Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Ålesund

Ålesund er en lille fiskerby midt i Norges populære turistregion mellem Bergen og Trondheim. Selv om dens historie går tilbage til vikingetiden, har arkitekturen i hele byen en interessant art nouveau-stil, som skyldes en massiv brand i 1904, der betød, at hele byen måtte genopbygges. Selv om Ålesund måske har mistet sit historiske udseende, er her stadig masser af charme.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Gå en tur gennem Ålesund

Hvis I kunne tænke jer at gå på opdagelse gennem Ålesunds historie og se, hvordan indbyggerne levede fra stenalderen til 1900-tallet, kan I besøge Sunnmøre Museum, der er et frilandsmuseum, ca. 5 km fra Ålesunds centrum. Her ligger 50 originale bygninger fra den sene middelalder. Museet har også en af Norges største samlinger af reproducerede fiskerbåde fra 400 e.Kr.

Fra toppen af Ålesunds byfjeld, Aksla, er der en fantastisk udsigt ud over skærgården, byens centrum og fjeldene ved navn Sunnmørsalpene. I kan enten tage turen op til fods ad de 418 trappetrin fra Byparken eller gøre jer selv det en smule mere mageligt og tage en tur med bytoget. På toppen ligger en restaurant og en udsigtsplatform.

I kan også blive tættere på havnen og gå en tur på en frokostrestaurant og fx prøve den lokale specialitet smalahove, som er kogte fårehoveder. Hvis I ikke føler jer helt så eventyrlystne, er der fantastiske skaldyr på mange af menukortene.

Forår og sommer er laksesæson, men den mest populære fisk er formentlig sild, som tilberedes på forskellig vis. Det er også let at finde eksotiske kødretter med rensdyr eller elg.

Havn

Havn
Krydstogtskibe i alle størrelser lægger til ved krydstogtterminalen i byens centrum.

Klima

Sommeren i Ålesund er kort og kølig, så det er vigtigt at være forberedt på al slags vejs. Husk at pakke efter lag-på-lag-princippet og tag en regnjakke med.
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/miami/lad-fdm-klare-bestillingerne-rundrejse.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.