Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Norge

  • På jagt efter nordlys / Aurora Borealis

    (Bedømt af 1 person)
    10.03.14: Carl Nielsen
    Vi har de sidst to år været på Nordlys jagt i den nordlige del af Norge og Sverige. Det første år boede vi i Kiruna i Sverige, og i år prøvede vi Tromsø i Norge.
    Se hele rejsetippet
  • Oslo

    05.02.14: Kristina Jensen
    Oslo er en herlig storby og må opleves!
    Her er lidt for enhver smag – og man skal også gøre op med sig selv, hvorvidt man ønsker sne og kulde eller sol og varme.
    Se hele rejsetippet
  • 17 maj Oslo, Norge

    (Bedømt af 4 personer)
    Tag en dejlig sviptur til vores skandinaviske venners hovedstad OSLO. Der er rigtig god underholdning for både børn og voksne på båden.

    17.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Norge

På vej op
Rejsetips indsendt af:
Poul Lybæk
Løkken
21. okt. 2010

Manddomsprøve i Norge - eller?

Bestig Norges måske flotteste udsigtspunkt: Preikestolen
604 meter ned
604 meter ned

Måske et af verdens syv naturunderværker


Jeg er ikke nogen bjergged. De vildeste klipper, jeg har besejret, er dem på Bornholm. Men nu var jeg blevet lokket til at beslutte, at jeg ville opleve et af Norges, måske et af verdens syv naturunderværker, nemlig klippefremspringet Prædikestolen i Sydnorge. Så det var det! Dagen blev bestemt, billetten bestilt.
Så faldt jeg tilfældigt over en artikel i et blad, der udpenslede, hvor krævende det var at nå den klippeflade bare 604 m oppe. Jeg slog det hen, men blev alligevel så betænkelig, at jeg skrev til Stavangers Turistbureau.
Jeg er måske nødt til mod min vilje lige en passant at nævne, at jeg er lidt ældre end fyrre, men i hvert fald ikke ret fed og bestemt ikke færdig, så 604 meter, det var vel til at klare!
Jeg skrev altså: ”Er vandreturen til Prædikestolen anbefalelsesværdig for folk uden den store kondition eller erfaring i fjeldvandring?” og fik følgende svar:
Jeg blev foreviget med sved på panden
Jeg blev foreviget med sved på panden

Er der noget "ulendt" ved det?


”Turen til Preikestolen er beregnet til ca to timers gange. Stien er for det meste fin, men det kan være litt bratt og ulendt noen steder. Folk i alle aldrer går denne turen, også de uten erfaring i fjellvandring. Så utifra dette får du vurdere hva du tror du klarer.”
Okay, det lød jo meget godt, bortset fra det der lumske ord ”ulendt”.
Det spurgte jeg så om, og fik følgende svar: ”Ulendt betyr at stien kan være litt vanskelig å gå noen steder, for eksempel steiner eller røtter som gjør at man må se hvor man går og må løfte beina høyt, som i en trapp eller lignende. Men stort sett er stien jevn og fin så dette gjelder bare enkelte deler av stien.”
Alle betænkeligheder var vejret bort. Og så alligevel, - de nordmænd farer jo op og ned ad bjerge hver weekend, så kunne man nu helt stole på dem?
Et par dage før afrejse fik jeg sære smerter i mine benmuskler. Jeg havde ganske vist lavet noget uvant arbejde, men alligevel. Var det mon en advarsel? Skulle jeg opgive turen? Men ordet ”opgive” findes ikke rigtig i mit livs vokabularium, så jeg besluttede at fortsætte forberedelserne.
Følg med på kortet
Følg med på kortet

Kald 112, hvis det går galt


Det var en fredag, erobringen af bjerget skulle foregå, så onsdag søgte jeg vejrmeldingen for Stavanger. Den lød som en ny grim advarsel: endeløs regn hele fredag.
Jeg tog til Stavanger torsdag og sejlede en tur ud i Lysefjord for nedefra at besigtige klippen, som jeg næste dag skulle besejre. Vejret var fint, så jeg fik et godt indtryk af, at der var ret højt ned deroppe fra, som man siger.
Jeg vågnede fredag morgen med gode ben, som cykelrytterne kalder det, når de er fit. Vejret viste sig fra sin allerpæneste side med lette skyer og skøn sol. Men meteorologerne havde jo sagt noget grimt snak, så måske var det bare midlertidigt.
Jeg sejlede til Tau og tog bussen til Preikestolhytta udstyret med regntøj, madpakke, vandflaske, fotoudstyr og en mobiltelefon, - kald 112, hvis det går galt!
Her viste det sig, at bussen havde kørt de første mange meter op, så der var i virkeligheden bare 350 lodrette meter tilbage.

