Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Zealand

  • Fra Nord til Syd i bil på New Zealand.

    Vi var to par som fik FDM-Travel til at arrangere en kør-selv-tur på New Zealand.Bilen var en Toyota HighLander som stod klar i Auckland.Hele turen var beskrevet i en rejseguide med reserveringer og adgangsbilletter.Alt vi skulle gøre var at kode distinationerne ind på GPS'en og sætte os bag rattet.I 22 dage kørte vi fra hotel til hotel-fra den ene fantastiske serværdighed til den anden.Alt fungerede perfekt.Det var en stor fordel at turen var planlagt af professionelle-vi så de vigtige steder og der var taget højde for vore egne ønsker.
    Se hele rejsetippet
  • New Zealand - verdens perle.

    (Bedømt af 7 personer)
    14.11.13: Høibjerg
    Man siger om NZ: "Da Vor Herre var færdig med at skabe jorden, tog han det bedste fra hvert land - placerede det så langt væk fra Danmark som muligt og kaldte denne perle for New Zealand.
    Se hele rejsetippet
  • Doubtful Sound

    (Bedømt af 8 personer)
    14.11.13: Anna-Lise Andersen
    Vælg Doubtful sound hvis du har 2 dage, du får en oplevelse for livet. Guiden på båden er fantastisk til at spotte delfiner der følger båden samt søløve kolonier og du padler i kajak helt tæt på vandfaldene.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New Zealand

New Zealand - Nord og Syd - 28 dage
Rejsetips indsendt af:
Næstved
14. feb. 2011

New Zealand - Nord og Syd - 28 dage

New Zealand 2011. Dagbogen er uredigeret den samme tekst, som de dagbogsmails som vi løbende sendte hjem fra New Zealand – her er de samlet og krydret med lidt billeder – god fornøjelse med læsningen!
Understøttende billeder findes på det tilhørende Picasa webalbum: http://picasaweb.google.com/henninglarsen1956

Indhold

New Zealand Kort: 3

Nordøen 4
Tirsdag 11. og onsdag 12. januar – København – Singapore – Auckland. 4
Torsdag 13. januar – Auckland. 4
Fredag 14. Auckland – Whangarai – 197 km 5
Lørdag 15. Whangarei – Orewa – 261 km. 5
Søndag 16. januar – Orewa – Waihi Beach – 361 km ! – det var for langt …….. 6
Mandag 17. januar – Wahei – Rotorua – 166 km. 7
Tirsdag 18. januar – Roturoa – Turangi - 201 km 8
Onsdag 19. Turangi – Wellington – 439 km ! 9

Sydøen 10

Torsdag 20. januar – Wellington – Picton – Motueka - 202 km. 10
Fredag 21. januar Motueka – Udflugt til Abel Tasman Nationalpark – heldags med shuttle bil/vandtaxa – gåtur og shuttle vandtaxa/bil hjem igen. 10
Lørdag 22. januar - Marahau – Richmond – Westport – Greymont -Pandekageklipperne – 306 km. 12
Søndag 23. januar – Pladsen ved Det Tasmanske hav – til Frans Josef Gletcheren – overnatning på Top 10 – 228 km. 13
Mandag 24. januar – Frans Josef Top 10 – Wanaka – godt 300 km. 15
Tirsdag 25. januar – Wanaka – Ta Anau ved vejen til Milford Sound – 265 km. 16
Onsdag 26. januar – Milford Sound – heldagsudflugt fra Te Anau. 17
Torsdag 27. januar – Dunedin + veterantogtur – 315 km. 18
Fredag 28. januar Otago halvøen med Albatros koloni, Pingvin koloni + Nord Dunedin Boulders – 165 km. 19
Lørdag 29. januar – Oamaru - Christchurch – 255 km. 20
Søndag 30. januar – Christchurch – ballon, gondol og sporvogn. 21
Mandag 31. januar - NZS Akaroa afslapningsdag – 87 km. 22
Tirsdag 1. februar - NZS Okains- og Flea bay - maori museum, strand og blå pingvin – 55 km. 22
Onsdag 02. februar – Akoroa via Pigeons Bay mod Christchurch – Diamond Harbour – 101 km. 23
Torsdag 03. februar – Aflevering af motorhome hos Apollo i Christchurch – 45 km. 24
Fredag 4. februar 2011 – Christchurch – Singapore – København – ca. 19000 km. 25

New Zealand Kort:

Nordøen
Tirsdag 11. og onsdag 12. januar – København – Singapore – Auckland.

Fru Larsen og jeg er kommet godt til New Zealand. Vi fløj fra København 110111 kl. 1120 og landede i Singapore Airport efter 12 timers flyvning – i alt 9975 km, hvorefter vi lige havde 2 timer at skifte fly – det blev til en god travetur i den flotte Singapore Airport – bare utrolig stor og flot – vi måtte tage en slags S-tog for at skifte til afgangsterminal 3 for at tage flyet til Auckland – og her ventede der 8475 km. – 10 timer - også i et Boing 777-200 fly. Der var mere optaget i dette fly og vi måtte sidde noget sammenpresset i de næste 10 timer. Det hele var i øvrigt meget fint med service mm. Der svarer til SAS-servicen – på det område udmærker Singapore Airline sig ikke, men stewardesserne er bare utrolig kønne - vi landede kl. 2330 lokal tid og efter toldcheck mm. gik turen til et meget fint hotel Mercure i hovedgaden Queens Street i Auckland. Vi var godt møre og stivbenede…. og noget trætte.

Torsdag 13. januar – Auckland.

Dagen i dag startede med en rask gåtur til Tower, havnen, turistinformationen, forbi Telmore og købe en internet-hub, så vi kan være på nettet mm. og nu her til middag er vi klar til at tage på egentlig sigthseeing – det bliver nok en tur med Explorer bus rundt til big 14 attractions

– Kelly Tarltons Animal Adventures med hajer, rocker mm. - vi vil afslutte dagen med en tur op i Skycity dvs. 348 meter op i udsigtstårnet over Auckland – og formentlig spiser vi også der til aften.

Håber, at I alle har det godt i Danmark – vi må nøjes med solskin, lidt skyer og ca. 22 grader

Efterskrift ….

Vi kom jo godt herned og havde en god dag i Auckland – vi spiste middag i Sky Tower dvs. 186 meter over jorden og med en synsvidde på 80 km – alt imens restauranten drejede ganske langsomt 360 grader rundt – solen gik ned og lysene i Auckland tændtes – vi sad og så ud over byen, havnen og det omkringliggende landskab – det var bare flot – byens skyskrabere ser noget anderledes ud når de ses ovenfra.

Fredag 14. Auckland – Whangarai – 197 km

Hotellet klarede en shuttle-bus til ca. ½ pris af en taxa – og det gik faktisk lige så hurtigt, så det er et godt råd – pris 32 § mod ca. 70 for en taxa – kursen er ca. 440 kr. for 100 New Zealandske dollars.
Dagen startede med udtjekning fra hotel og til Apollo motorhome, hvor vi efter noget ventetid fik udleveret vores hjem for de næste 22 dage – en fin WV med indbygget udstyr, så vi kan klare os.

Første stop var et nærliggende varehus, hvor vi provianterede og da det hele havde taget noget tid, så startede turen først ved 1330 tiden – venstrekørsel, rattet i den forkerte side og ikke mindst 6 trins gearkasse, som også var placeret helt forkert - den placering har jeg haft noget glæde af – det virker bare forkert, at gearne ligger til venstre hånd og at 1 gear ligger længst væk til venstre. J nå men der venter vel 3-4000 km, så øvelsen kommer….

Vi kørte fra Auckland og målet var Whangarei – en tur på 197 km op langs østkysten – vi valgte en scenic vej ude langs kysten – det var bare utrolig flot og med frokost ved Orewa ved en sø , hvor vi fik dyppet tæerne.
Vi landede på en meget fin lille campingplads Top 10, hvor vi kunne vælge frit på pladsen - vi planlagde turen for næste dag – og mødte en nordmand og hans kone fra Tromsø – flink mand, der var kommet ca. 20000 km. Hjemmefra.

