Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Zealand

  • Fra Nord til Syd i bil på New Zealand.

    Vi var to par som fik FDM-Travel til at arrangere en kør-selv-tur på New Zealand.Bilen var en Toyota HighLander som stod klar i Auckland.Hele turen var beskrevet i en rejseguide med reserveringer og adgangsbilletter.Alt vi skulle gøre var at kode distinationerne ind på GPS'en og sætte os bag rattet.I 22 dage kørte vi fra hotel til hotel-fra den ene fantastiske serværdighed til den anden.Alt fungerede perfekt.Det var en stor fordel at turen var planlagt af professionelle-vi så de vigtige steder og der var taget højde for vore egne ønsker.
    Se hele rejsetippet
  • New Zealand - verdens perle.

    (Bedømt af 7 personer)
    14.11.13: Høibjerg
    Man siger om NZ: "Da Vor Herre var færdig med at skabe jorden, tog han det bedste fra hvert land - placerede det så langt væk fra Danmark som muligt og kaldte denne perle for New Zealand.
    Se hele rejsetippet
  • Doubtful Sound

    (Bedømt af 8 personer)
    14.11.13: Anna-Lise Andersen
    Vælg Doubtful sound hvis du har 2 dage, du får en oplevelse for livet. Guiden på båden er fantastisk til at spotte delfiner der følger båden samt søløve kolonier og du padler i kajak helt tæt på vandfaldene.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til New Zealand

Bjarne på vandretur
Rejsetips indsendt af:
Ulla
Solrød Strand
9. juni 2009

New Zealand på 88 dage som campervagabond og vandretosse

Vi var så heldige at få lov at holde 3 måneders orlov til en rejse ud i verden. Valget faldt på New Zealand og det har vi absolut ikke fortrudt.

Vi overnattede ude i naturen, ved vandreturenes udgangspunkt

Der er mange måder at rejse rundt på. Vi valgte at leje et mobilhome, idet der var mange indlysende fordele. Det vigtigste var følelsen af at have et hjem hele tiden, uanset om vi var 88 km. fra nærmeste beboelse. Et hjem med køkken, bad, toilet, soveværelse og opholdsstue. Det lyder af meget, men der var mere endnu. Køleskab, fryser, varmeovn, sjæl, garderobe og endelig stereoanlæg, hvis fuglesangen blev for meget.
Nu tænker de fleste – ”Sådan en KOLOS på hjul skal jeg ikke køre rundt i”
Her kommer det geniale ind i billedet. Vores ”LIBERTY” camper fra firmaet Breakaway, var kun 5,15 m lang. Den kunne køre og parkere overalt, ganske som en almindelig personbil. Kun højden på 2,78 m var vigtig at huske på.
Ulla på Tukotos grønne bregne-vandresti
Ulla på Tukotos grønne bregne-vandresti

Vi vil aldrig glemme den natur vi fik ind under støvlerne

De rå tal….. Vi kørte 8888 km på 88 dage. Vi vandrede på mindst 2 gange 88 forskellige vandreture, fra 8 minutter og til op over 8 timer. Vi tog 188 billeder og 388 minutters video.
Vi vandrede dele af mange af de verdenskendte ture kaldet ”GREAT WALKS” såsom Abel Tasman, Heaphy, Queen Charlotte, Coromandel Forest, Urewera og Kepler. Vi oplevede disse vandreture som meget smukke, men til tider også lidt for overrendte. Det betød at vandrestien var en meget velfriseret gåmotorvej med lidt for mange turister.

New Zealand er spækket med smukke afmærkede vandrestier (walks) alle steder. Alle større byer har et utroligt velfungerende informationskontor, hvor der kan hentes oplysninger og beskrivelser af områdets walks.
Mange af de walks vi valgte, var særdeles vanskelige, meget smukke, lidt vilde og til tider sparsomt afmærket. Men når et sølvbrudepar som os kom igennem alle strabadserne uden skrammer, er der intet at være nervøs for!
Vi vandrede på kyststier, kløftstier, vulkanstier, urskovstier, højslettestier, regnskovsstier, bjergstier og vi vil aldrig glemme den natur vi fik ind under støvlerne.