Mit livs Mount Everest


Turen er 4 km lang, men alligevel beregnet til at tage ca. 2 timer hver vej.
Jeg startede opad. Men allerede efter den første halve kilometer svedte jeg, så jeg måtte sende det meste af tøjet over i rygsækken til regntøjet og paraplyen.
Jeg var ikke alene. En snes mennesker startede samtidig med mig, nogle udstyret med rigtig bjergvandringstøj og bjergstave, andre lidt i retning af mig med sportssko og rygsæk. De fleste overhalede mig, men det viste sig dog senere, at jeg passerede nogle af dem, da de holdt hvil.
Stien bestod af store sten, der var mere eller mindre tilhugne, nogle var runde natursten af ret betydelig højde. Opad og opad, det er utroligt at bare 350 meter kan kræve så megen energi.
Og nu begyndte der at komme store skyer, - de forbistrede meteorologer! Nu sad de nok og gned sig i hænderne: ”Vi fik ret!”
Jeg kunne levende forestille mig, hvordan turen ned ville blive, hvis disse barske sten blev våde.
Den stejleste stigning kom cirka halvvejs oppe, den var mit livs Mount Everest.

Så var den der: Preikestolen


Skulle jeg alligevel give op, nej, selvfølgelig ikke give op, men måske konstatere, at dette var over min evne.
Før jeg fik mig besluttet, kom der et pænt fladt stykke, hvor jeg faktisk passerede nogle, som var startet samtidig med mig. Det gav lidt nyt mod, og nu måtte den hvilestol vel også snart være der.
Pludselig begyndte stien at gå ret stejlt nedad. Det var tarveligt! Det måtte jo betyde, at al den nedadhøjde skulle overvindes bagefter, plus resten af vejen opad.
Der begyndte at dukke nogle vandringsmænd op, som var startet tidligt om morgenen og som nu var på vej ned. En af dem mente, at der kun var en halv kilometer tilbage, så nyt adrenalin blev skudt i årerne og endnu et ret fladt stykke gav modet tilbage.
Og så var den der, lige om hjørnet: Preikestolen!
Det er en stor flad klippeblok på ca. 25 kvadratmeter i overflade, der er revnet fra resten af klippen, men kunne vel nok blive hængende resten af dagen.

Udsigten er mageløs


Og 604 meter ned til søen er altså virkelig højt ned.
Nogle føler sig draget af højder, så de bliver bange for at få lyst til at springe ud. Den følelse kender jeg nu ikke, men der er faktisk heller ikke nogen, der springer. Bortset fra enkelte med faldskærm, altså, men det må man ikke. Måske er det anstrengelsen og det helt storslåede, der tager den slags væmmelige lyster fra folk.
For storslået er det med sådan en klippe, der rejser sig som en mur fra søen de mange meter op. Og udsigten over landskabet er mageløst. De fleste lægger sig ned for at se i dybet, enkelte tør stå ret op nær afgrunden og vinke til fotograferne, men alle er bogstaveligt talt bjergtaget, som det så malende hedder.
Der blæser en strid vind på bjerget, så den lille hvilestund med madpakke og vand og cola må vente til et sted på tilbagevejen, hvor der er læ.
De sorte skyer er trukket væk, så der både er let sol og tørt vejr. Men nedturen viser sig at være værre end forventet. Opad giver kun sved, nedad giver ubehagelige stød i benene og hele kroppen.

Rushh...!