Lørdag 15. Whangarei – Orewa – 261 km.

Vi var tidligt oppe ved 7-tiden og kørte til egnens meget flotte vandfald med et fald på 27 meter – opstået i forbindelse med et meget gammelt vulkanudbrud – vi gik en meget lang tur langs en å, hvorefter vi gik på gangbro ca. 15 meter oppe i Kauritræer – det var meget flot både det og den meget flotte tur langs åen og ind i skoven til gangbroen – det var næsten subtrobisk med bregner mm. – og chikader.

Vel tilbage fra vandreturen, der i alt tog godt en times tid, kørte vi til en meget flot bounthy-strand ved Tutukaka, hvor vi badede i Stillehavet – det var dejlig forfriskende ovenpå traveturen.

Vi kørte på tværs af nordøen i retning mod det Tasmanske hav – retning mod Dargaville og videre mod syd Paparea, da der der ligger et berømt Kauri-museum – og det er det meget kendte New Zealandske træ, som er det næststørste i verden – det er helt uden knaster og bare utroligt flot årespil – det er et meget stort museum – og absolut godt et besøg værd. Der var lige tid til et lille besøg på den lokale kirkegård og memorial-hus – det var selvfølgelig indrettet med bænke, prædikestol mm. i Kauri-træ.
Der var tid til at indkøbe et lille bæger til Niels Peter og frue, da de ved deres besøg ikke havde fået købt et bæger med hjem.
På vejen derfra stod en lokal landmand og solgte friskplukkede jordbær – så var desserten reddet – de smagte fantastisk godt.
Dagens overnatning var på Top 10 plads i Orewa – det blev godt nok lidt sent, men vi havde også set rigtigt meget i løbet af dagen.
Dagens vejr var solskin, 26 grader og helt skyfrit – bare dejligt sommervejr.

Søndag 16. januar – Orewa – Waihi Beach – 361 km ! – det var for langt ……..

Fra Orewa og via gode veje/motorveje forbi Auckland – dejligt roligt på vejene da det jo var søndag. Vi kørte ad vej nr. 1 og ved Thames kørte vi ud langs kysten og der ventede ca. 60 km. med en absolut kystvej der snoede sig langs bjergene.
Det var en meget flot tur langs kysten – flotte farver i vandet og med lavvande, så vi kunne nyde kontrasterne mellem vandet, stenene på kysten og bjergene.
Da Jette ikke syntes det var nok så insisterede hun på at køre på ca. 25 km. Grusvej i absolutte serpentinerstil op og ned på tværs gennem bjergene – nogle steder så smalt, at kun én bil kunne passere ad gangen.

Vi mødte under 10 biler på turen, som Jette nød meget, mens jeg masede med gearkassen og de 7 meter længde, 2,5 meter brede og 3 meter høje køretøj rundt i hårnålesvingene – det var godt at min grundtræningsform er i orden.

Efter 4½ times kamp med svingene nåede vi frem til et af dagens mål Hot Water Beach på østkysten mod Stillehavet. Det var bare hele køreturen værd! Der var varme kilder under sandet – vistnok ca. 75 grader varmt – man skulle bare stampe fødderne ca. 10 cm. ned i sandet, så kom den varme vand og det var nødvendigt at hoppe op igen.
Der var meget store dønninger og bølger, og vi badede under overvågning af livreddere på stranden – det var meget betryggende.
Vi kørte ca. 6 km.. videre til Chatedral Cove ved Hahei – der ventede ca. 45 minutter vandretur op og ned af et bjerg til stranden, hvor der var et stort hul i klippen til en bagvedliggende strand – det var bare betagende flot, da der også stod en klippe ude i vandet.
Der var mange flotte øer ude i havet og skulle der være et udsigtsmæssigt paradis på jorden, så må det være lige her – bare flot!

Det var 28 grader, solskin og stillestående luft under vandreturen frem og tilbage, så det var en svedende Fru Larsen, som dampende indtog en megastor is efter de ca. 2 timers strabadser, som det hele tog – jeg indrømmer ikke, at min grundtræning også blev holdt fint ved lige ved den ”lette” vandretur i naturen. Jeg gik faktisk og funderede over, hvad Fru Larsen egentlig laver i fittness centeret de 2 gange om ugen hun frekventerer det – måske raten skulle sættes op til 3 gange, så hun kan få pusten tilbage J - men hun klarede det flot!

Vi kørte videre – igen bjergkørsel for Jettes skyld – til Waihi Beach, hvor vi lige nu sidder i familierummet og skriver dagbog. Vores plads er lige op til en lille å, hvor der i det lave vand er ca. 200 ål, som boltrer sig i det lave vand – de spiste med velbehag resterne af vores pizza.

Det har været en meget lang dag – og set i bakspejlet så var det for langt at køre, men det hele hænger sammen med den lidt stramme rejseplan, som vi har på nordøen – men mere om det senere….

Mandag 17. januar – Wahei – Rotorua – 166 km.


Dagen startet blødt op med lidt proviantering, tankning og forrudevask inden 1- stop var ved Martas guldmine i udkanten af Wahei.
Vi valgte at tage en gåtur langs kanten af guldminen, der er én stor åben mine – dvs. et stort – kæmpestort – hul i jorden, hvor der blev lukket for minedriften i 1952, men ny teknologi genåbnede minen i 1987 og der graves guld der hver dag – vi så kæmpestore gravemaskiner, dumpere mm. bryde materiale med henblik på sortering mm. for at finde guld.
Selve gåturen tog godt en time og da luften stod helt stille og bilens temperaturmåler stod på 37 grader da vi kom tilbage – ja så måtte Fru Larsen konstatere, at det var godt nok varmere der end i fittnesscenteret – jeg har funderet lidt over meldingen og er kommet frem til den konklusion, at der nok spares på varmen i fittnesscenteret….. men ærligt talt så synes jeg også det var lidt varmt.
Selve gåturen var ikke særligt interessant og kunne have været klaret med 15 minutter til et par udsigtsposter, men det er jo altid dejligt at røre sig.
Turen gik videre mod syd mod Rotorua med en smuk frokostplads ved en flot flod. Turen gik gennem store områder, hvor der var mange flotte høje hække – de er nok 10-14 meter høje og flot klippede – helt lige i siderne. Det viste sig, at der bag hækkene dyrkedes kiwi – og det kræver formentlig meget læ – Kiwi frugten er New Zealands nationalfrugt, så der skal nogle stykker til.
I Rotorua var der rigtig god plads på Top 10 campingpladsen nær centrum – der anes en svovllugt hængende over området ved campingpladsen, men det forsvandt lidt efter lidt.
Vi meldte os til en arrangeret Maori-aften, så der var lige tid til at svale os i poolen – det var stikkende solskin og formentlig ca. 30 grader, så det var dejligt svalende.

Maoriaftenen blev indledt med afhentning af shuttlebus til Mauri Village, hvor en underholdende guide forklarede om aftenen og indledte med at spørge gæsterne, hvor de kom fra – det viste sig, at vi var 19 nationer forsamlet.
Vi fik forklaret om Mauri-kulturen, vist den gamle madtilberedningsmåde, vist ned i regnskoven, hvor der sejlede en mauribåd med krigere igennem, der blev bænket og et mauriforestilling med krigsdans, sang og sjove historier og afsluttende med buffet og endnu en rundvisning i regnskoven, hvor der nu var mørkt og der kunne ses lysende orme i og vulkansk aktivitet i en sø – dvs. at bunden pulserede/boblede, men der kom ingen gasarter boblende – det så mærkeligt og samtidig flot ud. Vi blev kørt pænt hjem og chaufføren fortalte, at det nok blev regnvejr i morgen. Det var allerede begyndt at dryppe.

Tirsdag 18. januar – Roturoa – Turangi - 201 km

Dagens første udflugt var Lady Knox Geyser – i Wonderland scenic area - beliggende 27 km. Syd for Rotorua – et vulkan- og kraterområde, hvor springende gejser, boblende undergrunde i alskens flotte farver og dampende udgaver var at se. Det var meget flot med dybe kratere, flade områder, kratere mm. som vi gik rundt i ad flotte stier op og ned i området – en tur på ca. 5 kvarter. Det er her den såkaldte champagnesø er at finde.

