Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Tyrol

Læs mere om rejser til Tyrol

Leg og idyl for børn og voksne på toppen af Tyrol
Rejsetips indsendt af:
Søren Andersen
Stubbekøbing
23. april 2013

Leg og idyl for børn og voksne på toppen af Tyrol

Vi har flere gange været på sommerferie i Tyrol både i den østlige og den vestlige del. Af de oplevelser, der har vakt glæde hos både børn og voksne, er især de familieoaser, der ligger "gemt" oppe i bjergene, værd at fremhæve.
Man kan som forældre måske være usikre på, om det der venter ved toppen af de mange bjergbaner, er for anstrengende et terræn for børn. Men er man på ferie i området omkring St. Johann i Tyrol eller Kitzbühel er det bare om, at få fat i et Kitsbüheler Alpen Sommer Card, der giver adgang til 29 bjergbaner, og køre til tops.

Med Wilder Kaiser som baggrund
Med Wilder Kaiser som baggrund

Kaiserwelt

Der er i den grad sørget for, at børn i alle aldre og deres forældre kan få mange fornøjelige og spændende timer sammen på bjergenes top. Vi kan især anbefale Kaiserwelt Scheffau, der i 1650 m´s højde gemmer på en kæmpe legeplads med alt i mooncars, minitraktorer, sandkasser og trampoliner foruden et bjergslot, der markerer indgangen til en natur-temapark, der især er udfordrende for større børn. Desuden er der en flot restaurant, der både har servering inden- og udendørs.
Helena og Elmii i den fortryllede skov
Helena og Elmii i den fortryllede skov

Elmii´s Zauberwelt

Få kilometers kørsel herfra kan man fra byen Ellmau køre med et bjergtog, "Hartkaiserbahn", til toppen af Hartkaiser, hvor Elmii´s Zauberwelt venter. Her byder frøen Elmii indenfor i den fortryllede skov, hvor talende træer og meget andet får især mindre børn til at lyse op. Også her er der en dejlig stor restaurant, der både inden- og udendørs har en panoramaudsigt ud over både nære og fjerne bjerge, som Wilder Kaiser og Grossglockner. Vi har været ved mange af disse "legepladser på toppen" både på hverdage og i weekender i juli måned, og selvom der også er andre der tager turen op på bjergene, har der været masser af plads at boltre sig på. Rigtig god fornøjelse deroppe.

Aktiviteter
Legeplads, Legeplads
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Tyrol

Ferieboliger og hoteller i Tyrol
Rejser til Tyrol
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c.-monumenter-ved-nattetid-paa-en-guidet-bustur-udflugt.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.