Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Flachau

Læs mere om rejser til Flachau

-Flachau, Østrig - Aktiv ferie for børn og voksne
Rejsetips indsendt af:
Michael Andersen
Ikast
29. juli 2012

-Flachau, Østrig - Aktiv ferie for børn og voksne

Hotel/lejligheden
For 4. år i træk, valgt vi i 2012 igen at tage til Flachau, 70 km. syd for Salzburg. For 4. gang boede vi samme sted, Harmls Apart Hotel.
Da vi kom i år igen, var det som at komme til sit andet hjem, og velkomsten fra familien Harmls kunne minde om gensynet med et savnet familiemedlem. Vi har altid følt os fantastisk velkomne, og vores 3 børn på nu 9, 11 og 13 er utrolig glade for at komme der, og håber også at vi kommer der næste år, hvor der er udendørs swimmingpool. Der er mulighed for utrolig lækker og velassorteret morgenmad, men vi foretrækker at lave mad i lejligheden. Kogeplader, opvaskemaskiner og microbølgeovn gør det muligt at lave stort set alt. At kunne lave mad selv, sætter vi stor pris på.

Gratis cykler
Hotellet har ca. 30 mountainbikes fra de helt små til voksenstørrelse. Det er gratis at låne cyklerne, og ret praktisk når man vil cykle en tur til badesøen 1,5 km. væk, eller til den indendørs swimmingpool ca. 1,5 km. oppe i byen på hotel Tauernhof, som har samme ejer. I øvrigt gratis at bade der, når man bor på Harmls Apart Hotel. HUSK egen cykelhjelm

Personalet er ualmindelig flinke, vidende om hele området, og utrolig behjælpelige med at finde en "dagens tur", ud fra børns alder og dagens vejr. Priserne er i orden. Vi har betalt 90 - 107 Euro pr. døgn for en lejlighed til 5 personer, afhængig af hvilket type lejlighed det var (der er forskellige) samt om vi var der 4 eller 8 overnatninger.

Området omkring Flachau.
Vi løber nok aldrig tør for ture i og omkring Flachau. Østrig er ufattelig smukt, og ikke mindst hele Salzburgerland er smukt. Inden for 30-60 minutters kørsel er der vel de første 50 oplevelser for vores familie. Det er alt fra shoppetur i St. Johan, bjerget Gross Glockner, saltminer, isgrotte, rodelbahn, sailbahn, gåture, cykelture, udsigstpunkter og meget, meget andet.


Gross Glockner bjerget er en stor oplevelse at køre op og op og op og op.... for til sidst at stå på Europas højeste tinde, og i godt vejr kigge ned på det smukkeste landskab af grønne bjerge, golde bjerge og smukke små gletchere. Sjovt når børnene kan kaste med snebolde, eller kure ned ad en lille rest af sne i korte bukser.

Jeg kunne nok nævne de første 40-50 virkelige interessante seværdigheder, både for voksne og børn. Med enkelte undtagelser, er det ret billigt. Kun de steder hvor der skal en tur med lift til, koster det ret meget. Vi besøgte udsigtsbjerget Dachstein i år. Herfra kan man stå på ski!. Det koste os 5, 100 Euro at køre en tur op i liften, for at stå i total tåge, og 1 grads varme og 15 minutter efter køre ned. Ret dyrt i forhold til mange af de andre ting vi har prøvet i området.


Vejret og naturen.
Vi har hørt mange skrækhistorier om altid regn i Østrig. Det må vi gøre til skamme. Når vi har været en uge i Østrig, har vi nok haft 1/2 - 1 1/2 dag med mindre godt vejr, heriblandt også regn. Det lever vi rigtig fint med, for vi har også 30 grader på nogle dage. Derudover sætter vi stor pris på den utrolig smukke og grønne natur, som jo kræver en del vand. Vi havde f.eks. en dag 29 grader i Flachau. Vi ville på en mindre vandretur i bjergene, og blev guidet til et smukt sted. Vi blev også guidet til at tage ekstra tøj med. På toppen af det bjerg vi besøgte (20 min. kørsel fra Flachau) var der 7 grader :-)

Hold ind på vej til Italien eller Frankrig
Vi fandt faktisk Flachau et år på vej til Lidoen i Italien. I år mødte vi en familie, som mødtes med et hold af deres venner i 4 dage på vej hjem fra henholdsvis Italien og Frankrig. Den ene familie havde været på Lidoen og ren badeferie i en uge, og syntes det var rart med nogle dages kulturelle oplevelser inden turen hjem.

Flachau by
Flachau by er utrolig charmerende, og vel en typisk skisportsby. Gode spisesteder, 3 mindre supermarkeder, sportsbutik, legetøjsbutik, tøjbutik mm. En cykeltur langs floden er også hyggelig. Fra Flachau by går liftene ca. 2 km. op. Man kan vælge at gå eller cykle op, men en tur med liftene er utrolig smuk. På toppen kan man køre videre med lifte til Wagrain, St. Johan og flere andre steder. Man kan også vælge at gøre som vi gør, blot sidde og nyde den smukke udsigt, spise madpakken, og blot lade hvilen falde på os.

Salzburg

Besøg Salzburg.
Vi besøgte Salzburg for første gang i år. Det var i uge 29, hvor der var Festspiele i Mozarts fødeby. En ualmindelig smuk by, med fede shoppingmuligheder, og store muligheder for at være kulturel. Der findes masser af litteratur om Salzburg, men byen er et besøg værd, også for børnene. I højsommer kan man med fordel parkere i Salzburg lufthavn på korttidsparkering. (mener det er maks. 10 timer). Når du har trukket din billet og parkeret, går du hen til busholdepladserne. Her bytter du din p-billet med en dagsbillet med busserne. Spørg buspersonalet, ellers er der en person ved bus holdepladserne i neonfarvet vest, som helt sikker spotter dig. Vi parkerede i 6 timer, og kørte med bus fra lufthavnen til Salzburg centrum og tilbage igen for 12 Euro - 2 voksne og 3 børn.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser
til Salzburgerland

Hoteller i Flachau
Rejser til Salzburgerland
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.