Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Kør-selv-ferie Portugal

Portugal er en undervurderet kør-selv-destination, men landet på kanten af Europa gemmer på en enestående natur, der bedst opleves i bil. Med dramatisk kystklipper, guldbelagte sandstrande, lavalandskaber, vinklædte bakker og et hav af farver i det frodige bagland er Portugal et evigt kærlighedsforhold mellem det rå og det idylliske. Uanset om I har lyst til at slentre i Lissabons stejle gader, lade tiden stå stille i traditionelle fiskerbyer på Algarvekysten eller at tage på storslåede vandreture på Madeira, så kan I få det hele på en kør-selv-ferie. Her er det kun jeres temperament, der bestemmer tempoet.
 
Vi har kørt de stræder, I vil elske. Fortæl os jeres ønsker, så skræddersyer vi jeres kør-selv-drømmeferie til Portugal.


Portugal er som skabt til kør-selv-ferie

Rejs til Lissabon

Lissabon

En gammel sporvogn påbegynder sin snørklede klatretur på brostensgaderne op mod Alfama – højt over byens tæppe af røde tegltage – mens fadosangen fra en gademusikant i sidegaden iblandes storbyens summen. Det er svært ikke at lade sig forføre umiddelbart af Lissabons stemningsfulde og pittoreske gader. Er du klar til at møde din nye favoritby?

Læs mere om rejser til Lissabon
 

Porto

Porto er Lissabons lillebror med lidt mere kant og ikke mindst: portvinen. Det er nemlig fra Porto, at den verdensberømte portvin udskibes, så et lille glas eller to i et af de mange serveringssteder, skal du bestemt ikke snyde dig selv for. Byen er et festfyrværkeri af pastelfarvede huse, og intet sted oplever du det bedre end i den Unesco-hædrede centrumsbydel Ribeira. Som i øvrigt emmer af sydlandsk stemning.

Læs mere om rejser til Porto
Algarve

Algarve

Kunne du lade dig friste af lækre badestrande, som ligger strøet som perler på en snor? Algarvekysten er forførende blanding af gamle fiskerbyer, badebyer og spektakulære kyststrækninger med lodrette klippevægge og et utal af grotter. Tag på bådtur og besøg fx Benagil grotten - Algarvekystens mest kendte grotte, som du kun kan tilgå via båd. Det er en stor oplevelse at betragte sten- og klippeformationerne i dette naturskabte vidunder.
Udforsk også de historisk spændende byer som Sagres og Lagos.

En kør-selv-ferie på Algarvekysten kan starte i den internationale lufthavn i Faro, hvor en lejebil kan stå klar til dig, når du ankommer. Men du kan også køre turen fra Lissabon.

Læs mere om rejser til Algarve
 

Madeira

Langt ude i Atlanterhavet uden tætte naboer, ligger vulkanøen Madeira ensomt placeret blandt de brusende bølger ud for Afrika. Men heldigvis er der rigeligt, at tage sig til, når du er ankommet. Og med en lejebil får du det bedste af Madeira serveret på et sølvfad. Denne ø er bestemt ikke præget af horisontale linjer. Her finder du spidse bjerge, der tager pusten fra de fleste, alt sammen omkranset af en dramatisk klippekyst, der flere steder er næsten lodret. Men bare rolig. Du finder også fantastiske strande og dejlige byer.

Læs mere om rejser til Madeira
Denne side er udskrevet d. 26. september 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa-event/exhibitors/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.