Marriott
Turen til Lissabon
Lissabon er en lille nem hovedstad, at besøge på en forlænget weekend.
Gå ind på FDM Travels`søgemaskine, så vil du se, at der kommer mange gode tilbud frem.
Vi valgte, at flyve med TAP Air fra Hamborg, for de havde direkte flyvning til
Lissabon.
Hotellet vi boede på var Marriott. Hotellet ligger i udkanten af
Lissabon, ikke langt fra lufthavnen.
Marriott er fint og godt, men næste gang vi skal til Lissabon, vil vi nok foretrække, at bo inde i byen, så vi er i gå afstand til seværdighederne.
Sporvogne i Lissabon
Linje 28
Lissabon er en pragtfuld by, med mange seværdigheder.
Der er mange muligheder på at komme rundt i byen. Metro, taxa, bus og så er der jo lige sporvognene som rasler rundt i byen. Det skal prøves , så vi hopper på linje 28 der kører en rundtur, med et godt overblik over seværdighederne i det gamle Lissabon.
Lissabon er bygget på og omkring syv høje, så der er store niveauforskelle, derfor sparrer man lidt på kræfterne ved at bruge sporvognene. Mange steder er gaderne så smalle, at man forbavses over, at vognene kan komme igennem. Andre steder går det stejl op af bakker.
En oplevelse som er værd at prøve.
Kakler
Lissabons berømte kakler
Overalt i Lisabons gader ser man kakler. Mange af dem er håndmalede og giver en flot facade på bygningerne.
Vil man se mange kakler, så besøg Museu Nacional Azulejo, som er et af byens bedste museer, med mange kakler. Eller besøg restaurant Trinidada, der spiser man godt og væggene er rigt udsmykket med kakler.
Hygge på fortovs restaurant
Man spiser godt i Lissabon
Maden i Lissabon er virkelig god, og serveres i rigelige portioner.
Da Lissabon ligger ved havet, er menu kortet spækket med mage fine fiske retter.
Man starter næsten altid med, at der sættes lidt brød og Tapas på bordet. Spiser man det skal der betales for retten, men man kan også sige - nej tak.
Prøv det - det smager vidunderligt og er ikke dyrt.
Hvis man kan undgå turist fælderne, er priserne på mad og vin ca. det halve af, hvad der skal betales for det samme i
Danmark.
En anden spændende ting som kan prøves, er restauranterne med Fado sang. Fado er en speciel portugisisk sang som udtrykker smerte, lidelse, jalousi og af og til lidt satire.
På de rigtige Fado restauranter forventer man, at gæsterne holder pause fra maden og lytter når der synges.
Der findes også de lidt mere turistede Fado restauranter, hvor underholdningen er lidt mere afslappet.
EXPO 1998
Verdensudstillingen i 1998
Lidt udenfor Lissabon ligger det store område hvor verdensudstillingen blev afholdt i 1998. Nu er området næsten en forstad til Lissabon, men et besøg værd.
Gå en tur i området og se de mange spændende bygninger. Arkitekterne har virkelig været på arbejde med at finde alternative måde på bygningsværker, men spændende er det. Der findes også en svævebane, som kører hen over det store område.
Ca. 145 lande deltog i udstillingen, og Danmarks tema gik meget på miljøhensyn og ressourcebesparelser.