Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Warszawa

Læs mere om rejser til Warszawa

Warszawa byen der har det hele, for det halve
Rejsetips indsendt af:
lone lauritzen
København
25. juli 2011

Warszawa byen der har det hele, for det halve

Når muligheden for et par fridage melder sig, er der mange ting der skal tages stilling til. Det skal ikke være for langt væk, når man kun har 3- 4 dage, det skal ikke være for dyrt, men det skal være anderledes og spændende.
Når så det er på plads, skal man vælge, om man vil spise lækker t Italiens mad, finde et sted med ro og parker, måske vil man til en by, hvor det er arkitekturen der er i højsæde. Eller måske skal det være shopping med det nyeste indenfor mærkevarer og helst til at betale, det kunne også være markedspladser, som man kender fra de tidligere østlande, eller hvad med en kulturel tur med museumsbesøg.
Det skal åbenbart ikke være nemt at rejse, og slet ikke hvis man er flere med forskellige interesser. Sådan har det været, men efter at Warszawa er ”kommet på landkortet”, er problemet løst, selv om det virker som et dårligt reklameslogan, så er warzsawa” byen der har det hele”
Det første der var med til at afgøre at en af vores weekendture skulle gå til Warszawa, er at der er billige flybilletter, man er der i løbet af halvanden time, og for noget der ligner en femmer, kan man komme med bussen fra lufthavnen til centrum. Så den del af turen er meget nem. Det svære kommer, når man skal til at vælge, hvad man vil foretage sig i byen, der byder på så meget.

Shopping
Hvis man er til marked med kopivarer billige sko, tasker og makeup, byder byen på en hal så stor, at man nemt kan bruge en hel dag her. Hvis det er et indkøbscenter man vi besøge, og gå efter de varer vi kender fra vores egne centre, så finder man et helt nyt center bygget som en stor glasboble, hvilket gør at man får glæde af dagslyset, og det giver en god følelse. Man kan også vælge det nybyggede kvarter hvor mærkevarer butikkerne ligger side om side, og til en pris der er til at betale. Går man i den gamle bymidte, er det de lokale forretninger der byder sig til, og man skal ikke rundt om mange hjørner, før man finder de forretninger de lokale bruger.

Spise
Igen er der mange valg man skal tage. midt i den gamle by ligger Na Prowinc en af de bedste italienske restauranter. Jeg har været på. Hvis man hellere vil prøve det helt store, skal man gå på Grand hotel, et fint ”gammelt” hotel der ligger på Krakowskie Przedmiescie her bliver man taget imod af en uniformeret dørmand, der ikke kigger skævt til en selv om man ikke er i det stiveste puds. Maden er europæisk og veltilberedt af de bedste råvarer. Det er også her man på hotellets cafe, kan få en brunch af en kaliber, så selv de største spisere må kapitulere. Her bliver man opvartet at servitricerne hvis eneste opgave det er, hele tiden at sørge for der er mad på bordet, og det gør de. De lokale restauranter, hvor man får et solidt måltid findes overalt i den gamle bydel. Så hvis man ikke er bange for at prøve noget nyt, er det bare at træde indenfor, men pas på, hvis man ikke har tjek på det kulinariske sprog, kan det ende med en tallerken komave. Et andet helt specielt madsted finder man på hovedgaden Nowy Swiat her er et levn fra kommunisttiden her kan man for under 30 kr. vælger mellem et utal af solide retter. Formålet er at få et solidt måltid mad, så det er ikke den store udsmykning man finder i lokalet hvor belysningen udelukkende er neonrør. Maden tilberedes af små kraftige damer, der svirrer rundt i køkkenet, som der er frit udsyn til ved disken, hvor man selv henter sin mad. Man sidder tæt, og kommer let i kontakt med de lokale. Der er på ingen måde tale om folk der lever på gaden, gæsterne er folk der kommer fra de t fattige kvarterer, der findes udenfor bymidten.

Teater, museer
Warszawa er byen med de mange museer. Her er teater, fly og apoteker museum. Hvis der er noget, der kan udstilles på et museum, så kan man være sikker på at finde det her. Teater, opera og ballet, finder man også i overflod i denne by. Så selv om man ikke kan sproget, kan man jo altid se en ballet eller opera, fordi opsætninger er fantastisk, og teaterbygningerne er i sig selv er en oplevelse værd. Sidst men ikke mindst er der kulturpaladset, en mastodont af en bygning, er en gave fra Stalin ud over at tage en tur op i huset og nyde udsigten over byen. Skal man også unde sig selv en tur rundt i huset med de mange fantastiske udsmykkede rum.
Warszawa byen der har det hele, for det halve

Park, middelalderby
Vejret er ofte godt i warzava, selv om vinteren kræver det bare at man er klædt varmt på, så indbyder byen til en vandretur, for der er måske koldt, men ikke så meget sjask og sjap som vi er vant til fra vores breddegrader, og de små kaffesaloner hvor man kan få varmen findes alle vegne. Så uanset vejret indbyder byen til en vandretur. Her kan man gå i Lazienkiparken parken hvor der er udendørs teater, påfugle og paladser. Ved en af indgangene til parken, finder man endnu et af de mange museer, denne gang er der tale om et flymuseum. Her kan man se fly af mange afarter, og størrelser, så for den interesserede er der nok at kigge på. Flyene er opsat udenfor, og det er gratis at kigge på. Denne smukke park, tager det et par timer, hvis man går fra den ene ende til den anden. Indimellem skæres parken over over af boligkvarterer og en kirkegård.

Selv om det ikke er nødvendigt, at tage offentlige transport midler for at komme rundt, fordi det hele er indenfor gå afstand, er det en god ide at tage en tur med de gamle sporvogne, billetterne skal købes i kioskerne og koster omkring fire kroner. Man kan tage en tur over Wisla floden på denne side finder man den lidt kedeligere del af warzawa i form af boligkompleks bestående af beton, der er også her filminstruktøren Krieslowski har optaget flere af sine film. Men også på denne side af floden, er tingene ved at ændre sig, her kan man finde et helt nyt indkøbscenter, og det er også her man finder en park, hvor der er en grotte med brune bjørne, denne oplevelse er også helt gratis.
Warszawa byen der har det hele, for det halve

Arkitektur
Arkitekturen er et kapitel for sig, man undrer sig over, hvordan man har nået et genopbygge byen efter krigen, for der er taget hånd om dette arbejde. Alt i den gamle bydel er opført, som det så ud inden krigen, og man forstår hvorfor, byen er på Uenesco´s liste over verdens kulturarv. Det ene store bygningsværk efter det andet, ligger side som side på de nyanlagte boulevarder. Indenfor by muren i den gamle bydel finder man, små meget fine pladser, der sagtens kan tage kampen op med Grand Place i Bryssel. Det er tydeligt, at man på intet tidspunkt er gået på kompromis da byen skulle genopbygges.
Warzava er en by der til trods for at den har så meget at byde på er til at overskue, fordi det hele ligger i gåafstand. Vi valgte at leje en lejlighed i centrum, og fik en dejlig lejlighed med udsigt til en plads, og selv om det var udenfor sæsonen var de 1300 kr. vi gav for fire overnatninger, virkelig billigt, men vi kunne sagtens havde fundet noget der var endnu billigere. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi besøger byen. Der er planlagt en juleindkøbstur, og det bliver sikkert også til en sommertur, hvor man kan sidde på en af de mange fortovscafeer og nyde stemningen af byliv.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Warszawa

Hoteller i Warszawa
Rejser til Warszawa
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.