrig oplevet før.Vi camperede i Rotorua Top 10 Holiday Park. Om eftermiddagen gik vi en tur I den nærliggende park med søer og mudderheller, der sydede og boblede samt lugtede fælt af svovl. Om aftenen bestilte vi 2 halvdags guidede ture til hele det boblende område.

Dag 10, Rotorua

240 km syd for Auckland ligger byen Rotorua, som er en af de største turistattraktioner på nordøen. Her kan man opleve en termisk aktivitet, som ikke ses ret mange steder: damp der siver ud af sprækker i klippen, lystigt boblende mudderpøle med temperaturer over kogepunktet, varme kilder og gejsere, der med mellemrum sender kogende vand mange meter op i luften. Her slog maorierne sig ned i stort tal i 1300 tallet og Rotorua var sammen med Northland det sted på New Zealand hvor der boede flest maorier, da de første europæer ankom.

Dag 11, Rotorua

Lidt syd for Rotorua finder man Wai - O - Tapu - Wonderland, der betyder helligt vand på maori, og er et område med mange boblende pools, vandfald og farverige mineralske terrasser. Tæt ved finder man også Lady Knox gejseren, der springer præcis kl. 10,15 hver dag - præcisionen skyldes lidt menneskelig indgriben, man hælder sæbe i vandet, såmænd.

The Burried Village: om natten den 10. juni 1886 udslettede vulkanen Mt. Tarawera under et usædvanligt kraftigt udbrud tre maorilandsbyer, og mindst 120 blev begravet. I dag er landsbyerne blevet svaret på Hjerl Hede. Den hedder The Burried Village og er en af de tre landsbyer, der for over 100 år siden blev dækket med sten, lava og aske. I dag er de flotte maorihuse med udskæringer udgravet og pyntet med ting, der tilhørte de døde.

Alt dette fik vi at se på de to halvdagsture, som kun blev skæmmet af regnvejr sidst på eftermiddagen. Dette fik os dog ikke fra at mene, at vi atter havde haft en fantastisk dag.

Dag 11: Rotorua - Taupo 80 km = 1½ time

Startede med at foretage indkøb I Rotorua. Ved ankomst til supermarked opdagede Anders, at han havde glemt sin mavetaske med alle pengene på campingpladsens toilet. Hurtigt tilbage og heldigvis lå tasken der stadig.

På vej til Taupo gjorde vi holdt ved en honningfabrik, hvor vi købte 2 dåser dejlig honning. Vi holdt også ved et salgssted for alle mulige træskærervarer - vi købte dog ikke noget her.
Vi besøgte også Waiotapu Thermal Area, hvor Gerda og Gunner fik et spabad, mens Oda og Anders drak kaffe. Til sidst gjorde vi holdt ved Huka Falls - et fantastisk flot vandfald med helt vidunderlige turkise farver.

I Taupo camperede vi i Lake Taupo Top 10 Resort - dejligt sted. Nogle vil måske spørge, hvorfor vi altid camperede på top 10 campingpladser? Jo, Anders havde fundet ud af, at vi skulle købe et specielt campingkort til ca. 75 kr. Derefter kunne vi få 10% rabat på de gode pladser, som normalt kostede i alt 200 - 250 kr. pr. nat.

Dag 12, Taupo

Det var en rigtig slapperdag, dog med en sejltur på søen - New Zealands største - med det gode skib Ernest Kemp. Om eftermiddagen var vi oppe i byen for at handle og på hjemturen gjorde vi holdt for at se elestikudspring - ingen af os fik lyst til at prøve.

Dag 13, Taupo - Napier 180 km = 2½ time

Turen forløb uden de store udsving. Alle 3 drivers er nu godt fortrolige med bilen og har kørt bjergkørsel. I Napier kører vi ind til overnatning i Kennedy Park Top 10: I 1931 blev byen jævnet med jorden og efterfølgende genopbygget i en art deco - stil med meget flotte bygninger. Igen fik vi kaffe i en af byens mange cafeer - Anders og Gunner dog med kage til. Senere gik vi ned ad Marine Parade - ned til den fine strand, hvor bølgerne dog var meget voldsomme. Ved siden af campingpladsen var der en dejlig rosenhave, gartneren var dog så venlig at meddele os, at vi skulle foretrække inden han satte sprinkleranlægget i gang.
Vi så en udstilling med Possum, som er et pelsdyr der i sin tid blev indført fra Australien for at udrydde en del af landets rotter. Sjovt nok havde man ikke fundet ud af, at possumdyret er planteædende, så nu har man i stedet en plage af disse dyr.

