Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sydøen

  • Doubtful Sound

    (Bedømt af 8 personer)
    14.11.13: Anna-Lise Andersen
    Vælg Doubtful sound hvis du har 2 dage, du får en oplevelse for livet. Guiden på båden er fantastisk til at spotte delfiner der følger båden samt søløve kolonier og du padler i kajak helt tæt på vandfaldene.
    Se hele rejsetippet
  • Søløver ved Surat Bay på New Zealand

    (Bedømt af 6 personer)
    25.10.11: mogens bang
    Catlins besøget blev afsluttet med et absolut højdepunkt og ‘must’, nemlig søløverne på stranden ved Surat Bay.
    Se hele rejsetippet
  • Med helikopter til New Zealands gletchere

    (Bedømt af 9 personer)
    31.07.11: Morten Thomsen
    Hvis man planlægger at besøge den kønne vestkyst på den new zealandske sydø, bør man ikke gå glip af de fantastiske gletchere ”Fox” og ”Franz Josef”, der slynger sig 13 km ned fra bjergene mod havet.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Sydøen

Frans Josef gletcheren
Rejsetips indsendt af:
Camilla Larsen
Gentofte
4. sept. 2009

2 uforglemmelige uger på New Zealand

Jeg tilbragte to fantastiske uger på Sydøen af New Zealand. Den største og mindst befolkede øer af de to, og den af øerne der er kendt for de mest storslåede landskaber. Et af højdepunkterne var en gletcherhike på Frans Josef gletcheren.
Søløver og sæler ved Kaikora
Søløver og sæler ved Kaikora

New Zealand er verden i miniature

Med den sætning i baghovedet var min veninde og jeg utroligt spændte på vores rundrejse. Vi havde booket en rutebus "Magic Bus", der kører fra by til by, hvor man kan stå af i de byer, man vil. De fleste oplevelser på New Zealand kræver som regel minimum en overnatning eller to, da aktiviteterne tager hele dage.

Efter at have landet i Christchurch, startede vi ud i byen Kaikora, som er en lille flække klemt inde mellem de smukkeste sneklædte bjergkæder på den ene side og det evigtblå hav på den anden side. På grund af havets særlige strømninger ved denne del af kysten, kan man hvert år se store hvaler, pingviner og sæler, som lever godt af det næringsrige kolde hav.

Vi var på en flyvetur ud over havet for at se nogle af de mange hvaler, der trækker sydpå mod Antarktisk på jagten efter føde, og bagefter kom vi helt tæt på de store søløver og sæler. Her kan man også svømme med vilde delfiner i det åbne hav, hvilket vi dog valgte fra, da frostgrader ikke gjorde en badetur særlig tiltrækkende - våddragt eller ej.
Solnedgang over Abel Tasman National Park
Solnedgang over Abel Tasman National Park

Gletcherhiking

Dernæst stoppede vi i den hyggelige by Nelson ved Abel Tasman National Park, hvor vi så den smukkeste solnedgang over havet og regnskoven. Turen fortsatte videre ned af Vestkysten, som er mere barsk og bjergrig end den flade Østkyst. Det er også her, man finder to store gletchere, Fox og Frans Josef.

Vi valgte en noget dyr oplevelse på Frans Josef gletcheren, men som skulle vise sig at være det hele værd. Vi fløj i helikopter hen mod gletcheren og fik undervejs et godt overblik over dens udstrækning og den flod af smeltevand, der strakte sig fra foden af gletcheren og ned gennem bjergets dal.

Vi landede næsten på toppen af den, hvorfra vi blev udstyret med isøkse og pigge på vandrestøvlerne. Solen skinnede fra en klar blå himmel, og dens stråler reflekteredes kraftigt at den kridhvide - og nogle steder endda dybblå - is. Det var et fantastisk syn! Vores guide tog os hen over isen, alt imens vi trampede og hakkede støvler og økser i isen for at sikre os, at vi stod ordentligt fast. Vi kravlede gennem istunneller, -huller og -grotter, hvor isen var så sammenpresset, at den var blå i stedet for hvid, hvilket resulterede i, at vi alle fremstod i et koldt smukt skær. Efter to timer på isen hentede helikopteren os igen, og vi fløj tilbage mod Frans Josef byen. Piloten gav os dog en sidste oplevelse for pengene, og krængede helikopteren skarpt mod himlen for så at "styrte ned" af igen. Vi hvinede højt af den svimlende fornemmelse, det giver, at se bjergsiden og gletcheren "vende den forkerte vej".
Stop på vej til Lake Wanaka
Stop på vej til Lake Wanaka

Spejlsøer, jet boating og skydive.

