Her kan du bestille din rejse til Wien i Østrig. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt et stort udvalg af billige fly og gode, centrale hoteller i Wien.
Billige weekender til Wien
Torsdag-søndag med fly t/r og Bedst til prisen-hotel.
Fra København
18.03-21.03 fra 2.403,-
25.03-28.03 fra 2.300,-
01.04-04.04 fra 2.260,-
08.04-11.04 fra 1.847,-
15.04-18.04 fra 2.239,-
|
Fra Aalborg
18.03-21.03 fra 3.800,-
25.03-28.03 fra 3.494,-
01.04-04.04 fra 3.154,-
08.04-11.04 fra 2.892,-
15.04-18.04 fra 2.644,-
|
Hvad er inkluderet i disse priser?
Onlinepriser er pr. person med
fly t/r inkl. skatter/afgifter og
3 nætter i dbl.vær. på et
Bedst til prisen-hotel.
Transport mellem lufthavn og hotel er ikke inkluderet.
Find flere billige priser med afrejse fraKøbenhavn,
Billund,
Hamburg og Aalborg.Prisen er sidst opdateret 12-03-2010 kl. 08.22 - .
Wien er en fin gammel kejserby, en musisk nydelse med Mozart og Strauss og vil du høre englesang i dit indre, så lad chokolade-klassikeren sachertorte smelte på din tunge. Alpelandets hovedstad byder sig til ved den skønne blå Donau-flod med prægtige barokslotte og grønne parker og vinmarker. Wien er et betagende bekendtskab uanset længden af din rejse. Et multikulturcenter det er svært at blive færdig med, så du vil sikkert ønske at rejse til Wien mere end en gang.
Hos FDM travel kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel, så du bare skal koncentrere dig om de mange spændende oplevelser i byen. Prøv at indtaste dine rejsedatoer i søgeboksen øverst på siden og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt mange gode tilbud på rejser med fly og hotel til Wien.
Wiens vartegn er et kæmpe pariserhjul
Det kejserlige jagtområde mellem Donau og kanalen er i dag den store folkepark Prater. Parken er dejlig blot til en vandretur op ad den 5 km lange Hauptallee, men rejser du til Wien med børn er det populært at besøge forlystelsesparken Volksprater og prøve det store Pariserhjul. Pariserhjulet blev bygget til Verdensudstillingen i Wien i 1896 og blev berømt i filmklassikeren Den tredje mand. Fra toppen af det gamle Pariserhjul er der en dejlig udsigt over byen. Bliver du sulten på turen, er der masser af små spisesteder og Wurst-stande. Eller du kan gøre ophold i den ottekantede jagthytte Lusthaus, som nu er restaurant, og fx nyde en gespritzter (halvt vin og halvt mineralvand).
På café og konditorei
Længe før caféer blev udbredt i Danmark, havde wienerne stamcaféer. Så på de kendte caféer som Central, Hawelka og Landtmann kan du ud over at nyde kaffe og læse avis møde wienerne. På de mange café-konditoreien bliver du ydermere mødt af et stort udvalg af dejlige kager som æblekagen apfelstrudel, sandkagetypen guglhupf og lagkagen med chokoladecreme og karamel - som kaldes dobostorte. Den originale sachertorte kan du smage i caféen på det eksklusive Hotel Sacher eller købe med hjem som gave i den lille butik i Kärntnerstrasse. Men når du rejser til Wien, kan du også smage sachertorte på det berømte, gamle konditori Demel og til den halve pris i Aida-kaffehusene.
Kaffeguide
Kaffe er ikke bare kaffe i Wien, så her er en lille kaffeguide, så du ved bedre end bare at bestille kaffe på din rejse til Wien:
Schwarzer - espresso
Brauner – espresso med mælk
Melange – kaffe med varm mælk pisket til skum
Cappucino – kaffe med flødeskum og kakaodrys
Fiaker – kaffe med rom serveret i glas
Mocca – stærk, sort kaffe
Türkischer – meget stærk, sort kaffe med sukker
Eiskaffee – kaffe med vaniljeis og flødeskum
Verlängerter eller gestreckt – espresso fortyndet med vand
Einspänner – sort kaffe med tykt lag flødeskum serveret i glas
Kaffee verkehrt – kaffe med dobbelt mængde varm mælk
Klassiske harmonier i Wien
Wien er berømt for sin klassiske musik og rejser du til Wien for at nyde klassisk musik bliver du næppe skuffet. De store klassiske koncerter opføres i Musikverein og i Konzerthaus. Det er meget svært at få billetter til Wienerfilharmonikernes Nytårskoncert, som du også kan overvære på tv. Wienerfilharmonikerne kan også opleves i Wiens Staatsoper, som er et af verdens største operahuse med fremragende akustik og et omfattende program. På Wiens Staatsoper opføres Flagermusen hvert år d. 31.12., som også vises på storskærm i nærheden af Stephansdom. Er du mere til operetter og kendte værker som Mozarts Tryllefløjten, så bliver de også tit opført på Wiens Volksoper.
Shopping på din rejse til Wien
På Graben, Kohlmarkt, Naschmarkt og i Kärntnerstrasse finder du de flotte forretninger med dyre tøjmærker, sko og tasker. De fleste wienere handler i Mariahilferstrasse, hvor der både er stormagasiner og specialbutikker. Rejser du til Wien kan du også gøre gode fund i det charmerende bohemekvarter Spittelberg omkring Burggasse og i de store moderne indkøbscentre Haas Haus og Ringstrasse Gallerie. Køb også friskmalet kaffe med hjem og kager. Eller vin fra de lokale vinmarker. Eller en klassisk Lodenfrakke i nye farver fra Resi Hammerer.
Best Western Hotel Das Tigra
Best Western Hotel Tigra ligger i en rolig gade. Tæt på...
Læs mere og bestil her
7 anderledes oplevelser i Wien
• Domkirken Stephansdom midt i Wien. Én af Europas mest berømte middelalderkirker og et populært mødested på din rejse til Wien. Klatrer du op i det 137 m høje tårn Steffl, bliver du belønnet med en storslået udsigt over Wien.
• Hundertwasser Haus, Wien. Et farvestrålende socialt boligbyggeri skabt af maleren og multikunstneren Friedensreich Hundertwasser i 1985. Meget mere om og af Hundertwasser kan du se i KunstHaus Wien.
• Freud Museum, Wien. Se hvor Sigmund Freud - psykoanalysens fader - boede og arbejdede.
• Staatsoper, Wien. Oplev en fremragende opera i de smukkest tænkelige omgivelser på din storbyferie i Wien.
• Hofburg, Wien. Hør die Wienersängerknaben synge til den katolske højmesse på søn- og helligdage.
• Winterreitschule, Wien. Se de smukke lipizzanerheste danse under stuk og lysekroner i Den Spanske Rideskole i Wien.
• Albertina, Wien. Grafisk museum som efter 10 års ombygning nu i sig selv er en oplevelse rummer blandt andet en stor samling af Albrecht Dürers værker.
Lej en bil i Wien
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige billeje i Wien. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Wien