Dag 14: Napier - Masterton 175 km = 2 timer

Turen forløber tilfredsstillende, bortset fra, at vi får drejet fra for tidligt og derved havner på en grusvej i bjergene - ikke så rart men Gunner klarer os godt igennem , vi drager dog et lettelsens suk, da vi atter er på den asfalterede hovedvej. Vel ankommet til Masterton køærer vi ind på en lille privat campingplads. Mutter forlanger ikke så meget, men til gengæld skal vi heller ikke indskrives (nok heller ikke til skattevæsenet). Her er der også en ovn, så vi 3 stk pizza og så godt med is bagefter. Vi kan næsten ikke vrikke med ørerne.

Om natten havde vi trafikprop i camperen, alle skulle tisse - ingen tænder lys - Gunner kravler over Gerda, Gerda står ud af sengen og støder næsten mod Oda, der har samme tanke. Samtidig hører de, at Anders slås med soveposens lynlås.

Næste morgen skal spildevandstanken tømmes men ingen kan finde noget at lukke op med. Anders taler med to lokale campister og siger, at han mangler "a swedisk key". Selvom de hverken forstår svensk eller dansk, finder de dog en nøgle der kan bruges.

Dag 15: Masterton - Wellington 175 km = 2 timer

Her er stadig ufattelig smukt med et utal af gyvler overalt. Vi gjorde ophold i Dannevirke - den gamle danskerby. Vi skulle da lige have et billede af Dybbøl Mølle og af et gadeskilt med Copenhagen Street.

Ca. 10 km nord for Wellington skulle vi finde en campingplads men da det var et hotel med plads til campere på parkeringspladsen bagved hotellet, lykkedes det os at køre forbi 3 gange uden af finde derind. Endelig gjorde vi holdt for at spørge om vej hos en ung kajaksælger. Lynhurtigt fik vi en udskrift fra NZ´s KRAK. Så var det bare ned for at foretage en U-vending og så på plads.

Vi tog bussen ned til centrum af byen - New Zealands hovedstad. Byen er præget af de store regeringsbygninger, og i de senere år er mange kulturelle institutioner kommet til. Selve bykernen er lille, og stort set alt ligger indenfor en beskeden radius,. Shopping og cafelivet foregår mest på hovedstrøget,, Cuba Street og omkring Courtney Place.
Den gamle havnekaj har fået nyt liv, kontorer og gamle pakhuse er blevet restaureret, og restauranter, cafeer og små butikker indrettet i stedet. På den rosafarvede Civic Square ligger bl. a. turistinformationen, rådhuset og kunstmuseet, og hele pladsen bugner af flotte skulpturer og kunstværk.

Dag 16: Wellington

Efter en bustur til centrum startede vi med at tage en kabelbane op til Botanisk Have og et mindre jernbanemuseum. Herfra var der en flot udsigt over hele byen og ud mod bugten. Herude kunne vi se at færgen til sydøen sejlede - bare det nu ikke stormer næste dag, når vi skal med. Vi tog turen ned til fods og spiste frokost på en tagterrasse.

Derefter besøgte vi Te Papa National Museet. Et fantastisk flot museum som levendegør størstedelen af landets historie. Og så er det oven i købet gratis - jo her vil man at alle skal have mulighed for at kende landet.

Til aften løjer vinden af - men det kan nu godt være at man skulle tage en søsygetablet. For en uge siden lå færgen underdrejet i 10 timer , uha!

Dag 17, Wellington - Picton - Nelson - Richmond 100 km

Sejlturen forløb uden problemer - dem havde vi før vi kom ombord. De færgetider vi havde fået oplyst passede slet ikke med en søndagsoverfart. Heldigvis havde Gunner som gammel DSB mand tjekket det hele lørdag aften og ved hjælp af den flinke dame i receptionen fundet ud af at det var kl. 8,30 og ikke 10,30.

Vel ankommet til Picton på sydøen kørte ad Queen Charlotte ruten - en meget smuk tur med gode ophold undervejs for at nyde naturen og en bid brød. I Nelson fik vi informationer om regnvejr næste dag, så vi opgav at køre til Abel Tasman nationalparken. I stedet kørte vi til overnatning i Richmond for at køre vestpå næste dag.