Vi kørte til et flot vandfald Huka falls ved byen Taupo, hvor vandet fra den 425 km. lange Waikota-river presses igennem en tragt ud i et vandfald – der strømmer 220.000 liter vand ud pr sekund, så der er stor kraft på. Kløften er 15-20 meter bred der, hvor vandfaldet er.
Vi overnattede i Turangi på en simpel campingplads og aftalte med byens informationscenter at vi kunne komme i morgen tidlig og høre vejrudsigten og muligt reservere en scenic flyvetur over nationalparken Tongairo dækkende vulkaner, flotte søer mv. Det er verdens 4. ældste nationalpark med mange vandreture bla. Den berømte Tongairo Crossing, der er på verdens top 10 over flotte 1 dags vandreture. Turen passerer vulkankratere, lavastrømme, søer bla. Blue Lake, som er utrolig flot. Vi måtte dog fravælge den strabaserende tur på ca. 20 km. Vandring, idet terrænet ifølge informationskontoret var meget krævende og ikke noget for Jettes skiskadede knæ, idet det var et område med høje stigninger og rullende lavastykker, som ikke var egnede for os.

Der var tid til at køre til et terminalbad lige udenfor byen og vi lejede en privat pool, hvor vi kunne blødgøre vores stive ben i 40 grader terminalbad. Det var rigtigt dejligt at slappe af og efterfølgende dampe af i den åbne og lidt køligere offentlige pool.

Det støvregnende/let regn i løbet af dagen, ca. 21 grader og i løbet af natten fik vi en ordentlig skyller, så det var med spænding vi kørte til informationskontoret.

Onsdag 19. Turangi – Wellington – 439 km !

Nationalparken Tongairo ! Vi mødte som aftalt kl. 0830 på informationskontoret og det var muligt at flyve! – vi kunne nå at køre 45 minutter til Whakapapa Village, hvor vi kunne nå en vandretur til et vandfald i et lettere kuperet område – det var bare meget flot ved vandfaldet, som var hele turen værd på 2 timer.
Vi nåede det inden aftalt flyvning med Mountain Air kl. 1200.

Ved flyvepladsen dvs. en flad græsmark med et lille hvidt hus og en vindpose var et skilt ”Tilbage kl. 12 – on fligth” – så vi ventede kort tid inden et lille Cesna fly landede. Vi blev budt velkommen af en meget flot Pilot/kaptajn James, der var utrolig flink og blev bordet med yderligere en passagerer i det lille fly. Det blev alle tiders flotte flyvetur på ca. 20 minutter over nationalparkens vulkaner, flotte søer mm. imens piloten indgående og engageret forklarede om området.
Det var bare den flotteste oplevelse vi endnu har haft !.

For at nå Wellington tog vi en laaaang køretur på 439 km – det var ad rigtig fine veje og gennem vekslende landskaber – det virkede som om, at den sydlige del af nordøen blev mere og mere flad og indrettet med landbrugsland og betydelig flere store fåreflokke end vi tidligere havde set. Bjergene blev ligesom rundere og græsklædte. Det var nødvendigt med en powernap på vejen.

Vi nåede Wellington kl. 20 aften og bookede campingplads og kørte til kabelbanen i byen, som vi tog til byens top, hvor der bla. Ligger en botanisk have og observatorium mm. Det var faktisk ikke noget helt særligt og set i bakspejlet kunne vi nemt have undværet det.
Det var flot vejr, solskin med meget få skyer og 25 grader.

Vi har tilbagelagt i alt 1614 km. På Nordøen – og det er en ren fornøjelse at køre i bilen, der har en 2,4 ltr. Turbomotor og 6 gear – den går på diesel og kører ca. 9,5 km/ltr – diesel koster ca. 1,35 NZ-dollar dvs. ca. 5,95 danske kroner.
Vi har lært bilen godt at kende og finder os meget fint tilpas i bilen – der er fine sengepladser til os begge – længde på sengen er 2 meter, højden ca. 1,95, så Jette kan sagtens lave udstrækningsøvelser mens hun passer køkkentjansen J - jeg tror, at hun har kopieret nogle af øvelserne i fittness centeret…….. J

Sydøen
Torsdag 20. januar – Wellington – Picton – Motueka - 202 km.

Dagen startede med sejlturen fra Wellington til Picton, hvor vi heldigt havde reserveret/Betalt billetter hjemmefra! idet færgen var stuvende fyldt af turister i motorhomes, motorcykler og lejede biler og pakket med lastbiler.
Færgen vippede lidt, så Jette tog 1…. nej 2 søsyge piller… bare for at være sikker. Pillerne hjalp og turen gik fint. Overfarten varede 3 ½ time - indsejlingen til Picton mindede lidt om indsejlingen til Helsingfors.
Ved ankomst til Picton kom der lidt støvregn, men der holdt hurtigt op, men der var ”koldt” dvs. 16,5 grader, og det blæste meget.
Vi kørte vest på den nordlige spids af syd øen og vejret blev bedre med 21 grader og sol.
Ved ankomsten til Motueka fandt vi en dejlig campingplads, og vi bookede en heldags tur med vandtaxa til i morgen. Der skal vi sejle ind i Abel Tasman National park, hvor vi bla. kan se sæler med unger. Vi bliver sat af båden og skal gå lidt tilbage langs kysten, hvor vi kan bade og spise frokost. Det er efter sigende en meget smuk tur, og så skal Henning have en kørselfri dag, som er tiltrængt for ham.

Fredag 21. januar Motueka – Udflugt til Abel Tasman Nationalpark – heldags med shuttle bil/vandtaxa – gåtur og shuttle vandtaxa/bil hjem igen.

Informationskontoret kl. 0825, hvor en shuttlebus afhentede os – bilen var fuld og en serviceminded chauffør fortalte om byen, de landskaber som vi kørte igennem og om den kommende tur med vandtaxaen en tur op langs kysten med pitstop flere steder og undervejs kunne vi se flækket kuglesten, bounthy-strande, flotte klippeformationer, sæler med sælunger – og på vej hjem blev vi sat af ca. halvvejs og havde en gåtur på godt 2 timer langs kysten/oppe på bjergsiden, hvor flotte udsigter ville vise sig. Vi ville blive samlet op igen efter 4 timer og sejlet/kørt hjem.
Den tur vi havde valgt var en heldagstur med Sea Shuttle med udgangspunkt i Marahau – op langs kysten til Toraranue – vi uploader et billede af turen op langs kysten – og på vej hjem blev vi sat af i Bark Bay – og gåtur til Torrent Bay – det varede godt 2 timer med mange stop for fotografering af de mange postkortlignende scenerier, som udspandt sig faktisk hele vejen. Strækningen var 6,4 km og var noget anstrengende pga. stigninger og fald på bjergsiden, men det var en meget fin sti der var anlagt og med hængebro over en dyb kløft.
Jeg vil gerne nævne, at Jette klarede det meget fint – vi har jo også efterhånden oparbejdet daglige rutiner med 6-8 km. vandreture hver dag – sådan næsten da…
Det var hele dagen værd – og igen må vi sige, hvis der findes et udsigtsmæssigt paradis på jorden – så er dette også et af stederne.
Hjemme på campingpladsen ventede et gratis spabad på ½ time – det var meget velkomment – og er Top 10 membership service på denne fine plads.

Måske det her er på sin plads at nævne, at det kostede 40 NZ dollar at blive medlem af Top 10, men allerede nu er det tjent hjem med de 10 % som der ydes på campinglejen, på Kaurimuseet og mange andre steder – og som det vigtigste, så er ALLE Top 10 campingpladser utrolig fine og velordnede!

Vi kan kun udtrykke vores gode oplevelser af New Zealænderne – om det er Kiwi-folk eller Mauri-folk kan vi nok ikke helt gennemskue, men alle er utrolige flinke og venlige – og meget nemme at komme i kontakt med – og som et særkendetegn vil kunne iagttages en særlig afslappet adfærd, som vi ”vesterlændinge” godt kunne tage ved lære af.
Måske er det pga. at mobiltelefonen ikke er et så dominerende stykke elektronik som vi kender det – jeg har faktisk ikke endnu set en køre og tale i mobiltelefon endnu – og de unge mennesker går heller ikke rundt med bøjet hoved over en mobiltelefon som de gør derhjemme.