Nogle trin er så høje, at jeg må kravle sidelæns ned, så jeg kan holde fast i klippevæggen.
På lange stræk er det bare stenblokke, der som stærkt ujævne trapper i varieret højde fører nedad. Man skal holde godt øje med underlaget, et eneste skridt forkert og man styrter ned ad den stejle sti med brækkede arme og ben til følge. Og her er kun én mulighed i den situation: at blive båret ned! En helikopter kan ikke lande mellem træer og i dette terræn. Så det er om at passe på.
Og så: rushh, - noget grus på en sten får mig til at skride ud i det uvisse. Men om det nu er Vorherre eller forsynet eller bare en venlig natur, der for år tilbage har plantet et birketræ lige der, hvor jeg skal gribe for mig, ved jeg ikke, men stammen har netop nået en sådan tykkelse, at jeg kan få om den med hele hånden og på den måde stoppe det katastrofale fald. Tak, birk.
Nedad går det igen. Jeg tog to og en halv time om at stige op i stedet for de estimerede to timer, og således går det også på vejen ned til bussen.

Verdens mest fantastiske prædikestol


Det er blevet over middag. Det er stadigvæk flot vejr. Masser af mennesker har parkeret ved Preikestolshytta og er nu på vej op. Jeg møder mange familier med mindre og større børn. De hyggesnakker og hjælper børnene på de højeste steder. Men de er nu vist også nordmænd! En far har et spædbarn i bærestol på ryggen. Små bjerggeder iklædt menneskeham springer opad.
Det sætter ligesom min egen formidable præstation lidt i relief!
Men nu er jeg er i hvert fald en af de ca. 90.000, der hvert år traver/klatrer op til nok verdens mest fantastiske prædikestol.
Prøv selv! det er ret fantastisk!
En god præsteven betroede mig efter hjemkomsten, at det store teologiske spørgsmål gennem tiderne altid har været - om man nu er nærmere Vorherre, når man står på en prædikestol!
Tja, hvem ved, - men teologerne, nej, jeg mener meteorologerne havde i hvert fald kontakt med nogle guder, for de vidste trods alt, hvad de talte om: regnen kom i stride strømme hen under aften.

Kommentarer til rejsetippet om Norge

Min største oplevelse.

15/12 2015 Heine Petersen
Det har længe været mit ønske, at besøge Prædikestolen. Det ønske fik jeg opfyld i sommer. Da havde vi lejet en hytte nær Stavanger i 8 dage. Med det formål, at vi havde sat en dag af til en tur til Prædikestolen. Jeg var ikke sikker på, at kunne klare turen. Men jeg gjorde det! Det er jeg stolt over. Jeg har trods alt rundet de 82 år. Der der er jo rigtig mange som tager turen, mennesker i alle aldre. Men man skal trods alt være i en nogenlunde god form. Det er jo ingen væddeløb, om man tager 4 eller 5 eller
endnu længer tid om turen, er ikke det afgørende. Man skal jo også nyde naturen. Det er en fantastisk oplevelse. Dagen efter tog vi båden ind i Lysefjorden og så Prædikestolen fra neden, en storslået og enestående tur.
Begge ture kan kun anbefales. Turen til fods kræver, at man er i god form.
Husk vand og madpakken! Sejlturen skal man bare slappe af og nyde i fulde drag. Rigtig god tur og god fornøjelse!

Med venlig hilsen
Heine Petersen

Manddomsprøve i Norge

16/10 2013 Poul Lybæk
Hej.
Tak for hilsen. Men så galt er det altså heller ikke.
Som jeg slutter ned at skrive er der ret mange, der bestiger den predikestol.
Og det ser faktisk værre ud end det er. Jeg kan bestemt anbefale at gå turen og man kan jo bare holde sig lidt fra kanten.
Hilsen og god tur.
Poul Lybæk

Aldrig i livet om jeg ville tage turen, selv om jeg er i god form.

12/10 2013 P.L.
Alene at se folk stå helt ude ved kanten, giver mig gåsehud. Spørger nogen mig, er det dumhed. Og så de vældige revner i det flade klippestykke. Nej tak. Men folk tror aldrig, det er dem, det går ud over. Men en dag falder det uden nogen tvivl ned, så må man bare håbe, det er om natten, og der ikke er nogen på det. Jeg har nok i billeder der fra, mere end rigeligt. Men spændende ser det ud. Men for spændende, synes jeg. P.L.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Norge

Ferieboliger og hoteller i Norge
Rejser til Norge
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/lissabon/lutecia-smart-design-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.