Rejser til Norge

Bestil din rejse nu

Rejser til Norge
Her kan du bestille din rejse til Norge. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt billige fly og udvalgte hoteller i Norge. Læs også om cruise med Hurtigruten.

Ferie mellem smukke fjelde og fjorde

Vælg feriested på kort eller fra listen
Det er ikke uden grund, at Norge i 2004 blev kåret til verdens bedste rejsemål af National Geopraphic Traveller. Uanset hvorhen du rejser, vil Norge byde dig på overdådige fjeld- og fjordpanoramaer, som tiltrækker naturelskende fra hele verden. Rejser du til Norge på cruise med Hurtigruten kan du dase på soldækket og lade øjnene glide hen over havet, fuglene, de store vidder og forvitrede fjelde.

Vil du bare til Bergen og slentre omkring på Bryggen med de gamle købmandsgårde; eller til Tromsø og selv udforske fiskebestanden i de glitrende elve; eller til Oslo og besøge Bygdøys fredede stavkirke og skibsmuseerne, kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel i byen. FDM travel er ekspert på rejser til Norge. Uanset om du planlægger et cruise langs den norske kyst, en bilferie, en storbyferie eller en aktiv familieferie kan du i dag bestille en rejse, der opfylder dine ønsker og behov.

For enden af Oslofjorden og lidt til højre

For enden af Oslofjorden og lidt til højre

Storbyen Oslo ligger for enden af Oslofjorden og har fjelde og vildmark i baghaven. Rejser du til Oslo, vil du tydeligt opleve kontrasterne mellem storby og vildmark og mellem nyt og gammelt. I bunden af fjorden ligger Rådhuset og på den ene side af fjorden middelalderborgen Akershus Slot og Fæstning og på den anden side er det nye kvarter Aker Brygge skudt op med stort shopping- og underholdningscenter i glas og stål. Midt i byen ligger den populære gågade Karl Johan med forretninger, spisesteder og gadehandel. I en halvkreds om Domkirken finder du Basarhallerne med de fine specialbutikker. Karl Johan ender ved Kongeslottet, så en tur på Karl Johan kaldes i folkemunde, ’vi skal til te hos kongen’
Læs mere om Oslo

Fem hurtige tips til oplevelser i Oslo

Fem hurtige tips til oplevelser i Oslo

• Holmenkollen i Oslo – det bedste udsigtspunkt. Tag tunnelbanen derud. Har du friske ben, kan du komme op i tårnet og nyde den svimlende flotte udsigt, som ellers kun er skihopperne forundt.
• Munchmuseet – den berømte maler Edvard Munch testamenterede sin store samling af egne værker til Oslo kommune bl.a. maleriet ’Skriget’, som blev stjålet fra museet i 2004, men som kom tilbage igen i 2006. På museet kan du se skiftende udstillinger med den norske ekspressionist.
Se åbningstider og udstillingsplaner her
• Vigelandsparken – den store park er rammen om den fandenivoldske billedhugger Gustav Vigelands livsværk med ca. 200 skulpturer. Mest kendt er ’Sinnataggen’ den lille arrigt stampende dreng, ’Broen’ og ’Barneplassen’. Parken er altid åben og er belyst om aftenen.
Læs mere om kunstneren og seværdighederne her
• Bygdøy – et absolut must. Her er skov og strand, frilandsmuseum med den gamle stavkirke fra Gol, museer om søfart bl.a. om polarekspeditionerne og Thor Heyerdahls Kon-Tiki-museum.
• Rådhuset – monumentalt symbol på selvstændighed, som er udsmykket af Norges største kunstnere. Desuden en flot ramme om den årlige uddeling af Nobels Fredspris.

Bryggen er Bergens hjerte

Rejser du til Bergen, er det næsten som at rejse tilbage i tiden. I hvert fald har tiden stået stille i byens smalle gyder og blandt de karakteristiske trægavlhuse på Bryggen, som er med på UNESCO’s kulturarvsliste. Byen, der tidligere var hansestad og Norges hovedstad, ligger uendelig smukt klemt inde mellem 7 fjelde og skærgården. Også i dag er Bergen en stor international handelsby, som især lever højt på skibshandel, og på Fisketorget kan du se og købe de friske laks og rejer, som Norge er så kendt for, samt blomster, frugt og grøntsager.
Nær Bryggen finder du også Bergenhus Fæstning – et af Norges store arkitekturværker fra middelalderen. Håkonshallen som blev indviet i 1261 bliver brugt den dag i dag
Læs mere om Bergen

Verdens smukkeste cruise og Nordkap

Verdens smukkeste cruise og Nordkap

Rejser du på cruise med Hurtigruten i Norge kan du fra en god stol på dækket nyde de uendeligt lange sommernætter og naturen, der langsomt glider forbi. Landskabet er storslået og lyset er magisk. Øjnene skuer ud over det vældige hav, mængder af fugle og havdyr, holme og skær, fjelde og fjorde. Rejsen er en magelig vekslen mellem det afslappende cruise-liv om bord, og når skibet lægger til kaj det mere pulserende turist-liv. 

