Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Muscat

Hvor Dubai, Abu Dhabi og Bahrain består af skinnende skyskrabere, shoppingcentre og glitrende moskeer, så er Omans hovedstad Muscat et pragteksempel på helt andre værdier. Tradition, historie og ydmyghed er i højsædet. Selvom landet er langt fra halter økonomisk, så er Muscat og Oman en vidunderlig blanding af traditionel arkitektur og barsk natur med terracotta-farvede bjerge, snoede stræder med souker og middelalderlige fæstninger.

Største seværdigheder

Muscats hovenerve, Muttrah

Muttrah er den havnepromenade, der ligger i en halvmåneform mellem havnen og Muscat. Her går de lokale tur, venner mødes, middage spises og kaffe drikkes.

Her er masser af skyggefulde beværtninger, hvor I kan hvile fødderne og nyde noget at drikke, men I skal ikke forvente at få serveret den mindste dråbe alkohol.

Muttrah Souk

Muttrah Souk, det gamle arabiske marked, ligger ca. 1 km fra havnen. I kan dufte røgelsen længe inden I kommer frem og det er ganske enkelt en fornøjelse at blive en lille smule væk i de smalle gyder, hvor I er omgivet af stande, der sælger alt fra krydderier, kunsthåndværk over sølvdolke, pashminatørklæder til røgelse.

Sammenlignet med markeder i andre verdensdele behøver I ikke frygte anmassende sælgere. Omanerne er indbegrebet af blide og værdige mennesker, der ikke nedlader sig til at chikanere turister.
Sultan Qaboos’ Stormoske

Sultan Qaboos’ Stormoske

Sultan Qaboos’ Stormoske i den moderne del af Muscat er betagende. Der er dagligt åbent for ikke-muslimer fra kl. 8.30 til 11.00 hver dag undtagen fredag. Dimensionerne og detaljerne er ærefrygtindgydende. Her er plads til 20.000 tilbedere og her er kvadratmeter efter kvadratmeter af kølig, hvid marmor, som virker svalende i den stærke arabiske sol.

Det udsøgte persiske tæppe i den store sal tog 27 måneder at håndknytte. Her er lysekronerne med tusindvis af krystaller og fredfyldte haver med tropiske blomster og springvand. Det er vigtigt, at I klæder jer ærbart inden I betræder moskeen. Kvinder skal være helt tildækkede bortset fra ansigtet.
En tur til bjergene

En tur til bjergene

En tur til bjergene repræsenterer en anden side af Oman. Her kan I buldre afsted i en firehjulstrækker gennem støvede flodlejer mellem tårnhøje klipper af rød sandsten. I kan gøre holdt for at tage en svømmetur i dybe, krystalklare bassiner og spise en picnicfrokost under en skyggefuld palme.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til i hjertet af Muscats gamle bydel og fra kajanlægget er der en vidunderlig udsigt over bjergene og de gamle forter.
 
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.