Dag 18, Richmond - Westport 240 km = 3 timer

Undervejs besøgte vi Svinging Bridge. Anders, der gik først, så lige ud og da alle skulle samme vej tilbage, tog han en stolelift sammen med Oda retur ud over kløften - så tog det bare 6 sek. Vi gjorde også holdt ved en gammel nedlagt jernbanelinie, hvor vi kom igennem regnskoven og ind gennem en tunnel fra 1920.

I Westport camperes i Westport Holiday Park - efter en tur ud til kysten for at se på sæler, slappes der af i vognen (regnvejr).

Dag 19, Westport - Franz Josef Glacier 300 km = 4½ time

På vej til gletsjerne besøgte vi Pancakes Rocks i Punakaiki. De er helt specielle med lagdelte stenformationer, som minder meget om en stabel pandekager.Ved højvande kommer vandet ind i hullerne i klipperne, og springer op som gejsere.
Havets evige hamren mod kysten har også skabt en lang grotte med det særegne kendetegn, at luften suser ud gennem revner og sprækker i klippen, når havet presser luften ud af grotterne. Selvom det regnede lidt, var det en utrolig oplevelse, hvor vi bagefter nød en kop kakao.

Vi camperede på Franz Josef Holiday Park. Da vejret var flot med dejlig solskin, gik vi en tur langs vejen og over en af de mange ensporede vejbroer, der findes i New Zealand. Her rutter man ikke med broernes størrelse, så kommer man sidst, må man pænt vente på fri vejbane.

I samme område kom vi til at vente temmelig længe, da der foran os var en lastbil med et mindre sommerhus på ladet. Da sommerhuset var bredere end vejbanen, måtte huset skydes i vejret ved hjælp af donkrafte, så man kom over buernes højde.

Dag 20, Franz Josef Glacier

Vi kørte op til en parkeringsplads 3 - 4 km fra gletsjerens fod, og fik således en god spadserertur i et stenet, men flot landskab. Fra ismassivet ved Mt. Cook presses gletsjerne Fox og Franz Josef ned gennem kløfterne ud mod vestkysten. De to istunger er de mest berømte seværdigheder på vestkysten og ligger 25 km fra hinanden. Det er et fantastisk syn at gå mellem store træbregner i tempereret regnskov og kigge op mod gletsjeren, der tårner sig op for enden af dalen. Det afhænger af vejret og årstiden, hvor tæt man kan komme på gletsjeren. Vi var meget heldige med vejret, så vandstanden i floden var ikke for høj og veje og stier var fine at færdes på.

Da vi kom tilbage til campingpladsen begyndte det at regne, så resten af dagen inden aftensmaden blev brugt til afslapning i vognen.

Dag 21, Franz osef Glacier - Haast - Wanaka 300 km = 4½ time

Dagen oprandt i strålende solskinsvejr og det som var regnvejr aftenen i forvejen, var nu sne på alle bjergtoppe - et fantastisk syn at komme op til. På vejen sydpå var vi oppe ved Fox gletsjeren, hvor traveturen foregår i et lidt mere barsk landskab, men ikke mindre flot. Så gik det raskt sydpå med kysten med det meget blå hav ude til højre - altid rart at køre inde ved klippesiden. Vi gjorde holdt adskillige gange med kaffe, frokost og igen kaffe til følge. Haast var ikke noget at skrive hjem om - lignede næsten en forblæst vesterhavsby i halvtresserne. En dejlig tur derfra gennem frodige dale med masser af søer ned mod Wanaka, hvor vi camperede i Wanaka Lakeview Holiday Park.

Dag 22, Wanaka

Byen ligger ned til smukke smeltevandssø Lake Wanaka omgivet af Mt. Aspiring bjergkæden. Det er en stille og hyggelig lille by med en perlerække af cafeer, lodger og aktivitetsmuligheder. Vandre- og cykelstier snor sig rundt om søen og hele tiden aner man bjergenes snedækkede tinder. På turistkontoret fik vi oplyst, at vi sagtens kunne køre med vejen venstre om søen helt op til Mt. Apirings nationalpark.

De første 25 km var fin asfaltvej, de næste 15 var grusvej og pludselig kom der et vandløb på tværs. Vi turde ikke køre over med autocamperen, gik en lille tur og lod pigerne køre os tilbage. De var lidt sure, for som de sagde: Gunner og Anders, I har ladet jer besnakke af en sød New Zealandsk pige.