Du kan selv besøge museer og seværdigheder og gå ture i de hyggelige gader. Du kan også købe en eller flere udflugter som: Morgenstemning på Nordkap, besøg i en samisk hytte, midnatskoncert i Tromsø kirke eller sightseeing i Trondheim. Udflugterne bliver hurtigt udsolgt, så det er en rigtig god idé, at bestille udflugterne samtidig med cruise-rejsen. 

Alle Hurtigrutens skibe har naturligvis flotte, store og komfortable saloner, soldæk og eget særpræg og charme. Der findes ind- og udvendige kahytter i mange forskellige kategorier og alle kahytter er udstyret med eget badeværelse. Inkluderet i rejsen er overdådige buffeter, som du kan glæde dig til 3 gange om dagen.
Læs mere om cruise på Hurtigruten i Norge

Norges mange spiselige delikatesser

Norges særegne natur byder på fornemme delikatesser. Multecreme med vafler. Rårørte skovjordbær med rømme på kneipbrød. Gravad laks og bålstegt ørred. Rensdyrgryde og elgbøf - er bare nogle få af de delikatesser, du kan smage på din rejse til Norge.

De norske fjelde er blandt de mest snesikre i Europa

De norske fjelde er blandt de mest snesikre i Europa

Alle kender Norge som landet med de bedste, længste og smukkeste langrendsløjper, men rejser du til Norge på skiferie, vil du også få alpine muligheder som slalom, pukkelpister, off-piste og snowboard. Uanset om du bor på koseligt norsk høifjellshotel eller i lækker hytte, vil du blive mødt med masser af udfordringer for både begyndere, rutinerede og eksperter. Også for børnene er Norge sagen, her kan de under rare og sikre forhold lære kunsten at stå på ski og boltre sig i sneen dagen lang. Rejser du til Norges vintersportssteder finder du sne på de norske fjelde allerede fra oktober til helt hen i maj.
Læs mere om skiferie i fjeldene i Norge

Billeje i Norge

FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige billeje i Norge. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Norge

Andre sider om rejser til Norge

Skiferie i Norge

Har du rejst i Norge?

Skriv et indlæg med dine rejsetips og vind et rejsegavekort på 1.500 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Norge

Lofoten, Norge - Oplev Nordnorge

Lofoten, Norge - Oplev Nordnorge
(Bedømt af 1 person)

19/04 2012: Villy Juul Mikkelsen, Videbæk
Det var en stor oplevelse at rejse op over Hadangervider, Tronheim, Stiklestad, Bodø med Saltstrømmen og videre over til Lofoten. Se havørne og møde rensdyr og elge.
Se hele rejsetippet

Krydstogt med M/S "Nordstjernen" nord for 80N til Svalbard

Krydstogt med M/S "Nordstjernen" nord for 80N til Svalbard
(Bedømt af 3 personer)

25/02 2012: Jesper Udsen, Frederiksberg
En naturoplevelse af de helt store rundt om Svalbard, rig på midnatssol, flora og fauna, isbjørne, hvaler, hvalrosser og øvrige arktiske dyr, fra Longyearbyen via verdens nordligste beliggende by Ny Ålesund videre så langt nordpå, som det er muligt om sommeren i isfrit farvand mellem betagende isbjerge.
Se hele rejsetippet

En af Norges gratis glæder langs de 7 vandfald

En af Norges gratis glæder langs de 7 vandfald
(Bedømt af 6 personer)

15/02 2012: Lisa Nielsen, Helsinge
hvis du elsker natur elsker du sikker også norge. I Norge kan man se mange skønne oplevelser. F.eks Kan man gå på en mindre og lidt hård vandring i Årdal.
Se hele rejsetippet

Tag på sviptur til Oslo

Tag på sviptur til Oslo
(Bedømt af 2 personer)

08/02 2012: Elly Hvarregaard, Hjørring
Oslo er en dejlig storby, med mange spændende kulturtilbud. Tag et par dage fri og rejs til Oslo, hvor du kan besøge Edvard Munch Museet og se "Skriget", shoppe i midtbyen og gå i teatret til en Ibsenforestilling om aftenen.
Se hele rejsetippet

Vinterferie i Norge - Billig, men super varm pose til baby i rygbærestol

Vinterferie i Norge - Billig, men super varm pose til baby i rygbærestol
(Bedømt af 3 personer)

29/01 2012: Janni Lerche, Solrød Strand
Hej, jeg har rejst meget med og uden børn. Rejstippet her tager afsæt i planlægning af en vinterferie i Norge, hvor min søn kun er 11 måneder gammel.
Se hele rejsetippet
Se alle Norge rejsetips (58)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller i Norge
Fly+hotel
Fly+Feriebolig
Fly
Hotel
Feriebolig
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 
Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Denne side er udskrevet d. 17. maj 2012 fra
http://www.fdm-travel.dk/norge/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.