Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Salzburgerland

Læs mere om rejser til Salzburgerland

Rejsetips af samme forfatter

Salzburgerland, Østrig – så sover man godt om natten
Rejsetips indsendt af:
Guldbæk
12. juni 2012

Salzburgerland, Østrig – så sover man godt om natten

Skulle jeg fortælle om alt det, vi nåede at se på en uges ferie i Østrig, ja blot et resumé heraf, ville dette rejsetip sikkert overskride acceptabel længde.
Det lykkedes mig at planlægge en ferie i Østrig for min familie på 4, der var så tætpakket, at vi for alvor trængte til ferie, da ugen var omme.

Så det første tip: Der er så utrolig meget at se i Østrig, men husk at booke et hotel, der også gør det muligt at slappe af med ungerne ind imellem aktiviteter. Jeg havde booket en uge med halvpension på et måske lidt for billigt herberg i udkanten af St. Johann – ikke et sted man lige hang ud.
udsigter overalt
udsigter overalt

Salzburgerlandcard – gå amok

Vi indtog Salzburgerland med et Salzburgerlandcard i hånden. Køb det den første dag eller hjemmefra, hvis I er den aktive familie, der ikke ligger på den lade side. Min hurtige hovedregning kom frem til, at vi havde sparet 50% på alle entréer ved købet af dette kort.

Samtidig får man et fint overblik over stort set alt, der er at se i området. Risikoen med al den inspiration og penge at sparre er, at familiens planlægningsoverhoved går planlægningsamok.
de lave skyer - eller spøgelser?
de lave skyer - eller spøgelser?

Spøgelsesbjerget - uhuuu

Da vi ikke er den store vandre-familie passede konceptet med at tage en gondol op på bjerget og blot trisse rundt på toppen perfekt. Både Wagrain og Alpendorf har tryllet skisportsstedet om til fine børneaktiviteter.

Geisterberg ved Alpendorf (hyggelig bjergby!) var en superaktivitet, nok mest målrettet børn i alderen 3-10 år.
også for voksne!
også for voksne!

Wagrain for de lidt større

For de lidt ældre børn og barnlige voksne var Wagrains bjergtop et hit! Sus i maven til alle og mulighed for at være en del mere aktiv.

HUSK at tage rigeligt med tøj med. Vi havde den ene dag kun 8 grader på bjerget (i juli). Vi ankom i skyer og tog derfra i solskin – en kæmpe forskel, både i grader og udsyn. Men ja, der er jo ”koldt på toppen”.
Det kan gå rigtig stærkt, men man bestemmer selv farten
Det kan gå rigtig stærkt, men man bestemmer selv farten

Når man nu ikke kan stå på ski…

…kan man bare nuppe en slæde. Sommerrodelbahn Karkogel var et kæmpe hit! Måske ikke helt ved Alberte på 6 skreg ”Roooooolig rooooolig” hele vejen ned, og en tur var nok!

Det er ikke en af de billige aktiviteter, men et godt afbræk fra kløfter, vand og bjergtoppe.
Ikke for kuldskære tøsedrenge
Ikke for kuldskære tøsedrenge

Isnende godt

Vi var på jagt efter vand, da bikinier og badedragte var nødt til at blive luftet. Da solen fik jaget skyerne på flugt for en enkelt dag, skyndte vi os ud til en badesø. Vi var heldige og fandt en flot badesø i Werfrenweng med den fineste udsigt, skøn græsplane og en badebro.

Vær klar til isnende koldt vand, eller vælg i stedet et af de mange poolområder i Salzburgerland.

Gå en tur i byen efterfølgende med en stor is i hånden.
udsigt fra "tårnværelset" - dog ingen prins i sigte
udsigt fra "tårnværelset" - dog ingen prins i sigte

Uhyggelig flot

På en regnvejrsdag – og de findes jo i Østrig – er et slotsbesøg oplagt. Det flotte Erlebnisburg Hohenwerfen er klart et besøg værd. Borgen er over 900 år gammelt, og du går ind i en anden tidsalder og får et sus i maven, når du kigger ud af vinduerne!

Vi hoppede på en rundvisning, og torturkammeret står stadig lysende klart for os alle! Drenge og drengerøve vil sikkert også tiltrækkes af den enorme våbensamling.

Tag madpakke med og få nemt en ½ dag til at gå. Bliv og se det fine show med falke og ørne.


ét blandt mange udsigtspunkter
ét blandt mange udsigtspunkter

Klamm – en Lammer & Liechtenstein

Ud over at ungerne hyggede sig gevaldigt over navnet ”Lammerklamm”, synes de også, at det var to store oplevelser, da vi bevægede os gennem kløfterne Lammerklamm og Liechtensteinklamm.

Det er ekstrem natur, hvor man bliver mindet om, hvor lille man er, og hvor stor naturen er.

Afsæt god tid, hvis du har børn med. Det tager sin tid at gå op og ned af de små snoede stier, men mod forventning begyndte de aldrig at kede sig. Der var hele tiden noget nyt at se på.

Det fossende vand i bunden gav én lyst til at prøve rafting, som vi dog ikke kunne overtale ungerne til i denne omgang.

Hvis I vælger at besøge begge steder, læg dem med nogle dages mellemrum. Kløfter og bjerge kan ret hurtigt begynde at ligne hinanden, var vores erfaring.

http://www.lammerklamm.at/
http://www.liechtensteinklamm.at/
selv Mc Donalds har en sådan skilt!
selv Mc Donalds har en sådan skilt!

Mozarts Salzburg

Skønt med et lille shoppingafbræk i Salzburg. Så fin en by med flotte renoverede gamle gader og huse. En sejltur på floden behøver I ikke at bruge penge på. Byen er flottere indefra.

Et smut forbi Mozarts hus og med en Mozartkugle i hånden, er man næsten også nødt til indlægge i planen.

Vi slog desuden et smut forbi deres fine eksperimentarium, Haus der Natur. Her kunne man sagtens få en halv dag til at gå. Igen tag madpakke med, der er en fin gård at spise i.

http://www.hausdernatur.at/aktuelles.html

Vi elsker dyr, så vi afsluttede med en tur i Salzburg zoo. Ikke stor men rigtig hyggelig beliggende i bjergskråning.

Så er der også gået en laaaaang dag i Salzburg.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser
til Salzburgerland

Ferieboliger i Salzburgerland
Rejser til Salzburgerland
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/boston/boston.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.