Som campervagabond fravælger man noget af det sociale samvær som en rygsæksrejsende oplever, men selv om vi mest opholdt os øde steder, oplevede vi New Zealændernes gæstfrihed og hjælpsomhed. Bare man ligner én der har brug for hjælp, er hjælpen der straks. I sagens natur troede mange vi var kørt vild, når vi var meget langt fra Alfarvej, så vi fik mange varme oplevelser med de ”indfødte”.

Jeg vil slutte med at beskrive en af vores mange vandretur. ”Walken” hedder Tukoto Valley og ligger i området ved Milford Sound. Det er en tur på 5-6 timer alt efter tempo og vejrlig.

Forestil dig et landskab formet gennem millioner af år. En 5 km bred dal skåret ned mellem 2000 m lodrette klippesider, hvor vandfald efter vandfald løber ned, for at forenes i Tukoto floden. Dalen stiger jævnt langs floden. Den brydes af tværgående vandløb og mange store klippeknolde. I dalen har urskov groet i tusinder af år. Kæmpe træer er døde i en alder af 1000 år. De er sunket omkuld og nye kæmper er groet op. Lag på lag på lag har skabt et grovmasket tæppe af rødder. Overalt er klipperne, stien og alle træerne dækket af mange tusinder forskellige mosser og andet grønt op i 3-5 m højde. Det hele er krydret med New Zealands store træbregner, med lidt fuglefløjt, og med en fugtig ren duft af uberørt skov.
Forestil dig nu at balancere på rødder og klipper op gennem denne urskov. Når du endelig har kravlet til det, som kaldes ”bush end”, der hvor stien slipper skoven, bliver du belønnet med dalens sidste hemmelighed. En storslået udsigt til Mount Tukoto som lukker dalen med sine 2800 m høje tinder.
Prøv nu at tænke et par tusinde år frem. Skoven vil have fået et par nye lag af gamle kæmper. Måske vil stien være lagt på ”pæle” for turisternes skyld, men ellers vil skoven stå som den altid har gjort, for hele det enorme område kaldet Fiordland National Park, er fredet og vil bestå stort set urørt for kommende generationer af rejsende.
Det var vores oplevelse af en af de mindre kendte vandrestier på New Zealand. Og nej, vi mødte ingen andre undervejs……!

Kommentarer til rejsetips om New Zealand

new zealand

08/10 2010 ulla
mon ikke vandrestøvleer er velegnet her? flere tips på fdm. knus mor

New Zealand

03/03 2010 Pia E. Andersen
Glæder mig allerede. Det er da bare om at komme afsted......kan næsten ikke vente.......bare vi ikke bliver for mange turister ad gangen Hvilken tid på året var I afsted?

New Zealand

25/02 2010 Ulla Lund
kaere Lisbeth, Jeg forstaar godt din begejstring for new Zealand, det er bare alle tiders rejseland. Min mand og jeg tilbragte 1 maaned i campervogn derude for to aar siden. Vi var 71, og vi havde ingen problemer med at klare os. vi brugte to uger paa nord oeen og to uger paa sydoeen, og vi fik virkelig set det meste. Naturen paa nord oeen var jeg isaer meget imponeret af, da jeg elsker bregner, men jeg havde ikke droemt om, de kunne blive saa store og smukke. Vi har anbefalet den tur til en del af vores venner, og lige nu er et vennepar paa 70 ved at vaere faerdige med samme tur, saa de afleverer camperen i Christ Church paa amndag og flyver tilbage til KBH paa tirsdag. De har vaeret lige saa begejstrede for landet, som vi var, og vi kan varmt anbefale alle, at se New Zealand foer de doer. Tak for din flotte beskrivelse. hvor skal I hen naeste gang?

New Zealand

25/02 2010 Lisbeth Fredberg
Meget interessant læsning - levende beskrevet - jeg får helt lyst til rejse derned
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New Zealand

Udflugter i New Zealand
i New Zealand
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/rom/empire-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.