Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Porto

Læs mere om rejser til Porto

Rejsetips indsendt af:
John Hansen
Alkestrup
6. sept. 2009

Portvinstur i Portugal

Mit rejsetips handler om vores bade, og portvinstur til Portugal.

Air Berlin til O´porto.

Vi (min kone og jeg) tog fra Kbh. med Air Berlin til O´porto med en mellemlanding på Mallorca. Det er billigt, og der er rigtig god service om bord. Det kostede kun 29 euro per pers. fra Mallorca til O´Porto! O´Porto en en hyggelig gammel by - delt af floden Douro.

På den ene side er der næsten kun portvinsfirmaer, og på den anden side selve byen. Der er masser af gode billige hoteller, restauranter og barer, der ligger lige ned til floden, og restauranterne og barerne lukker først når der ikke er flere kunder! Efter at have været der et par dage, og bla. besøgt portvinsfirmaet Graham´s, tog vi toget fra O´Porto til Pinhao, der ligger oppe i bjergene. En rigtig flot tur på 2,5 timer. Lokalbefolkningen er rigtig søde og venlige - både i O´Porto og resten af stederne vi var.

Når toget så kører derudaf, så er du slet ikke i tvivl om hvornår portvinsområderne kommer. Der er masser af huse med Quinta do - og et navn - det er navnet på portvinshuset. Der er en masse små portvinshuse, men der er også store huse som Sandeman,Dow´s, Warre´s, Smith Woodhouse, Gould Campbell, Charles Harris og mange andre.

I Pinhao boede vi på Vintage House Hotel - et supergodt hotel, med rigtig god mad, værelser, pool og service. Derfra tog vi ud til en del portvinshuse, og smagte en masse dejlige portvine, hørte om deres produktionmetoder, kørte i bjergene og ned af bjergsiderne mellem vinstokkene. Rigtig spændende og samtidig afslappende - vi slappede jo også af på hotellet ved poolen og fik badet en del også.

Efter en meget oplevelsesrig uge, tog vi tilbage til O´Porto og tog samme vej hjem, som vi var kommet derned på.

Seværdigheder
Vinområder

Kommentarer til rejsetips om Porto

Fejlbedømt skulle have 5 stjerner

16/03 2012 Carsten Holm
Kender området, har selv kørt hele vejen i bil på en 3 ugers tur. det er korrekt at det er en rigtig dejlig oplevelse. Bl.a. er portugiserne nogle rigtig dejlige mennesker, væsensmæssigt er de ikke langt fra den danske mentalitet. Vi boede en uge i Pinhao midt i vinmarkerne, sejlede med de gamle portvinsbåde på Dourofloden. Et fantastisk sceneri af terraseret bjerge, en oplevelse, som man aldrig glemmer, smukt smukt. Porto, en smuk og spændende by hed stor højdeforskel mellem den indre by og kajen med de mange restauranter ved Duorofloden. Men fortvivl ikke der er en elevator ned til floden lige ved siden af den berømte stålbro opført af Eiffel, ingeniøren fra eiffeltårnet. Broen er i 2 etager hvor sporvogne kører på det øverste dæk, også spændende. Og så er der jo alle de forskellige portvinshuse hvor der er omvisninger og prøvesmagninger.
Vi skal der ned igen, men tager denne gang fly og lejet bil.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Porto

Hoteller i Porto
Rejser til Porto
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.