Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Wien

  • Wien - juletur med mere...

    (Bedømt af 8 personer)
    06.11.12: Frank
    Både Tyskland og Østrig kan bare noget særligt op til jul. Efter at have besøgt både Hamburg og Berlin for julemarkederne der, gik turen for min kæreste og jeg sidste år til Wien for den gode julestemning - og i stemning det kom vi; Wien er nemlig både romantisk og idyllisk.
    Se hele rejsetippet
  • Weekendtur til Wien

    Vinderrejsetip Oktober 2012
    (Bedømt af 131 personer)
    Wien er en dejlig by og er et "must" at besøge for alle storbyelskere. Hele centrum "Inner stadt" og Slottet Schönbrunn er på UNESCOs verdensarvsliste og byen bare oser af historie.
    Se hele rejsetippet
  • Wien for veninder

    (Bedømt af 9 personer)
    Fire rejseveninder drog sidst i april mod endnu en europæisk hovedstad, Wien. Byen lå badet i sol for vores fødder og viste sig fra sin bedste side.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Wien

Rejsetips indsendt af:
Jørn Sørensen
Haderslev
12. feb. 2009

5 dejlige dage i Wien

Vores rejsetips handler om 5 dejlige dage i Wien, hvor vi havde 2 fantastiske oplevelser i Wiens Statsopera, spiste Sachertorte på Hotel Sacher samt fik de lækreste wienersnitzler på restaurant Oswald und Kalb.
Statsoperaen
Statsoperaen

Statsoperaen

Lørdag d. 7. februar gik vi ind i statsoperaen kl. 19.20 og spurgte efter billetter til dagen efter.
Der var kun de dyreste tilbage (billetter til over kr. 1.000 pr. stk.)

Så stod vi og overvejede situationen og endte med at spørge kl. 19.28 om der var billetter til dagens forestilling kl. 19.30. Vi kunne få dem til 57 EUR pr. stk. Eftersom vi var 3 blev det til 171 EUR. Vi fandt 150 EUR og skulle have en anden pung for at finde resten. Da de havde kaldt ind til operaen, endte det med at vi fik billetterne til 150 EUR og måtte løbe ind.

Vi fandt vores pladser i allersidste øjeblik og havde en fantastisk oplevelse. Vi overværede Verdis Stiffelio. Ved siden af os sad en rigtig operafan, der råbte bravo, når en mandlig operasanger havde gjort det godt, brava ved en kvinde og bravi, når der var flere.

2 dage senere oplevede vi Verdis Maskebal. Vi havde købt 3 billige billetter til 10 EUR pr. stk. Her var pladserne så heller ikke så gode. Vi kunne høre det hele men kun se det halve. Vi anbefaler de lidt dyrere billetter.
Hotel Sacher
Hotel Sacher

God mad i Wien

5 dage i Wien med Turen går til Wien, så er man fantastisk udstyret til byen.

Hotel Sacher laver den originale Sachertorte. Kagen kan anbefales sammen med en god kop kaffe. Der er også mulighed for at købe kager med hjem.

I Bäckerstrasse fandt vi restaurant Oswald und Kalb.
Her fik vi de lækreste wienersnitzler lavet af mørt kalvekød. Hertil blev serveret god østrigsk rødvin. Denne smagsoplevelse var til et 12-tal. Desserten var ligeså god.

Udsnit af maleri i Karlskirchen
Udsnit af maleri i Karlskirchen

Kirker og slotte i Wien

Stephansdom er Wiens største kirke.

Har man mod på at tage 343 trin op i kirkens tårn, kommer man op og får en flot udsigt over byen.

Kirken har en flot prædikestol fra 1515.

Karlskirchen er den flotteste kirke. Kirken er under restaurering, og der er således mulighed for at komme med en elevator op under kuplen, hvor det 1.200 kvm. store maleri kan betragtes. Det viste billede er blot et lille udsnit af det flotte maleri.

Slottet Schönbrunn er Wiens mest besøgte attraktion.
Slottet er på over 20.000 kvm. og har 1.441 rum! Heraf er 40 tilgængelige for offentligheden.

Slottet har de flotteste malerier og udsmykninger. De hvide ovne med guldbelægninger var rigtig smukke.

Komponisternes hjem

Med interesse i komponisterne er der gode muligheder for at se, hvorledes disse har levet.

Beethoven boede ret beskedent i Heiligenstadt.

Mozart boede tæt på Stephansdom.

Haydn i Haydngasse.

Schubert blev født i Nussdorferstrasse.


Søndag er der gratis adgang i nogle af hjemmene.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Wien

Hoteller i Wien
Rejser til Wien
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/det-sydlige-adriaterhav/porto-garibaldi/tilbud-camping-spiaggia-e-mare-sommerferie-5.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.