Om eftermiddagen gik vi en tur højre om søen. I et supermarked mødte vi en dansk dame, hun havde boet i udlandet siden 1960 og inviterede os hjem til en kop kaffe. Vi takkede pænt nej, men det var hyggeligt at snakke med hende.

På campingpladsen var der et New Zealandsk ægtepar, som camperede lige overfor os. De fortalte, at der for 2 dage siden havde været 30 cm sne på campingpladsen. Det var dengang vi havde regnvejr 300 km oppe nordpå.

Dag 23, Wanaka - Queenstown 70 km = 1 time

På vejen gjorde vi holdt ved et sted, hvor der havde været guldgravning i gamle dage. Alle prøvede at grave - eller rettere at vaske, men kun Gunner havde lidt held med at finde et mikroskopisk stykke. Senere var Gerda, Oda og Gunner ude at sejle i jetboat. Anders fotograferede og fik nogle gode videofilm, da de strøg forbi.

Kort før Queenstown gjorde vi holdt for at se bungyjump. Det var ved den historiske Kawarau Suspension Bridge. Stedet tiltrækker de fleste springere med dets 43 m frie fald over Kawarau floden. Er man mere til det sikre, hvad vi så absolut var, kan man følge begivenhederne på tæt hold fra en observationsplatform. Der var både singlespring og tvillingespring med høje hyl. Det blæste en mindre orkan gennem slugten, så vi blev der ikke så længe.

I Queenstown blev det regnvejr så næste dag kørte vi mod Te Anau.

Dag 24, Queenstown - Te Anau 170 km = 2½ time

Vi ankom til Te Anau Top 10 Holiday Park i god tid til frokost på pladsen. Selvom byen Te Anau kun er en lille flække, er det udgangspunkt for ture ind i Fjordland Nationalpark. Byen ligger ned til den smukke Lake Te Anau - den største sø på sydøen.

Om eftermiddagen tog vi på en guidet sejltur til Glove Worm Caves. Efter en sejltur på en times tid kom vi til det sted, hvor vi skulle ind i grotterne. Vi gik på gangbroer med fossende vand under os, flere steder med små vandfald. Til sidst skulle vi sejle dybt ind i grotten, hvor der var bælgmørkt. Her så vi så ormene, der hang på væggene og lyste som stjerner. Da vi kom hjem, var vi henne på turistkontoret og fik bestilt en guidet bus- og sejltur til næste dag.

Dag 25: Te Anau

Vi skulle til Milford Sound, som er meget berømt. Vejen fra Te Anau til Milford Sound snor sig gennem et landskab med skov, bjerge og brusende floder. Når man er kørt gennem den en km lange Homer tunnel, snor vejen sig i hårnåle sving ned til bådlejet, hvorfra turistbådene afgår på en betagende smuk sejlads gennem fjorden ud til Det Tasmanske Hav. Undervejs var der flere stop med spændende walks. Vi var glade for ikke at have kørt selv - alle fik en god oplevelse.

Dag 26, Te Anau - Dunedin 290 km = 4 timer

Vi kørte gennem Otago landbrugsland - nok det som ligner Skotland mest - til overnatning i Dunedin Holiday Park. Det var tid til lidt sightseeing og shopping, selvom det blæste en pelikan og småregnede.

Dag 27, Dunedin

Atter heldig med at stå op til solskin og en let brise. Og nu med bussen ind til byen, som er skotternes højborg på New Zealand. Dunedin var centrum for de første guldfund, og i mange år landets førende by. Her var man først med moderne tiltag som indlagt gas, elektrisk lys og køleskabe. Med rigdommen kom også pubberne i bedste skotske stil. Byen er især kendt for Otago Universitetet - faktisk landets ældste - fra 1869.

Vi foretog et besøg på Catbury Chokoladefabrik, hvad der nu ikke var noget særligt. Vi var også inde i et par kirker og endelig kom vi til byens fantastisk flotte jernbanestation. Udefra er det en statelig bygning og indvendig er den belagt med mosaikgulve og udstyret med imponerende vinduer med motiver i farvet glas.

Vi købte billet til en jernbanetur om eftermiddagen gennem Taieri Gorge og retur. Vi kørte op gennem kløfter og dale, over brusende floder på smalle høje broer. De så noget spinkle ud, men de holdt godt nok. Vi var også så heldige at få plads i sidste udsigtvogn. Vi kunne gå ud på bagperronen, hvorfra vi havde en kaldgod udsigt over skråninger farvet gule af allesteds nærværende nyudsprungne gyvler. Vi fik taget masser af gode billeder.

