Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Christchurch
  • Dag 2: Christchurch – Dunedin, 363 km
  • Dag 3: Dunedin – Te Anau, 298 km
  • Dag 4: Te Anau – Milford Sound – Queenstown, 406 km
  • Dag 5: Queenstown
  • Dag 6: Queenstown – Mt. Cook Area – Christchurch, 594 km

Prisen inkluderer

  • Privat ankomsttransport til hotel
  • Hotelophold 5 nætter i valgte hotelkategori
  • 5 dages billeje, kategori C
  • Otago Peninsula Wildlife tur ved Dunedin
  • Cruise ved Milford Sound
  • Lokale skatter
  • Kør-selv rejsehåndbog på engelsk

Prisen inkluderer ikke:
  • Flybillet

 

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

South Island Adventure

Christchurch - Dunedin - Te Anau - Milford Sound - Queenstown - Christchurch

Rundrejse med udgangspunkt og afslutning i Christchurch. Et tætpakket og spændende program med meget store oplevelser og en fantastisk varieret natur hver eneste dag. I kommer til Dunedin – som kaldes den mest skotske by uden for Skotland – Milford Sound med sejltur – mulighed for spændende aktiviteter i Queenstown og passerer tæt på Mt. Cook i The Southern Alps.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 1.058 NZD

pr. person i dobbeltværelse i 5 nætter inkl. ankomst transport og 5 dages billeje med kørselsvejledning

Mere information om kør-selv rundrejsen

Dag 1
Dag 1

Christchurch

Sporvogn i Christchurch
Ved ankomst til Christchurch Airport bliver I mødt af den lokale agent, der har arrangeret transport til jeres hotel. Herefter har I mulighed på egen hånd at tage et kig på byen.
Dag 2
Dag 2

Christchurch – Dunedin, 363 km

Dunedin
Afhent jeres bil i Christchurch lufthavn. Derefter kører I sydpå over den flade Canterburyslette med The Southern Alps på jeres højre side. Efterhånden bliver landskabet mere bakket, og I kører ind i Otagoprovinsen.

Flodkrydsninger er et gennemgående tema idag, da I undervejs krydser adskellige floder. Nyd det magiske landskab med fx noget af det smukkeste Victorianske arkitektur på den sydlige halvkugle, krydret med verdensberømte vildtområder i omegnen omkring dagens mål, Dunedin.
Dag 3
Dag 3

Dunedin – Te Anau, 298 km

Otago
Fra morgenstunden har vi inkluderet en fascinerende sejlads fra den smukt anlagte Otago Harbour. Oplev det unuikke fugle og dyreliv, som findes i området omkring Taioroa Head, hvor I kan betragte pelssæler, delfiner og et stort udvalg af sjældne havfugle bl.a. den store Northern Royal Albatros.

Efter sejladsen foertsætter I køreturen, nu på tværs af sydøen gennem det frodige landbrugsområde ”farmland of South Otago and Southland” for til sidst at komme frem til Te Anau, og dermed få det første glimt af de store bjerge og The Fjordlands. Hvis det er stille vejr, så gå i skumringen ned til Lake Te Anau og lad sjælen falde helt til ro.
Dag 4
Dag 4

Te Anau – Milford Sound – Queenstown, 406 km

Tag på oplevelse i Milford Sound
I dag bliver en lang, men spændende dag. Kør ud af Te Anau med retning mod Milford Sound. En fantastisk køretur gennem tæt regnskov, vandfald og høje bjerge med snedækkede tinder til Milford Sound. Gå ombord på jeres skib og nyd de fantastiske naturscenerier med Mitre Peak og lodrette klippevægge med utallige vandfald.
Efter en oplevelsesrig sejltur på Milford Sound går turen tilbage ind i landet og videre gennem et smukt grønt og bølgende landskab – op langs med Lake Wakatipu ved foden af The Remarkables til Queenstown.
Dag 5
Dag 5

Queenstown

Bungy Jump tæt på Queenstown
Hele dagen er til fri disposition. Der er utallige aktiviteter, der kan opleves i og omkring Queenstown – den ene vildere end den anden – og det bedste råd er faktisk, at I undersøger, hvilke muligheder der findes og så bestemmer jer for det, I nu har mest lyst til at opleve, helst inden I kommer til Queenstown.
Dag 6
Dag 6

Queenstown – Mt. Cook Area – Christchurch, 594 km

Smuk natur ved Queenstown
En lang og indholdsrig dag ligger forude. I kører ud af Queenstown og kommer igennem en blanding af græssletter med store græstuer, opdyrket landbrugsland og ikke mindst bjerge med sne på toppen. En lille afstikker vil bringe jer til Aoraki - Mount Cook, New Zelands højeste bjerg. Nyd udsigten og den hyggelige landsby. Turen fortsættes via Lake Tekapo hvor I også kan se ”The Church of the Good Shepherd" – med et meget anderledes, men smukt alter. Sidste del af turen går gennem et smukt kludetæppe af landbrug, floder på Canterbury Plains tilbage mod Christchurch, hvor turen slutter med aflevering af bilen.

Start nu! Det er let at bestille South Island Adventure


Christchurch - Dunedin - Te Anau - Milford Sound - Queenstown - Christchurch
Fra 1.058 NZD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 5 nætter inkl. ankomst transport og 5 dages billeje med kørselsvejledning

Rejseperiode:
1 april 2017 - 31. marts 2018

Budget, fra 1.058 NZD
pr. person i dobbeltværelse

Standard, fra 1.207 NZD

pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 1.394NZD
pr. person i dobbeltværelse

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage / 5 nætter

Længde:
Ca. 1.661 km

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.