Det har været en dejlig afslappende dag uden kørsel!

Lørdag 22. januar - Marahau – Richmond – Westport – Greymont -Pandekageklipperne – 306 km.

Vi vidste godt, at det blev en transportdag fra nordkysten til Vestkysten og derfor startede vi lidt tidligt – det var et smukt landskab fra starten og skiftede til et mere og mere barsk bjerglandskab jo mere vi nærmede os vestkysten, hvor en fransk opdagelsesrejsende er kendt for at citere ” Et mere uvenligt land i New Zealand er ikke mødt” – og derfor var det først i ca. 1850 at vestlandet blev indtaget af europæerne, og der blev bla. fundet guld i bjergene – guldfeberen er absolut aftaget og vestlandet beboes af kun ca. 6000 mennesker, så der er god plads. Turistsæsonen må være toppet og derfor mødte vi ikke særligt mange biler eller mennesker på den meget fine kystvej, som snoede sig langs kysten med det Tasmanske hav som udsigt til vores højre side.
Vi spiste frokost på et rekreationsområde, hvor Henning hurtigt faldt i snak med en mountainbike rytter – han kørte søgende rundt på pladsen for at finde et fint sted at slå sit telt og – og imens vi talte sammen kom New Zealands nationalfugl nr. 2 frem af skovtykningen – en Weka – en sjov fugl på størrelse med en fasan – denne Weka kan dog ikke flyve, men er ikke så menneskesky og kom derfor frem på området for at søge føde. Mens vi talte sammen smurte Jette lidt frokost og bekendtgjorde, at baguetten var færdig og satte sig ved et bord og spiste – og stak pludselig i et hvin – den lidt frække Weka havde stanget Jettes storetå med sit lange næb - prøv at google et billede af fuglen – og efter forsøget med Jettes storetå måtte fuglen fortrække sig – Jette var alligevel den største… J Smiley.
Målet er Trumans Track og Pancakeklipperne – og vi mødte Trumans Track og gik den ca. 15 minutters gang gennem regnskoven og ud til kysten, hvor smukke sandstensgrotter var udhulet af havet gennem årtusinder – det var en meget flot tur og med meget fine skiltninger gennem regnskoven med beskrivelser af stedets fauna og dyreliv – igen så vi fangstfælder for den forhadte Possum – og jo mere vi ser, hvad den ødelægger jo mere forstår vi, hvor skadelig den er for New Zealands Fauna og dyreliv – det ødelægger alt på sin vej og er derfor også udråbt som hovedfjenden i naturen.
Der var ca. 5 minutters kørsel til Pancake-klipperne og igen en lille gåtur på ca. 20 minutter ud til de meget smukke klippeformationer, der ligner stabler af pandekager – vi uploader billeder – og det var igen hele dagens køretur værd – det var måske lidt syndt at havet ikke var mere uroligt, da det i uroligt vejr forårsagede brøl, skumsprøjt mm. i de hule klipper, men da vejret var højt solskin og ganske lidt skyer og lidt – meget lidt vind – så må vi have oplevelsen til gode til næste gang vi besøger New Zealand – vi ramte i øvrigt også stedet mens det var lavvande – og det er også en forudsætning, at det er højvande, hvis vi skulle se de dramatiske skumsprøjt og lyde på stedet.

Det var en drøm at indtage en smuk plads i den New Zealandske natur og vågne op til en smuk morgen – og derfor slog vi naturcamping ca. 25 km syd for Pancakekliperne – direkte ud til stranden - for natten – og da der var også en anden camper, så det var fint at vi ikke var alene – og pludselig bankede det på døren – og 2 tyske piger spurgte om vi blev der for natten – årsagen til deres henvendelse var nok vores danske flag, som vi havde i bagruden…. – og hvis vi ville blive der for natten, så var de også trygge og ville blive der.
Vi nød solnedgangen til aftensmaden – og inviterede de 2 tyske piger til the/kaffe – og det var de glade for, da deres bil ikke var så stor som vores – og vi havde på den måde gæster i vores nye hjem for første gang. Det var rigtigt hyggeligt og der blev udvekslet rejseminder på computer – de havde været en god tid i Australien og havde flotte billeder med derfra og var for få dage siden kommet til New Zealands sydø – og skulle videre til Nordøen, hvor vi så kunne kvittere med gode rejsemål og billeder. Det var en hyggelig aften, og de 2 tyske piger må også have hygget sig, da det var godt over midnat før de forlod os. Den ene pige skulle rejse i alt i 1 år, mens den anden ”kun” havde ½ år at rejse i – de havde planer om at rejse og arbejde sig lidt frem, men det var nu blevet mest til at rejse. J smiley.

Søndag 23. januar – Pladsen ved Det Tasmanske hav – til Frans Josef Gletcheren – overnatning på Top 10 – 228 km.

Dagen startede med udsigten over det Tasmanske hav i morgen sol – bølgerne slog blidt ind mod stranden – Jette i køkkenet og trakterede med lidt brændt toastbrød tilberedt i gasovnen – den er vist svær at styre……, men alligevel fremtrylledes et morgenkomplet og det blev indtaget i den flotte udsigt, som der var fra vor plads ca. 2 meter fra strandbredden.
Vi kørte sydpå til jade-byen Hokitiha, hvor der blev shoppet i byens souvenirbutikker – der skulle jo lidt materielle goder med hjem J smiley – det kan nævnes, at ikke én ting passer ind i mit værktøjssortiment i udhuset J igen en smiley, men pigerne skal jo være smukke……
Vi fortsatte sydpå ad den snoede kystvej og mødte en helikopterplads ca. 5 km fra Frans Josef gletcheren – og det var umuligt at holde Jette fra den flotte pilot – hun ville absolut af sted, så jeg måtte sjokke bagefter med visakortet…….. – det blev en utrolig flot flyvetur, som Jette var meget tilfreds med, især da den lille Huges 500 helikopter lettede faktisk uden at Jette opdagede det…… - det var igen en engageret og serviceminded pilot, som meget fint forklarede om området, bjergene, gletcherne, vandfaldene mm.
Det var en utrolig smuk tur og vi fløj ind over en gletcher, meget tæt på bjergtinder mm – vi var faktisk meget tæt på…., så tæt at vi kunne fotografere alpevioler på bjergsiden – ja det kaldte piloten blomsterne på bjergsiden.
Det er et kendt område fra filmverdenen, men jeg husker ikke lige hvad filmen hedder, da jeg havde meget travlt med at fotografere.
Vi kørte til Top 10 campingpladsen, – den flotteste vi overhovedet har overnattet på med udsigt til bjergene der omkranser Frans Josef Gletcheren. Vi bookede os ind og fik en meget fin service af personalet med forslag til at tage en gåtur på 1 times tid – så kunne vi komme ca. 150 meter tæt på gletcheren – de tur tog vi og igen fik vi en god oplevele og fine fotos. På campingpladsen fremtryllede Jette en dejlig bøf med ris og grøntsager og et fint glas rødvin til – det skete i i løbet af et øjeblik, mens jeg besigtigede pladsen for at se på de fine faciliteter.

Mandag 24. januar – Frans Josef Top 10 – Wanaka – godt 300 km.

