Lad os gøre din ferie bedre

Rejser til Portugal

Rejser til Portugal

FDM travel er specialist på rejser til Portugal. Vores dygtige Portugal-specialister har fundet de bedste hoteller og ferieboliger med fokus på kundetilfredshed og pris. Book din sommerferie-succes i Portugal her.

Portugal går i blodet

Vælg feriested på kort eller fra listen
Når du rejser til Portugal vil du opleve du et land, der går dig i blodet som en lykkelig, solvarm rus. I det aflange land, der ligger ud mod Atlanterhavet på den vestlige del af Den Iberiske Halvø, finder du et herligt miks af pulserende storbyer, lækre strande og overdådige menukort med friskfangede rejer og fisk, der lige er kommet ind med fiskerbådene fra Atlanterhavet.

Hvis du rejser til Portugal skal du fx opleve hovedstaden Lissabon, der er en charmerende metropol af international klasse. Det samme gælder Porto i Nordportugal, som også lokker med sine hæderkronede portvinshuse. På Algarve kysten nyder du solen, stranden og havet i fulde drag, mens blomsterøen Madeira er for dig, der ønsker at opleve en blomsterrig natur i et solrigt og mildt klima.

FDM travel er ekspert på rejser til Portugal. Uanset om du planlægger en storbyferie, en aktiv ferie eller en afslappende bade- eller familieferie kan du i dag bestille en rejse, der opfylder dine ønsker og behov. Portugal er stadig et af de billigste rejselande i Europa. Bestil derfor din rejse hos FDM travel allerede i dag – du har simpelt ikke råd til at lade være.
Lissabon – et charmerende bekendtskab

Lissabon – et charmerende bekendtskab

Lissabon i det sydlige Portugal vinder hurtigt dit hjerte med sin charme og afslappede stemning. Her står oplevelserne i kø. Når du slentrer rundt i byen vil du fx opleve at vasketøjet blafrer over blomsterkrukkerne i de stejle gader. Og kort tid senere hopper du af sporvognen og finder dig et af byens sublime konditorier. Om aften udser du dig måske en fiskerestaurant og senere et fadohus, hvor visesangere krænger sjælen ud. De færreste rejser til Lissabon uden at vende forelskede hjem. Læs mere om rejser til Lissabon i Portugal

Estoril - Portugal Riviera med gyldne strande

Du skal ikke langt uden for Lissabon, før du kommer til Estoril, der er kendt som Portugals Riviera og hvor aristokratet holdt ferie. Estoril er en smuk by med skønne gyldne strande, hvor du kan slappe af. Er du nysgerrig for at opleve et casino, finder du også et af Europas største casinoer i byen.

Cascais - en charmerende badeby

Kører du 30 km mod vest fra Lissabon, kommer du til Cascais, der på en gang er et gammelt charmerende fiskerleje, og en mondæn badeby med alt hvad der hører sig til. Du har et hav af restauranter, barer, butikker, diskoteker og ikke mindst strande at vælge mellem. Nogle strande åbne med masser af strandcafeer og hvor du fx kan leje jetski. Du kan også finde mindre strande mellem de dramatiske klipper.
Portvine og fiskerestauranter i Porto

Portvine og fiskerestauranter i Porto

I det nordlige Portugal ligger Porto, en lille perle af en by ved Douro-flodens bredder. Når du rejser til Porto bliver du forført af de gamle hæderkronede portvinshuse, hvor du følger produktionen af de ædle dråber på nærmeste hold og samtidig får lov til at smage på herlighederne. Du kan også fortabe dig i den gamle charmerende bydel, der lige frem vrimler med pastelfarvede huse, blåhvide kakler og fiskerestauranter. Eller hvad med at dyrke den fantastiske panoramaudsigt over byen og Douro-floden fra middelalderklostret Mosteiro da Serra do Pilar?
Læs mere om rejser til Porto i Portugal
Algarve – ferieparadis uden sidestykke

Algarve – ferieparadis uden sidestykke

Algarve kysten er ferieparadiset for dig, der elsker at nyde solen, stranden og Atlanterhavet, når du rejser til Portugal. Her ligger de trendy feriebyer som perler på en snor. De fleste forener fiskerlandsbyens charme med alle de faciliteter og oplevelser, som du forventer af en moderne ferieby.

Det sværeste bliver derfor at vælge, hvor du skal rejse hen på Algarve kysten, der byder på 150 km sandstrande, et mildt klima året rundt samt dejlige restauranter med skaldyr, friske fiske og vinho verde. Lejer du en af FDM travels udvalgte ferieboliger på Algarve kysten, kan du opleve det bedste af dette ferieparadis, når du rejser til Portugal.
Læs mere om rejser til Algarve kysten i Portugal
Madeira – Atlanterhavets frodige blomsterø

Madeira – Atlanterhavets frodige blomsterø

Ude midt i det dybblå Atlanterhav ligger den frodige ø Madeira og venter på dig, der gerne rejser efter en smuk blomsterrig natur og mildt, subtropisk klima. Portugisiske Madeira er en spændende og afvekslende oplevelse med alt fra solrige kyster til frodige marker og golde bjerge. Rejser du til Madeira har du alle muligheder for at holde en indholdsrig ferie, hvor der også bliver tid lange afstressende dage ved swimmingpoolen og stranden samt hyggelige middage med god vin på den lokale restaurant. Læs mere om rejser til Madeira
Azorerne - en grøn oase

Azorerne - en grøn oase

Du skal bare rejse ca. 5 timer med fly fra Danmark, og du lander midt i paradis. En grøn oase midt i Atlanterhavet, der består af 9 øer. Naturen er uspoleret og farverne er overdrevne smukke. Vulkanerne dominerer landskabet, med de flotteste kratersøer. Du lander oftest i Ponta Delgada på øen São Miguel. Et godt udgangspunkt til at opleve det bedste af Azorerne.
Læs mere om rejser til Azorerne

Billeje i Portugal

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Portugal. Du kan let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Portugal

Vejafgifter på broer og motorveje
Se mere om vejafgifter i Portugal

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Portugal

Se liste over udvalgte ferieboliger i Portugal
Se ferieboliger på kort over Portugal
Find din rejse

Andre rejsemål i Europa

Denne side er udskrevet d. 22. november 2014 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.