Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Zealand

  • Fra Nord til Syd i bil på New Zealand.

    Vi var to par som fik FDM-Travel til at arrangere en kør-selv-tur på New Zealand.Bilen var en Toyota HighLander som stod klar i Auckland.Hele turen var beskrevet i en rejseguide med reserveringer og adgangsbilletter.Alt vi skulle gøre var at kode distinationerne ind på GPS'en og sætte os bag rattet.I 22 dage kørte vi fra hotel til hotel-fra den ene fantastiske serværdighed til den anden.Alt fungerede perfekt.Det var en stor fordel at turen var planlagt af professionelle-vi så de vigtige steder og der var taget højde for vore egne ønsker.
    Se hele rejsetippet
  • New Zealand - verdens perle.

    (Bedømt af 7 personer)
    14.11.13: Høibjerg
    Man siger om NZ: "Da Vor Herre var færdig med at skabe jorden, tog han det bedste fra hvert land - placerede det så langt væk fra Danmark som muligt og kaldte denne perle for New Zealand.
    Se hele rejsetippet
  • Doubtful Sound

    (Bedømt af 8 personer)
    14.11.13: Anna-Lise Andersen
    Vælg Doubtful sound hvis du har 2 dage, du får en oplevelse for livet. Guiden på båden er fantastisk til at spotte delfiner der følger båden samt søløve kolonier og du padler i kajak helt tæt på vandfaldene.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New Zealand

New Zealand - A diamant in the rough
Rejsetips indsendt af:
Amy
Hørsholm
11. juni 2011

New Zealand - A diamant in the rough

Mine familiære bånd har bragt mig til dette vidunderlige land tre gange indtil videre, og det er tre uforglemmelige rejser jeg har fået ud af det.
Selve rejsen

Selve rejsen

Flyturen kan samlet nemt komme til at vare i over et døgn, og der vil være en del mellemlandinger på turen. Jeg rejste selv første gang dertil da jeg var 4 år gammel, så det er muligt at tage små børn med, man skal bare væbne sig med tålmodighed. Hvis nogle af mellemlandingerne har flere timers varighed kan man med fordel leje/booke et værelse i lufthavnen, hvor man lige kan få sig en lur og smække føderne op. Mit råd er ellers: tag noget afslappet tøj på, en god bog og nogle lune sokker. Man skal tage højde for jetlag begge veje, det er dog værst når man rejser hjem. Jeg har altid været afsted i minimum 4 uger. Mindre kan også sagtens gøre det, men så skal man blot tage højde for at de første par dage går med tilvænning da der er præcis 12 timers forskel. For bedst at undgå jetlag skal man straks prøve at overholde de nye tider for hvornår man sover og spiser. Billetprisen er pga. den lange rejse selvfølgelig en del dyrere, men tilgengæld er det ikke særlig dyrt at leve i New Zealand. Deres lønsatser er lavere og derved også priserne.
Auckland
Auckland

Lidt af det hele

Wellington, Christchurch og især Auckland er de travle byer. New Zealand er opdelt mellem nord og syd øen og man skal helt sikkert opleve begge dele. Det er nemt at bevæge sig rundt i NewZealand, og der er mulighed for at man kan flyve mellem Christchurch (Sydøen) og Auckland (nordøen).
Tager man ud fra byerne oplever man de flotteste landskaber. Det tager helt pusten fra en og man får lyst til at tage billeder af det hele. Byerne er mere turistede end naturscenerne det er klart, og især i Auckland er de vant til turister, hvor der derfor er masser af hoteller, restauranter, butikker, cafeer, indkøbscentre m.fl. Det kan anbefales at gå ned til havnen og spise på en af restauranterne og bestille en samlet sea food ret. Turisme og natur kombineres dog også i New Zealand som det sjældent er set før. Her kan nævnes Rotoroura, hvor man kan opleve en hel Maori landsby. Man kan få en guidet tur rundt i landskabet præget af urtids landsbystemning med geisere og kogende mudder. Har man lyst til at forkæle sig selv kan man køre lidt uden for byen og bade i varme kilder. Jeg ville dog ikke opholde mig der for længe, maks et par dage, da stanken fra geiserne godt kan være en smule kvalmende til tider. Til gengæld kan man gå ned til Lake Rotoroura, og nyde udsigten og den lidt mere friske luft.

Der er også en masse spændende oplevelser generelt man kan beskæftige sig med i New Zealand. Det inkludere horse back riding, quadbike, jetski, sejle, ro kajak eller kano, surfe, snorkle, fåreklipning, delfinsvømning, cykelture, vandreruter og steder man kan se såsom mangroveområder, treatyhouses, næsten øde strande, oplevelse af Ringenes Herre optagelsesstederne m.fl. Hvis man ikke har noget imod at gå, så skal man prøve at tage til Abel Tasman, blive sejled ud til en lille halvø, medbringe telt og rygsæk og så ellers nyde nogle fuldstændige fredelige dage hvor man sover lige ved stranden og oplever naturen på egen hånd mens man vandrer tilbage til civilisationen. Hvis man trænger til lidt mere sydeuropæisk feriestil med feriebolig og badestrande så kan man tage til Bay of Islands. Det er en masse små øer forbundet til fastlandet helt oppe nordpå. Der er klimaet en smule varmere, strandene lidt længere og masser af feriboliger, moteller og strandaktiviter til rådighed. Indenfor et par timers kørsel i bil kan man opleve hvide tigre, hvide løver, tamme kattedyr og løven fra Narni filmene nemlig hos Zion Wildlife Gardens med løvemanden fra tvserien The Lion Man, der også blev sendt i Danmark.

Maori kulturen er helt speciel og new zealænderne er virkelig flinke og snakkesalige. Man nøjes ikke blot med at hilse eller ignorere hinanden som der er en tendens til i især Nordeuropa, men man snakker med hinanden og kommer hurtigt ind på livet af folk.
Uanset hvad så skal New Zealand opleves. Alle de fantastiske aspekter af landet og de utallige uforglemmelige oplevelsesmuligheder. Det er en rejse der klart er til at anbefale for alle aldre og alle typer.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New Zealand

Udflugter i New Zealand
i New Zealand
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/californien/ultimativ-koer-selv-familieferie-med-det-hele.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.