Vækkeur kl. 0600, idet vi ønskede at se solopgangen ved spejlsøen Lake Matheson, hvori sydøens alper med det højeste bjerg Mount Cook og Mount Tasman spejler sig så flot. Et betagende smukt syn, som kun kan nydes fra morgenstunden, hvor søen endnu ikke berøres af vinde – vi havde ca. 25 km. Kørsel og nåede frem kl. 0745 til den 5 kvarter lange gåtur langs søen dvs. den startede i en slags regnskov og pludselig var vi ved første udsigtspunkt – der var kun 5-6 andre mennesker, som vi mødte rundt om søen – det var bare urolig smukt, og der blev taget masser af fantastiske flotte fotos.
Vi indtog en absolut meget fin morgenmad ved campingbordet og med den smukkeste udsigt til bjergene og med det højeste og snebeklædte Mount Cook knejsende op over det hele – vi var enige om, at vi aldrig havde siddet så smukt og spist morgenmad !
Turen fortsatte ca. 10 km, og adgangen til Fox Gletcheren var foran os – selve Gletcheren er afspærret af sikkerhedsgrunde, da den er meget aktiv i øjeblikket, og derfor er det ikke muligt at komme op på den eller tæt på dens udmunding – så vi måtte nøjes med en flot tur op gennem skov til et par udsigtspunkter, hvorfra vi fik nogle meget fine fotos – så det var igen det hele værd – der hørte naturligvis en lille vandretur med …. Og godt trappetræning.
Så ventede en god kilometer os – der var ca. 300 i vente, da vi skulle flytte os ca. 300 kilometer mod syd, hvor målet for dagen var i eller ved byen Wanaka, hvor vi ville overnatte inden endnu en lang dag ventede os, da vi har et mål om at ville nå til Milford Sound om et par dage.
Selve køreturen var bare helt urolig smuk med skiftende rå bjerge, bløde bjerge, smukke blå og grønne søer, styrtende vandfalde og vi nåede Wanaka ved 19-tiden, og fik noget hurtigt aftensmad og en svømmetur ved søbredden i Wanaka – vi har et ønske om at overnatte endnu engang i naturen i aften, og skal til at finde en plads.
Henning skriver dagbog, mens jette provianterer i et nærliggende supermarked.

Det har været et strålende solskin og afhængig af stedet og højden i bjergene en temperatur på ca. 19 til 26 grader – jooooo New Zealand viser sig fra sin smukkeste side.

Tirsdag 25. januar – Wanaka – Ta Anau ved vejen til Milford Sound – 265 km.

Fra vores simple overnatningssted, som vi fandt kl. 22 – og sov godt i 9 timer – valgte vi at køre videre ad Crowns Range der går fra Wanaka til Queenstown – det er en meget flot vej og i øvrigt New Zealands højest beliggende – og går gennem aldeles ubeboede områder og strækker sig 67 km – på vejen passerede vi Arrowstown – en gammel guldgraverby, som er holdt i gammel stil – et historisk minde om guldgraverfeberens endeligt, da europæerne i ca. 1870 trak sig ud faldt guldgravningen så meget at New Zealand inviterede 8000 kinesere til at fortsætte gravningen, og det var ikke populært og kineserne blev utroligt dårligt behandlet, hvilket førte til, at New Zealand officielt i 2002 gav en undskyldning for den dårlige behandling, som forfædrene havde gjort mod kineserne. Vi så gamle beboelseshuse mm fra kinesernes tid.

Turen fortsatte til Queenstown som er kendt for sine spektakulære Bungi jump, faldskærmsudspring, hurtige speedbåd – og er sydøens dyreste turiststed med et utal af flotte udlejningslejligheder, hoteller, moteller mm. Byen ligger utrolig flot ved den turkisblå Lake Wakatipu 310 meter over havet.
Vi kørte til den gamle bro, hvor bungi jump blev ”opfundet” af en New Zealænder – og fra den gamle bro sprang et utal af mennesker ud fra den 43 meter høje bro udover den underliggende turkisblå flod og blev samlet op af en gummibåd, idet de efter springet blev sænket ned i gummibåden. Alle springere så helt utrolig glade ud, da de kom vandrende tilbage til venner og familie….. Der kører shuttlebusser i pendulfart fra Queenstown – og jeg skal love for at det er indbringende – hver springer omsætter for ca. 1200 kr. – dvs. 190 NZ dollar for springet og så lidt fotos og DVD minder til ca. 80 NZ dollar – og en hurtig hovedregning – så er det altså ca. 1200 danske kroner – det var også et flot udstillingscenter, der var til rådighed for turister, springere og nysgerrige. J smiley.

Området ved Queenstown hører til de scener, som er optaget til filmene ”Ringenes herrer” – og det er helt unikke naturscener, som vi har set i virkeligheden. !
Vi fortsatte lidt videre til Te Anau, hvor vi checkede ind for de næste 2 dage – Henning holder kørselsfri i morgen og vi tager en bus de 120 kilometer ud til Milford Sound og sejler ud i fjorden og spiser frokost ombord – der venter ifølge vejrudsigten solskin fra morgenstunden og regn senere på dagen – det bliver spændende at se hvor meget det regner – vi er i et område/på den side af bjergene, hvor der årligt falder 13 meter regn ! Det er noget med skyerne/vejret fra Tasmanien og det Tasmanske hav, som ikke kan finde over bjergene, og så falder det hele ned som regn, mens der på den anden side kun falder normalt med regn.

Onsdag 26. januar – Milford Sound – heldagsudflugt fra Te Anau.


Vi kørte fra campingpladsen kl. 0830 med firmaet Coach and Cruise Milford Sound med en meget underholdende og informativ lokal chauffør/guide, der under den ca. 3 timer lange tur (120 km) forklarede vidt og bredt og krydret med vittigheder om det lokale, seværdigheder undervejs – og holdt ved de vigtigste Scenic points og gav god tid til at fotografere – og turen gik igennem den 1,2 km. Lange tunnel til Milford Sound Fiord, hvor der ventede en mindre katemaran-båd – vi gik ombord kl. 1145, og der ventede en Kiwi-buffet – meget flot buffet og tilberedt af en kok. En guide ombord forklarede om dagens cruise ud i Fiorden og hvad vi måske kunne forvente at se – delfiner, sæler, og et utroligt antal vandfald, idet der i de seneste 24 timer var faldet 45 mm. regn – og det betød, at Fiordens bjerge ville vælte med vandfald.
Vi gik straks i gang med buffeten og faldt i snak med et svensk ægtepar, som vi delte resten af turen med og inviterede på aftenkaffe.

Det blev en fantastisk dag i silende regn – og hvad vi var lovet blev holdt – det var en ubeskrivelig flot tur med et utal af flotte vandfald, fin guidning undervejs og midt i fjorden var nok 100 delfiner samlet – de cruisede i vandoverfladen, sprang og legede – lidt langt væk fra båden til at få helt flotte nærbilleder, men de var der og det så utroligt flot ud.
Fjorden var ca. 6 km lang og vi vendte ved udmundingen til det Tasmanske hav og sejlede ind igen, og ca. halvvejs inden lagde vi til ved et Discoveri-center. Det var et flydende center, som var indrettet med udstillingscenter over vandet, og med et 4 etagers dybt undervandscenter, som vi var nede i – der kunne vi se direkte ud gennem meget kraftige plasticvinduer – på flotte koraller, flotte fisk, en enkelt blæksprutte, en skorpionsfisk – vi tog flotte billeder af det hele.

Det hele foregik i silende regn, men det var det hele værd, da alle bjerge der omsluttede fjorden som nævnt væltede med vandfald – og hvis det f.eks. var holdt op med at regne om morgenen, så ville der kun være ganske få vandfald at se – så det havde absolut sin fordel mht. antallet og kraften af vandfaldene – dog var det noget svært af få de bedste billeder – dels pga. regnen og dels pga. tåge og lavthængende skyer – men vi tror, at det var det flotteste. Vi kunne se på den demovideo på campingpladsen, hvordan det ville se ud, når det er flot solskin – og det er også absolut flot – der var bare ikke såmange vandfald.
På vejen hjem så vi en Kea – den stod noget slukøret og våd ved udkørslen fra tunnelen – og stod der bare – vi tror, at den frøs J smiley – det er ellers en fugl, som man skal tage sig i agt for, da den æder bilviskere, skinnende genstande, damers armbåndsure, glimtende ting på tasker mm. – den har ry for at ødelægge bilerne. Fuglen har et spidst papegøjenæb og så ud til, at den godt kunne tage fat.
Vi kørte hjem – og havde en hyggelig aften med svenskerne, sygeplejerske Monika og HR/arbejdsmiljøkonsulent ved Arlanda lufthavn - Håkon – og vi har en stående invitation til et glas vin, når vi engang gæster Stockholm.