Turen gik videre ned af Vestkysten, hvor vi så mange spejlklare søer, bl.a. Lake Matheson, hvor snedækkede bjerge i baggrunden spejlede sig i. Hvis ikke man vidste hvad der var op og ned, ville det være umuligt at tyde, hvilket et af "billederne", der var det rigtige og ikke bare genspejlningen i søen.

Herefter var vi på jet boat safari i en by, der hedder Glenorchy, og som ligger lidt længere inde i landet. Jet boating vil sige, at man flyver afsted i en jet boat med høj hastighed på brede men lavvandede smeltevandsfloder, alt imens det smukkeste bjerglandskab forandrer sig for øjnene af en. Til alle adrenalin-elskere er det lige sagen.

Store dele af Ringenes Herre er iøvrigt optaget her, og hvis man er det mindste interesseret i filmene, kan det klart anbefales at tage på nogle af de mange ture, hvor man kommer ud og ser de smukke loktioner, der er brugt i de tre film. Derefter var vi et par dage i Queenstown, som er hele verdens adrenalin hovedstad. Man finder ikke flere adrenalin pumpende aktiviteter - der som en ekstra bonus foregår i de smukkeste naturomgivelser - end som her i Queenstown.

Det var også her at min veninde og jeg impulsivt besluttede os for at springe ud af et fly - intet mindre end et skydive! Vi sprang fra 12.000 fods højde og med et frit fald på ca. 50 sekunder - dvs. den tid det tager, før faldsskærmen springer sig ud. Det var den vildeste og mest syrede oplevelse nogensinde. Kan kun anbefale det på det kraftigste! Det var så smukt og surrealistisk, og vi havde den lykkeligste fornemmelse i maven bagefter. Selv min veninde, der lider af en kombination af højdeskræk og flyskræk, ville til enhver tid gøre det igen. Det siger noget!
Skydiving i Queenstown
Skydiving i Queenstown

Fjordsejlads i Milford Sound

Vi var på en sejlads en smuk fjord, Milford Sound, der ligger på den sydlige del af Sydøen. Der arrangeres masser af ture hertil, og de fleste indebærer, at man skal køre nogle timer i bus. Men selve turen derhen er i sig selv det værd. Vi så bl.a. en lille vandfald ned af en bjergvæg, der var frosset til, hvilket havde resulteret i, at hele bjergvæggen var dækket af sylespidse istapper, der glitrede i solen. Derudover var hele landskabet dækket af iskrystaller, så det lignede, at landskabet var strøget til af tusinde diamanter. Selve sejladsen var anderledes smuk. Stejle bjergvægge rejste sig brat op af den stille vandoverflade, og vi så både delfiner og sæler svømme hurtigt gennem vandet og nogle lå og slikkede sol på klipperne.

Dart River
Dart River

Verdens smukkeste land.

Efter to ugers rundrejse med mange flere stop på vejen, var vi tilbage ved udgangspunktet, Christchurch. Det var med sørgmodige miner, at vi forlod -efter vores mening - verdens smukkeste land.

Det er meget nemt at rejse i New Zealand. Der er masser at ture, man kan komme på, og det er et forholdsvis billigt rejsland. Fordi det er så turistvenligt og har sådan et åbent og imødekommende folkefærd, kan man være helt rolig for, at en tur dertil ikke vil være problematisk eller anstrengede. New Zealand er virkelig verden i miniature. Det indeholder lidt af den bedste natur fra hele verden, bare på et meget mindre område. Det er en rejse for livet, vi aldrig vil glemme.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Sydøen

Hoteller i Sydøen
i Sydøen
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/japan/tokyo/transport/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.