At man kan se gyvler overalt på øerne skyldes den berømte opdagelsesrejsende Kaptajn Cook. Da han drog på langfart til den sydlige halvkugle var han klar over, at skulle han forhindre mandskabet i at få skørbug, skulle de have masser af te. Da teplanten åbenbart var for dyr til at have med i store portioner, tog han gyvler med i stedet og de har så efterfølgende spredt sig udover hele landet. Flot var det, og turen kan varmt anbefales.

Dag 28, Dunedin - Oamaru 100 km = 1½ time

Hvis du ikke tidligere nåede at se de sjældne kgl. Albatrosser eller guløjede pingviner så var chancen der nu på Otago halvøen. Vi kørte ud på halvøen i strålende solskin og glædede os meget til at se fuglene. Og hvad så vi så, jo måger og en stor skarvkoloni, men ingen pingviner og albatrossen måtte vi ikke komme for nær, da det var tiden for redebyggeri.

Da tilbagevejen gjorde vi holdt Mancandrew Bay for at spise frokost og kom her i snak med en New Zealænder, der lige skulle have at vide, hvor vi kom fra. Jamen, han havde engang haft en chef, som var dansker. Vist nok en tidligere militærmand, for han slog hele tiden hælene sammen. Vi fik også at vide, at der var uvejr undervejs, så vi måtte hellere skynde os at køre nordpå. Undervejs mod Oamaru gjorde vi holdt ved Moeraki Boulders - nogle kæmpestore, kuglerunde sten, som er væltet ud fra skrænterne og nu ligger i strandkanten (se billedet på forsiden).

I Oemaru var der byfest og på campingpladsen mødte vi et ældre ægtepar - fantastisk flot påklædt på vej til festaften - vi var også velkomne men syntes ikke vores tøj var dertil. I stedet tog vi ud til stranden og vi fik set 3 guløjede pingviner, som sad i krattet halvvejs oppe på skrænten.

Dag 29, Oamaru - Twizel 270 km

Pæn tur - var inde og få os en formiddagskaffe i en lille by bygget om en opdæmmet vandkraftsø. Senere holdt vi ind ved en laksefarmer , hvor vi købte laks til frokosten. De sidste km inden Twizel løb vejen gennem uendelige lange græsmarker med kunstig vanding.

I Twizel gav det sig til at regne, så efter en kort bytur, var det tid til en eftermiddagssøvn. I øvrigt er Twizel en ny by fra midt i trediverne med en cirkelrund hovedgade og alle offentlige bygninger i midten.

Dag 30, Twizel - Christchurh 300 km

Vi gjorde ikke som planlagt holdt ved Lake Tekapo og Den Gode Hyrdes Kirke p. g. a. regnvejr, men ved ankomst til Christchurch var vejret fint igen. Vi tog en bus ind til byen for at lære den lidt at kende. Besøgte bl. a. Arts Centre Museum, lørdagsmarkedet og i det hele taget den indre by.

Dag 31, Christchurch

Tur til Littleton - igen en smukt sted med bugter og strande. Det er Christchurchs havneby, som vi kom til gennem en lang tunnel. I havnen følte vi os rigtig hjemme, da vi så et af Lauritzens skibe ligge og laste skrot. Vi fik set et par hyggelige kirker og det ene sted blev vi inviteret på te af præstens kone. På vejen hjem gjorde vi holdt inde i byen.

Christchurch er New Zealands tredjestørste by og Sydøens største med godt 300.000 indbyggere. Byen er nok den mest engelske by udenfor England; byggestilen er tydelig engelsk inspireret, de smukke blomsterhaver har masser af pelagonier, dahlia og krysantemum, Cathedral Square er byens hjerte med en smuk katedral domineret af engelsk tårnarkitektur.

Efter hjemkomsten bestilte vi en tur med luftballon til Gerda, Gunner og Anders næste morgen tidlig.

Dag 32, Christchurch

Den store tur med luftballon - op allerede kl. 04.00 for at ringe til firmaet og få klarlagt om de flyver. Det er i orden, og vi bliver afhentet ved campingpladsens udgang kl. 04.30. Uden for byen venter en helt særlig oplevelse.
Få steder i verden er der mulighed for at starte dagen med en tur i luftballon, og her ved Christchurch og Canterbury Plains svæver man over det flade landskab med byen på den ene side og bjergene på den anden. Stilheden er enestående - udsigten uforlignelig.