Torsdag 27. januar – Dunedin + veterantogtur – 315 km.

Dagen var en rejsedag – et godt stykke kilometer blev flyttet ad meget fin vej hovedvej A1 – og med en generel hastighedsbegrænsning på 100 på landevejen, 50 i byerne og ved vejarbejde 30 km/t så gik det gnidningsløst – et skal tjene New Zealænderne – de kører urolig pænt og efter hastighedsreglerne – vi har ikke set nogen hasarderede overhalinger, nogen pres-situationer, skråt op finger eller andre tossede ting i trafikken – tværtimod holdes der meget fint afstand mellem køretøjerne og der tages meget hensyn – det virker altsammen mere roligt end i vesteuropa – og særligt i forhold til Danmark.
Vi bookede billetter på I-Site – et turistinformationskontor, der findes i alle størrere byer – personalet et fagligt uddannet og utrolige servicemindede og der kan reserveres, bookes og betales billetter til alt som man kan ønske sig – med god rådgivning.
Stationsbygningen i Dunedin – fantastisk flot!
Vi bookede en 4 timers tur med veterantog fra Dunedin og vestpå ind i landet til Pukerangi – en tur gennem uberørte bjerge, gamle jernbanebroer, stop for fotooptagelse, guidning undervejs med historier om seværdigheder – vi passerede 12 tuneller, over et dusin broer – jernbanen var konstrueret fra 1879 til 1891 – og kørte absolut på ydersiden af bjergene. 58 km ud og det samme hjem – det var muligt at gå ud på hver ende af hver tog og nyde udsigten og tage fotos. Det var en meget smuk tur – og alt sammen på nummererede pladser J smiley.
Vi provianterede og kørte ad kyststrækningen på halvøen Otago – da morgendagen står på safari mod Albatrosser og Pingviner – et par ture med guide på.
Overnattede på naturplads med udsigt til øer.
Dagen bød på regn i starten mens vi kørte og blev til solskin og lette skyer – ca. 20 grader.

Fredag 28. januar Otago halvøen med Albatros koloni, Pingvin koloni + Nord Dunedin Boulders – 165 km.

Dagen startede blødt kl. 1000 med en guidet tur på spidsen af Otago halvøen, der stikker 19 km ud fra Dunedin – her er et område, hvor albatrossen i 1938 bosatte sig af ukendte grunde – albatrossen yngler på stedet med ca. 50 par og da de kun lægger 1 æg når de er ynglefærdige som 6 årige. Det er en spændende meget stor fugl med et vingefang på 3 meter og når den fødes passes den af begge forældre og fodres så hårdt og bliver så fed, at den ikke kan flyve, men sættes som 1 årig på kur og så vralter den til en klippekant og slår vingerne ud og låser fast i skulderleddet og går ud til kanten af klippen og kaster sig ud – og den flyver af sted – og de næste 5-6 år !!! lander den ikke på land, men kredser rundt om antarktisk – den lander på havet og spiser fisk, blæksprutter mm. – og når den er ynglemoden vender den tilbage til sit fødested, hvor den finder en mage og er sammen med den resten af livet – ca. 65 år – de lægger 1 æg hver andet år – er 1 år om at udklække det og fodre ungen ud – og holder fri dvs. flyver derfra i 1 år – og så gentager historien sig – det er en truet dyreart, som trues bla. af fiskegarn, snørefiskere mm.

Vi fortsatte til et nærliggende pingvinreservat, hvor den særlige guløjede pingvin – dvs. den der går på land og bosætter sig i skovområdet ovenfor stranden . Her kom vi på ganske tæt hold – så først reservatets pingvin-hospital, hvor tilskadekomne og syge pingviner var i pleje – der havde for få år siden været 36 par pingviner på stedet, men i 2004/05 havde en virus og en søløve gjort et stort indhug i bestanden, der nu kun var på 12 par. De voksne var ude at samle føde, men via gravede og overdækkede skyttegrave kunne vi komme på helt tæt hold af ungerne i reservatet – det blev til nogle fantastiske billeder – og da vores guide kun havde os to på turen, så fik vi rigtigt meget at vide og fik den helt store rundtur. Det var en engageret og omsorgsfuld guide. Nogle af stederne var vi kun ca. 40 cm. fra ungerne, som lå og sov. Der var også sæler på stranden, hvor pingvinkolonien holder til.
Turen gik videre gennem Dunedin og nordpå ad østkysten til stranden, hvor de store ”Boulders” dvs. kæmpestore runde sten lå på stranden, hvor de var faldet/skyllet ud af strandvæggen – det så meget flot og surrealistisk ud – og ingen kan give en forklaring på fænomenet. De største er ca. 2 meter i diameter og er formentlig millioner af år gamle.

Dagens middag bestod af grønne kammuslinger dampet i hvidvin – meget delikat mente Jette….. J smiley fra Henning, som smagte på løjerne.
Dagen bød på meget flot solskinsvejr om formiddagen, hvor vi havde de 2 guidede ture, så det var meget fint, at det ventede med at slå over i regn, mens vi kørte nordpå – og regntøjet var meget fint til turen på stranden med de fine sten. Temperaturen var ca. 20 grader.

Lørdag 29. januar – Oamaru - Christchurch – 255 km.


Dagen bød på opvågning UDEN vækkeur – første gang på ferien, da der igen blot skulle flyttes kilometer – der er faktisk ikke så meget at se på østkysten, hvorfor dagens mål var Christchurch – og det var et pænt stykke ad en meget fin vej A1 op langs østkysten. Turen gik gennem et noget fladt landskab, hvor der kunne ses kornmarker med høstmodent korn – enkelte steder var der høstet – der blæste en cyklonvind, som gav nogle gevaldige vindstød i bilen – og da morgendagens mål var ballonfærd –så var vi spændte at køre ind på I-Site i Ashburton, da én af ballonfirmaterne har udgangs punkt ca. 10 km. fra byen. Der var som sædvanlig meget fin service på I-site, som ringede til firmaet, som måtte melde udsolgt i morgen, så vi valgte at køre til Christchurch, hvor der også er ballonfærd fra – det er i øvrigt et at de eneste steder i verden, at der er ballonfærd fra en storby.
PÅ vejen så vi en bonde med sin hyrdehund træne i at indramme en fåreflok og flytte den rundt på marken – bonden havde en stok, som han dirigerede hunden med sammen med kommandoer og hunden var meget lydig og havde fint check på at hente fårene, som nogle gange skilte sig i 2 flokke, men så var hunden lynhurtigt over fårene og fik dem samlet igen.
Vi ankom sent eftermiddag og på I-site i Christchurch bookede vi en flyvning i morgen tidlig – vi får at vide kl. 0400 om det bliver til noget, men hvis cyklonvinden lægger sig og hvis vejrudsigten holder med forventet solskin og 29 grader, så er det meget sandsynligt, at vi kommer ud at flyve.

Vi havde et par gode timer i Christchurch centrum/torv, hvor vi så Christchurch Catedral og live optræden på byens torv af forskellige kunstnere – bla. 2 sorte fra Los Angeles, som var meget morsomme og som tog publikum med i deres optræden. Det var meget flot solskin og dejligt varmt og der var plads til Starbuck chokolade på torvet.

På Top 10 campingpladsen fik vi igen en meget fin oplevelse – meget flotte faciliteter og tilbud om ½ times spa som medlemsservice.

Søndag 30. januar – Christchurch – ballon, gondol og sporvogn.

Vi stod i dag op kl. 0345 og gjorde os klar til at blive afhentet af en shuttlebus, da dagens opstart bød på ballonflyvning, og det foregår altså om morgenen, hvor luften er rolig og uden turbulens - og da solen også står op så er det en ren bonus.

Aftenen og natten bød på en lille nymåne, stjerneklart og den vind, som var i går løjede af i løbet af aftenen, så det var meget sandsynligt, at flyvningen blev til noget.

