Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Kør-selv rundrejser hvor du
besøger Tongariro Nat. Park

Rejser til Tongariro National Park

Tongariro National Park er en unik naturpark, hvor du kan opleve aktiv vulkansk aktivitet, stå på ski og tage et af de berømte tracks op til kraterkanten. Tongariro blev for alvor berømt i forbindelse med optagelserne til Ringenes Herre. Den vestlige side af vulkanerne er grøn og frodig – den østlige side gold og ørkenagtig. Undergrunden bobler mange steder, og Mount Ruapehu er den mest aktive. Sidste udbrud var i 1996, men det skræmmer hverken skiløbere eller klatrere. Og man føler sig nu også ganske tryg.

Frodo gjorde New Zealand berømt

Tongariro National Park

Om vulkanerne

Vulkanerne i Tongariro National Park ligger i den sydligste del af The Pacific Ring of Fire – et bælte med vulkansk- og jordskælvsaktivitet. Hele landskabet på Nordøen er faktisk stadig præget af det, man mener, var det største vulkanudbrud i de sidste 5.000 år på jorden!

Udbruddet havde centrum der, hvor Lake Taupo nu ligger. Mount Ruapehu (2.797 m) er den højeste vulkan og dominerer landskabet, da det er det eneste bjerg på Nordøen med gletsjeris. Mount Tongariro (1.968 m) er lavere – men dets store massiv spreder sig over 18 km og byder på et væld af mindre kratere, dampende huller og geotermiske springvand. Mount Ngauruhoe (2.291 m) har den smukke klassiske keglevulkanform. Dertil ligger der mange mindre vulkaner i området.
Tongariro National Park

Aktiviteter og tilbud til Tongariro National Park

Der er kun få veje ind i Tongariro National Park. Hovedindgangen ligger ved Whakapapa, og her er et fint introcenter, som giver dig en god og informativ start. Herfra kan du hoppe på mange af de arrangerede ture. Den bedste intro-oplevelse er dog The Mount Ruapehu Bayview Chateau. Det historiske, koloniale hotel ligger så majestætisk og flot ved indgangen til Parken. Selvom hotellet er dyrt, så er det oplevelsen værd enten med en overnatning eller bare en kop kaffe.
Vandretur i Tongariro National Park

Vandreture i Tongariro National Park

Tongariro National Park tilbyder vandretilbud af alle slags. Du kan tage korte loops, forskellige dagsture eller du kan prøve den berømte Northern-Circuit på 3-4 dage. Men du skal virkelig huske at tage alle advarsler alvorligt. Vejret skifter ekstremt hurtigt inde i området, og husk altid at fortælle om din rute, inden du tager af sted - og tag godt med tøj og vand med.

Der er to store alpine skiområder, og ved Mount Ruapehus gletsjer er der skiløb med eminent udsigt. Har du held i uheld på en kold sommer, kan du her prøve sjovt vulkanskiløb i shorts. 

Kør videre fra Tongariro National Park

Kør videre fra Tongariro National Park
Nordvest til Auckland
Skal du nordpå fra Tongariro National Park til Auckland, kan det anbefales at køre ad State Highway 3 og tage et stop ved Waitomo Caves. Flere steder i New Zealand kan du opleve fænomenet med ”glødende orme” i de sorte huler. Det er utrolig flot at se en underjordisk stjernehimmel skabt af små lysende insekter. Her ved Waitomo kan du få masser af ekstra vilde adventures med både rafting og klatring m.m. i det store hulesystem. Herfra er der kun cirka to timer til Auckland.
Auckland

Nordpå til Rotorua
Den direkte vej fra Tongariro National Park til Rotorua går ad State Highway 1 op forbi Taupo. Er du blevet vild med vulkaner, så kan du tage en seriøs afstikker mod vest og opleve den helt symmetriske og imponerende keglevulkan Mount Taranaki (2.518 m). Vulkanen ligger lidt isoleret, og det er en chance at tage den lange vej, for skyerne pakker tit herlighederne ind.
Rotorua
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.