Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Wien

  • Wien - juletur med mere...

    (Bedømt af 8 personer)
    06.11.12: Frank
    Både Tyskland og Østrig kan bare noget særligt op til jul. Efter at have besøgt både Hamburg og Berlin for julemarkederne der, gik turen for min kæreste og jeg sidste år til Wien for den gode julestemning - og i stemning det kom vi; Wien er nemlig både romantisk og idyllisk.
    Se hele rejsetippet
  • Weekendtur til Wien

    Vinderrejsetip Oktober 2012
    (Bedømt af 131 personer)
    Wien er en dejlig by og er et "must" at besøge for alle storbyelskere. Hele centrum "Inner stadt" og Slottet Schönbrunn er på UNESCOs verdensarvsliste og byen bare oser af historie.
    Se hele rejsetippet
  • Wien - Oplevelser i flere genrer

    (Bedømt af 3 personer)
    11.05.12: Vibeke Green
    Sacher Torte er et must når man er i Wien - serveres stort set alle steder, men prøv den på Hotel Sacher, det smager pragtfuldt, men det er svært at komme igennem hele stykket :-)

    Den Spanske Rideskole må man ikke snyde sig selv for, men vælg morgentræningen der giver et meget større indblik i arbejdet end selve opvisningen - der er dog stadig uniformer og velpudsede heste selvom det kaldes træning

    Staats Oper - kan man lide opera er det fantastisk at opleve det i denne bygning - en stor del af oplevelsen er også alle de fint påklædte tilhørere - det kan virkelig anbefales
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Wien

Rejsetips af samme forfatter

Rejsetips indsendt af:
Guldbæk
10. juni 2012

Wien for veninder

Fire rejseveninder drog sidst i april mod endnu en europæisk hovedstad, Wien. Byen lå badet i sol for vores fødder og viste sig fra sin bedste side.
Tre havde aldrig været i Wien, og jeg selv havde været i Wien for 20 år siden – i regnvejr i en uge.

Der var ikke skyhøje forventninger til byen, men den gjorde sig til med solskin, prægtige bygninger, flotte parker og en overraskende ”renhed” af en storby at være.
Anette på en citybike. En tung men funktionel sag (cyklen!)
Anette på en citybike. En tung men funktionel sag (cyklen!)

På to hjul

Da vejret var fantastisk, valgte vi, på de få dage vi havde, at se meget at Wien udefra og på to hjul. Et meget velfungerende offentligt cykeludlejningssystem – Citybike Wien - gjorde det muligt at komme fra det ene til det andet sted billigt og nemt. Der findes ”stationer” overalt, hvor du kan hente eller aflevere cykler. Første time gratis, derefter ganske få euro i timen.

Der er som regel god plads i Wiens gader og cykelstier langs Donau. Den eneste ulempe er, at man ikke lige kan stille cyklerne fra sig – man skal finde en station af aflevere den i, hvis man fx skal shoppe eller spise (og det skal man jo!). En idé til fremtidig besøg kunne dog være at tage sin egen lille cykelkæde med til disse små stop.
Kom i tide, så du kan få en siddeplads på førstesalen
Kom i tide, så du kan få en siddeplads på førstesalen

Heste über alles

Det er svært at komme uden om heste i Wien. Flotte heste og hestevogne overalt.

Har man blot en lille smule interesse for heste, er den Spanske Rideskole jo en af Wiens ”must see’s”. Den kaldes i Østrig Lipizzanerskolen, fordi øvelserne over jorden vises på heste fra Lipizza. Den spanske rideskole i Wien blev oprettet i 1735 med det formål at uddanne unge mænd fra adelen i den højere ridekunst.

Det vil sige, ikke det jeg som nordjyde med tilknytning til rideskole med islandske heste, forventer af en rideskole. Dette er et museum med levende heste og mennesker.

Vi tog en ”morgentræning” fredag morgen, hvor man kunne for lov til at overvære hestenes træning. Det var en oplevelse i sig selv at komme ind og se de flotte hvide og brune muskuløse skabninger, der ”danser” af sted til klassisk musik. Oplevelsen havde dog nok været endnu større, hvis vi havde investeret tid og penge i en decideret opvisning og rundvisning.

Donaus strandbarer

Er vejret med jer, nyd den friske brise fra Donau på en af strandbarene og bestil en ”Almdudler” - populær østrigsk cider, som har været på markedet siden 1957.

Standbar Herrmann har ud over en fin stor kunstig strand og strandbar ned til Donau ligeledes en restaurant, der serverer overdådig brunch til rimelige penge søndag formiddag.
Farver og former

Farver og former

Hundertwasser-huset ligger forholdsvis tæt på Strandbar Hermann. Endnu en af Wiens attraktioner. Må dog indrømme, at efter at have set Gaudis værker i Barcelona, blegner Hundertwassers organiske former en smule. Selvom mange nok vil korse sig over, at jeg sammenligner. Husfacaden ser desuden ud til at ikke at være renset siden 80’erne, hvor huset blev bygget, men tanken er fængende, og de grønne planer og bløde former er klar et inspirerende afbræk fra de store klassiske imponerende bygningsværker.
Frokost i skyerne
Frokost i skyerne

Sky bar

Stig til himmels for en frokost på den udendørs terrasse på Sky bar. Skøn mad og servering med udsigt til Stefansdoms flotte tag – og ja en stor del af øvrige Wien og de grønne små bjerge, der begynder at knejse i byens udkant.

Stefansdom og den Spanske Rideskole ligger i nabolaget, og Sky bar er derfor et oplagt pit stop i forbindelse med disse attraktioner.
Musik til maden
Musik til maden

Perle under jorden

En tidligere fodgængertunnel er blevet forvandlet til en trendy dinner club med live jazz. Køkkenet er internationalt, betjeningen i top, og at man af og til kan høre metroen passere et sted bag væggene, mens man sidder og indtager lækker mad i eksklusive omgivelser, er blot med til at minde en om, at man er et helt unikt sted.

Når maden er indtaget, kan man indtage cocktailbaren for en strawberry daiquiri, mens DJ’en spiller op for at blandet publikum, hvor os over 30 også godt kan tillade os at holde til.

http://www.albertinapassage.at/
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Wien

Hoteller i Wien
Rejser til Wien
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.