Vi var klar kl. 0425 på gaden, hvor vi blev samlet op og vi var rundt flere steder og samlede ialt 16 personer op - det var dem, som der var plads til i vores ballonkurv - og vi kørte af sted til afgangsstedet - ca. 35 min. kørsel fra Christchurch - der var ialt 3 balloner, som skulle og vi skulle flyve med chefballonskipperen for alle 3 balloner - den ene af de andre var New Zealands Største ballon med plads til 24 personer.
Ballonen og kurv var bag bussen, og vi var med til at pakke ud, rigge til og starte op - og det var en fin oplevelse i sig selv. Vi var ca. 1 time om at rigge til, og ca. kl. 0615 steg vi tilvejrs - helt stille og roligt - og der var kun larm, når gasbrænderen fyldte ballonen med varme - ellers gled vi helt lydløst afsted - vi steg til ca. 4000 fod dvs. 1,3 km og kunne se indover bjerge og et kæmpe stykke land, hvor markerne lignede et patchworktæppe - Og altimens stod solen op i horisonten - og vandet/havet sesi det fjerne - dvs. Stillehavet.

Vi lettede først og fik vi meget fine billeder af den og den anden ballon.

Vi fløj i ca. 1 time og landede helt stille igen - gondolen væltede godtnok pga. lidt kraftig vind ifølge ballonskipper - og her fik jeg fornøjelsen af Jettes vægt - da jeg måtte ligge nederst indtil ballonskipperen fik væltet hende af mig, så jeg kunne komme fri. Nå men jeg led ikke overlast og synes da også trods de lettere trykkede ribben, at det havde været en helt fin oplevelse indtil landingen. :-) smiley.
Vi blev transporteret tilbage til campingpladsen, hvor vi var kl.930 - en helt utrolig morgenstund! Det var bare flot!
Senere på dagen tog vi Gondol til toppen af bjerget over Christchurch, hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen, bjergene mm.

Dagen sluttede af med en tur i veteransporvogn i centrum af Christchurch, hvor vognstyreren guidede de forskellige seværdigheder.
Der er i dag ekstra mange billeder på webalbummet :-) smiley. Klik ind og se de flotte billeder!

Hilsen fra de ferierende på den anden side af jorden.

Mandag 31. januar - NZS Akaroa afslapningsdag – 87 km.


Det var tiltrængt med en dag uden aktiviteter, så turen fra Christchurch blev afholdt i pensionisttempo – frokost ved et flot søbred med udsigt til sorte svaner, fiskehejre og selskab af et par flotte haner, som pludselig kom til stedet. Vi fortsatte mod målet – Top 10 i Akuroa og vejen dertil var utrolig flot, idet vi faktisk kørte på siden af en 9 millioner år gammel vulkan, som der nu er strømmet Stillehav ind i ”midten” , som er formet som en stor bugt. De indvendige sider af vulkanen er nu beklædt med jord, græs og forskellig vegetation, hvor nu får, køer og enkelte steder heste nu afgræsser – det var et bugtende landskab, som var utrolig flot – det var samtidig et noget ensomt beliggende sted, trods det kun er ca. 1,5 timers kørsel fra Christchurch.
På et af udsigtspunkterne faldt vi i snak med et par fra Varde, som var pensioneret og derfor havde tid til at følge sønnen, der var på en 5½ måneds cykelferie på New Zealand – han var utrolig slank….. Flinke folk, som havde solgt gården ved Varde og nu nød livet.
Det var en campingplads med nok den flotteste udsigt, som vi kunne tænke os – se billederne på webalbum!
Det blev til en lille vandretur til byen og ellers nød vi et godt glas vin til aftensmaden.

Tirsdag 1. februar - NZS Okains- og Flea bay - maori museum, strand og blå pingvin – 55 km.

Dagen startede med et besøg hos Akaroa’s informationskontor, da vi havde talt om at tage en guidet tur ud at se de små blå pingviner.
Vi bookede en aftentur, hvor vi ville blive hentet i en 4-hjultrækker og med guide blive kørt 45 minutter ad jord/bjergveje ud til enden af Flea Bay, hvor vi ville få pingviner at se – både unger og de voksne, når de havde været til havs for at finde føde – og se, når de går på land. Det blev en helt uforglemmelig oplevelse – der var tale om pionere – mor, far og datter, som gennem de sidste 40 år havde arbejdet på at redde pingvinkolonien og dens overlevelse/tilblivelse på stedet. Datteren hentede os og da vi kun var booket 2 på turen, så fik vi en meget nær oplevelse, da der var masser af tid at spørge, fotografere mm. – normalt er der 12 på turen. Datteren fulgte os hele aftenen fra kl. 1830 til 2200. Vi kørte til bugten, hvor de boede og passede pingvinkolonien og supplerede indtægterne med kajakudlejning, udlejning af små hytter, vandreture mm.

Vi fik først vist fodring af unger, svømmeture med 2 pingviner og vandrede ud ad pingvinkoloniens mange bosteder – vi var ifølge med nogle andre gæster fra de små hytter, men blev på stedet ca. 1 time mere end de andre – vi så mindst 50 andre pingviner svømme ca. 200 meter fra land – de lå og slappede af efter at have været måske 100 km fra land for at samle føde – og det eneste afslapningstidspunkt disse voksne pingviner havde – når de først gik i land fra ca. kl.21 – 24 – så stod den på bestigning af kysten og klippesiden til hjemmet, hvor de skulle fodre 1-2 sultne unger.
Det var en stor oplevelse at se det på meget tæt hold – vi fik 2 unger at se i en rede – og alt sammen er selvfølgelig fotograferet J smiley.

Inden dagens oplevelse med pingvinerne kørte vi en scenic vej for turister, hvor vi i Okains Bay så et Maori museum, hvor der også var sneget sig nogle moderne ting ind, men absolut seværdigt og interessant. Vi fik tid til et par timer på stranden, hvor Henning faldt i snak med et par lokale, som fiskede fra stranden – de havde fanget en fladfisk, som skulle på aftensbordet.

Onsdag 02. februar – Akoroa via Pigeons Bay mod Christchurch – Diamond Harbour – 101 km.


Dagen startede med kraftige vindstød så planen om overnatning på et scenic Reserve – et rekreativt område vi havde set i går på en bjergtop – blev skrottet og vi kørte mod Christchurch ad en turistvej, som førte os til Pigeon Bay, hvor kørselsvejen var meget flot, men ellers var det en helt utrolig lille og kedelig by. Vi valgte at sætte kursen videre via Gebbies Pas – og endte i Diamond Harbour – det var et flot område, som vi vil kalde ”Guldkysten” pga. de meget flotte huse og med meget flotte beliggenheder bygget ind i kyststrækningens bjerge. Vi fandt et rekreativt område, hvor vi fik placeret motorhomet, mens vi gik en tur i området, hvor vi faldt i snak med en lokal gammel gut, der havde boet i New Zealand i 60 år – og han havde ikke været uden for øen siden han kom hertil fra England – fin fyr.
Jette lavede fin aftensmad på denne sidste aften i motorhomet. Det er lidt vemodigt at skulle sove denne sidste nat inden vi i morgen inden kl. 16 skal aflevere den i Christchurch.
Vi skriver dette sidste rejsebrev for rejseaktiviteten og måske et sidste og afsluttende brev i morgen lige inden redaktionen lukker fra New Zealand for denne gang.

Torsdag 03. februar – Aflevering af motorhome hos Apollo i Christchurch – 45 km.

Dagen startede roligt og gik med at pakke motorhomet sammen – alt vor bagage skulle tilbage i de 2 kufferter og 2 rygsække, som vi havde haft med – jeg har mast med Jette under hele turen for at undgå indkøb af alt for mange materielle goder – vi har jo rigeligt på amagerhylden, og selvom jeg er en principfast mand – ja så har jeg alligevel en overmand – der måtte alligevel lidt med hjem J smiley – husfreden skal jo sikres på Georg Brandes Vej….

