Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Queenstown

Læs mere om rejser til Queenstown

Rejsetips af samme forfatter

  • Forår på den grønne ø

    (Bedømt af 9 personer)
    26.11.09: Alex Winkler-Kristensen
    Irland kan ikke undgå at fascinere. Storbyerne er charmerende og kulturfyldte, landsbyerne er fulde med myter og historie, og højlandet i al (u)almindelighed er sjældent set smukkere. Jeg vil rette min irske fortælling mod hovedstaden, Dublin, der efter bare tre dage, formåede at sætte sit nådesløse tandsæt dybt i huden på mig.
    Læs hele rejsetippet
  • Stort for småt i Milano

    (Bedømt af 17 personer)
    26.10.09: Alex Winkler-Kristensen
    Er du for eksempel studerende og således 'holdt i live' af Statens Uddannelsesstøtte? Har du grundet strenge vilkår sat dig for at glemme eller udsætte dine rejseeskapader? Fortvivl ikke - for sådan behøver det ikke at være!
    Læs hele rejsetippet
  • Fantastiske oplevelser i Chiang Mai

    (Bedømt af 8 personer)
    13.08.09: Alex Winkler-Kristensen
    Chiang Mai har bjergene i sin baggrund, foruden, med alle sine templer, en forbløffende historisk aura.
    Læs hele rejsetippet
En usammenlignelig fornemmelse...
Rejsetips indsendt af:
Alex Winkler-Kristensen
Århus
4. juni 2009

Ferieoplevelse af nye højder!

Mit rejsetips er en af mange store oplevelser fra min 9 måneder lange jordomrejse. Oplevelsen såvel som omgivelserne, gjorde alt unikt. Det blev bl.a. til et tandemspring fra fire km højde.
I perfekte omgivelser ved Lake Wakatipu
I perfekte omgivelser ved Lake Wakatipu

Spring ud i det..!

Stik i mod al lyst og rationalitet gjorde vi det! Vi kastede os ud fra en flyver i mere end fire kilometers højde. Med vid udsigt over den ubeskriveligt smukke Lake Wakatipu, vind i håret, blafrende kindflæsk og snot i hele 5-øren, oplevede vi turens suveræne nummer 1! Ned ad med 220 km i timen - til lyden af hvinende tøseskrig i 45 sekunder, indtil faldskærmen poppede op - er hvad jeg husker fra den vildeste oplevelse på vores rejse så langt. En oplevelse, jeg bestemt aldrig vil fortrænge og som var ALLE pengene værd...
New Zealands og Queenstown natur er en sjælden skønhed
New Zealands og Queenstown natur er en sjælden skønhed

Queenstown - et mekka for vovehalse!

Queenstown på New Zealands sydø har alt, hvad adrenalinjunkiens hjerte kan begære. Efter at have prøvet kræfter med New Zealands alper og Franz Joseph Glacier, tog vi turen 100 km sydpå og til denne perle, og vi skulle sent fortryde det.
Byen er hyggelig og ligger ualmindeligt smukt i en dal omgivet af vand og bjerge, og de fysiske udfoldelsesmuligheder træder på det nærmeste hinanden over tæerne.
Queenstown er ophavsby til fænomenet bungey jumping eller elastikspring. Kawarau Bridge er stedet, hvor det hele i sin tid startede, og udsigten er intet mindre end fænomenal.
Paragliding, vandski, jet boating, bungyrocket, sky diving eller skiløb er blot et udpluk af de utallige retter, Queentowns menukort byder på. Jeg glæder mig som et lille barn til at vende tilbage til denne relativt uslebne diamant - et sted, hvis mage jeg ikke har set, selv på en næsten 10 måneder lang færd tværs over verdenskortet.

Alex Winkler-Kristensen

Aktiviteter
Adventure
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Queenstown

Hoteller i Queenstown
Rejser til Queenstown
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.