Men hov, først skal der altså arbejdes af de 24 passagerer, som skal med op. Der er 3 balloner, der skal op den dag, og de bliver kørt ud til startstedet indpakket bagpå trailere. Da der kun er chaufføren og en luftkaptajn til hver ballon, må alle passagererne hjælpe til med at få pakket ud og få ballonen pustet op ved hjælp af store blæsere. Efter 1 til 1½ time i luften skal luftkaptajnen finde et egnet sted til landingen, og han er i radiokontakt med chaufføren nede på landjorden. Han skal jo kan komme ind på den mark, hvor kaptajnen planlægger at lande. Vel nede skal vi alle med til at pakke ind igen, før vi kører til et fælles samlingspunkt. Her er der champagne og udlevering af beviser på deltagelse i flyveturen.

Vi er hjemme på campingpladsen kl. ca. 10, hvor Oda venter med dejlig formiddagskaffe. Eftermiddagen tilbragte vi ved en lille sø på Akaroa halvøen, en utrolig smuk natur med mange dale og bakker. Anders og Gunner blev soigneret af Oda med klippemaskinen. Vi kom også i snak med en lokal landmand, som kom futtende på sin lille trehjulede traktor. Gunner spurgte ham om, hvor mange får han havde, men det kunne han ikke huske. Hans salgspris var ikke særlig stor, så der er nok nogle mellemled, der tjener gode penge på lammekøllen, som vi tager den op af frysedisken henne i brugsen. I New Zealand har man for nylig afskaffet al støtte til landbruget, så indtil landbruget finder ud af at tilpasse sig, er det ikke helt så lukreativt et erhverv.

Dag 33, Christchurch - Bangkok

Så var det sidste dag - af sted for at aflevere autocamperen. Vi klagede lidt over de besværligheder vi havde haft med vognen i de første dage - de ville se på sagen og har efterfølgende meddelt, at de vil refundere os ca. 1.000 kr. Afrejse til Bangkok kl. 15,05 og efter mellemlanding i Sidney kom vi til Bangkok kl. 23,00.

Dag 34-39: Thailand

Vi tilbragte 6 dage i Thailand ved en strand ca. 100 km syd for Bangkok. Et sted, hvor der ikke var andre turister end os og så Thaierne selv. De 2 første nætter havde vi bestilt og betalt hjemmefra (425 kr. pr. nat pr. par). Og derefter på et lidt mindre men absolut dejligt hotel til 250 kr. pr. nat.

Vi tog den lokale bus (16 kr.) til Bangkok om torsdagen. Her var vi inde at se det gamle kongepalads med de guldbelagte tage - ja, der var faktisk guld overalt. Gunner og Anders måtte have blå bukser udenpå shortsene, så de lignede nærmest 2 fra kommunens tekniske afdeling. Vi var også at køre med tuk-tuk - 3 hjulede totaktere, hvor vi sad bagved chaufføren og fik al dieselosen op i ansigtet. Vi tog en taxa tilbage. Ellers slappede vi bare af ved den palmeomkransede strand og nød livet med billig mad og drikke, indtil vi skulle hjem til den danske "vinter".

Er der nogen som mangler en guide på New Zealand, kan de blot ringe - vi er klar til at tage af sted igen.

// Oda og Anders, Løgstør

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til rejsetips om Auckland

Høj fart

03/08 2012 Anders E Høgh
Min partner og jeg var også på Nord og Sydøen,turen planlagt af os selv.Min bedre halvdel,hun har 30 års erfaring i rejseplanlægning;så det var en perfekt oplevelse.
40 dage med B & B,og hotel.Vi var kun os to,hele tiden
med lejet bil. Men jeres køretider er lidt for hasarderede.Der er mange "blinde" Sving med påbudt
max 30 km/t.
M.v.h. Anders

Hvordan gik det med at køre i venstre side ?

18/11 2009 Karin
Hej Oda og Anders Jeres rejsebeskrivelse er meget inspirerende. Vi er et par omkrig de 60 år. Har i flere år tænkt på at gøre New Zeeland, men det med at køre i den "forkerte" side gør os noget tilbageholdende. Hvordan var det for jer ? Kan se af jeres beskrivelse at i jo heller ikke er helt lysegrønne. Mange hilsener og tak for den gode beskrivelse
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Auckland

Hoteller i Auckland
Rejser til Auckland
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/porto/vila-gale-porto.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.