Vi har her sidst på turen fået et par mail fra nogen af jer og blevet spurgt til adgangen til webalbummet… og det forstår vi ikke helt, da vi skrev en mail den 23 december med en julehilsen og adressen på webalbummet… nå men jeg sætter lige adgangen ind her:  Picasa Webalbum-adresse vil være: http://picasaweb.google.com/henninglarsen1956

Ideen var daglige uploads og en mail med lidt tekst, som kunne underbygge billederne – håber alligevel, at det er lykkedes for de fleste af jer :)

Lidt om bilen – den er en Volkswagen Coach Crafter – 2 berth med indbygget toilet og brusekabine – forsynet med 2,4 ltr. Turbo maskine og 6 gear – indbygget komfur, ovn, microovn, køleskab, bord og 2 sæder a 2 meter (ombygges til en meget fin seng). Der er tale om en absolut meget fin egoistvogn for 2 personer – der er ingen kabinestøj, og det er muligt at gå fra passagerer og førersædet lige om i vognen. Vi har set utroligt mange andre mobilhomes, og ville absolut ikke bytte til de andre typer – det skyldes dels at der har været god rummelighed, gode stuvningspladser til bagage, toilettet (bruser ikke benyttet) – og der er så god plads at man kan komme rundt om hinanden.

Bilen har under alle forhold vist kraftoverskud og været dejlig nem at køre – så hvis nogen skulle finde på at ville på en tilsvarende rejse – godt råd – lad være med at leje en for lille bil, da man lever under så små forhold, at en mindre bil end den vi havde – den ville vi anse for for lille.
Vi har mødt andre, som også havde lejet en Volkswagen – mindre model og med mindre motor (benzin) – og de kørte faktisk lige langt på literen – 9,2 – 9,8 km/ltr – og da benzinen koster ca. 9 kr. og en liter diesel ca. 6 kroner – så vil alene brændstofprisen kunne tjene noget af den dyrere leje hjem – vi kørte ca. 4000 km. og så er det til regnemaskinen, hvis der skal regnes flere detaljer ud J smiley……. Alene det, at diesel-turbomotoren hele tiden viste kraftoverskud er rigtig dejligt – det har flere steder været nødvendigt at køre lange strækninger opad i bjergene i 2. gear….

Lidt om rejsen – helt generelt – vi har haft glæden af at rejse med Boing 777, Shuttelbus, med Motorhome, med stor færge fra nord til sydøen, med Sea shuttle (lille katemeran), med lille enmotors fly mrk. Cesna, med helikopter mr. Huges 500, med veterantog, med sporvogn, med luftballon, med svævebane, med kabelbane, med 4-hjultrækker, til fods og svømme i Det Tasmanske hav og i Stillehavet – så der har været brug for mange transportmidler……

Vi har haft glæde af at køre 3996 kilometer på begge øer – helt uden uheld og heller ikke set nogen uheld – alene det er dejligt!!!
Vi har oplevet en masse fantastisk natur, mødt mange flinke lokale New Zealændere, mødt mange søde turister fra andre lande, haft kaffegæster 2 gange, og set et væld af spændende ting – som alle er beskrevet i vores mange rejsebreve. Vi er blevet mødt med fin service på Top 10 campingpladserne og med meget fin service på I-site, der ligger i alle store byer – her har faguddannet personale støttet med gode turistråd og med bookning og online/telefon support, når vi har stillet spørgsmål.
Der er uploadet mange billeder på webalbum, men der er taget mange flere – jeg tror, at det nok bliver til ca. 5000 fotos og et antal videoer – så sig bare til, hvis I har et par kedelige aftener – så kommer vi gerne og viser billeder J smiley…..

Lidt om hjemrejsen – den går fra Christchurch til Singapore – og med 6 timers ventetid – og fra Singapore til København. Sara henter os i Københavns lufthavn lørdag den 5. februar kl. 0800 – og så er vi nok tjenlige til at finde Næææææstved…..

Vi er netop checket ind på et fint Hotel Grand Chancellor og har fået fast grund under fødderne igen – der er et par sprækker i hjørnerne og det skyldes lidt skader fra jordskælvet i september, men det skal nok holde sagde den flinke unge mand, der bragte vores bagage til værelset J smiley. Vi skal ud og spise og har aftalt afhentning ved hotellet i morgen tidlig kl.0905 for transport til lufthavn.

Tak for Jeres tålmodighed med at læse vores rejsebreve – vi håber, at I har kunnet finde det interessant – vi har i alle tilfælde glæde af at gemme vores rejsebreve og nyde turen igen, når tiden tillader at finde dem frem og læse dem igen.

Giv gerne en tilbagemelding på vores breve – nu er vi snart tilbage i Danmark og kan meget nemmere besvare den end via Webmail og en meeeeget langsom USB-hub fra Telecom, der har været et noget tålmodigt selskab, men absolut anbefalelsesværdigt, da vi selv har valgt tid og sted for opkobling på nettet.

Fredag 4. februar 2011 – Christchurch – Singapore – København – ca. 19000 km.


Hej til Jer alle.

Vi vil bare sige tak for Jeres tålmodighed!

Vi tilbragte den sidste aften i Christchurch med en dejlig middag og gåtur i centrum af byen og fik et par fine billeder af torvet med Katedralen og en stor ”Isvaffel” som symboliserede millenium – år 2000 – og dette møde mellem gammelt og nyt blev foreviget.
Vi afrejste fra Christchurch fredag formiddag kl. 1140 og landede i Singapore kl. ca. 22 dvs. 10 timers rejsetid – og skulle slå godt 6 timer ihjel i Singapore lufthavn – den er jo utrolig stor og meget flot – så vi valgte at gå rundt og nyde en stor sommerfulge-voliere, hvor vi kunne gå rundt mellem levende sommerfugle – det lykkedes at fotografere nogle af dem – og derfor er der også lagt billeder af dem på webalbum.
I lufthavnen var der en masse meget flotte udstillinger og særligt nogle flotte opsatser/anretninger med orkideer var meget flotte.
Vi havde hørt noget om en swimmingpool i Singapore lufthavn og været forudseende at have badebukser og badedragt med i håndbagagen – og ganske rigtigt var der en flot udendørs swimmingpool, hvor vi tilbragte en times tid med Jacuzzi og svømmetur! Det var dejligt afslappende og en god start på den ventende 12 timers flyvetur til København.

Det var en laaaang tur til København – selvom der er dejlig service ombord og hvad vi måtte ønske os – så var det en transporttid, som skulle overstås.

Sara ventede kl. 0800 i Københavns lufthavn og bragte os sikkert hjem, hvor Sine stod klar med et meget fint morgenbord som pigerne havde lavet til os – hjemmebagte amerikanske pandekager, pølsehorn, lakseroulade, pizzasnegle, friske frugter mm. – pyntet på et flot bord med friske blomster og tændte stearinlys - alt sammen en rigtig dejlig velkomst – og med besked, at de også havde planlagt dejlig aftensmad… ikke et øje var tørt og vi følte os rigtigt velkomne hjem !

De optagne fotos er sorteret og det sædvanlige antal er lagt på webalbum, hvor interesserede kan se dem  smiley

Vi har i skrivende stund været ”oppe” i ca. 48 timer og har haft mulighed for at ”sove” i flyene og også fået lidt søvn i eftermiddag, men ærligt talt – så hørte jeg sengen kalde på os begge for lidt siden……
ZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzz……..
Kærlige hilsner

Jette og Henning
Mail: henninglarsen @ stofanet.dk

Vi skylder stor tak til:

Karen Ingrid og Niels Peter for en god videoaften hos Birthe og Kaj – her blev udvekslet gode råd og video – og har været med til at støtte os i valg af rejsemål og seværdigheder undervejs.

Jonna og Hans Rasmussen for en meget hyggelig og god aften hos dem, hvor deres 2 ture til New Zealand og gennemgang af foto, kort, råd om gode seværdigheder osv. ligeledes har været os en stor støtte undervejs.

Sine og Sara - vores dejlige piger - der passede forpligtigelserne hjemme og for en dejlig velkomst hjem !

Det har været en meget fin ballast med alle de gode råd og anvisninger – og dermed været med til at give os en rigtig dejlig ferie – mange tak for det.!

Færdigredigeret søndag den 13 februar 2011.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New Zealand

Udflugter i New Zealand
i New Zealand
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/mexico/loreto/krydstogt/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.