Danskerne har fået smag for at tage på individuelle rejser til charterdestinationerne. Især De Kanariske Øer med varme vintermåneder trækker i danskerne.
Glem alt om traditionel charterferie. Danskerne har nemlig fået smag for selv at sammensætte deres ferie - også til de gængse chartermål. Mens det tidligere har været Mallorca, som danskerne selv har sammensat rejsen til, så har tendensen nu også spredt sig til De Kanariske Øer.
”Rigtig mange vil gerne springe charterkøen over og selv kunne bestemme, hvornår de skal rejse, og hvor de skal bo. Det tror vi er én af forklaringerne på den store efterspørgsel, som vi har oplevet på individuelle bookinger til bl.a. Tenerife og Gran Canaria,” siger Brian Andersen, marketingschef i FDM travel.
Den individuelle ferie til en charterdestination henvender sig især til rejsende, som gerne vil sætte deres eget præg på rejsen, men samtidig gerne vil være dækket af pakkerejseloven, og derfor ønsker at sammensætte hele rejsen via en dansk rejseudbyder.
”Antallet af booking på www.fdm-travel.dk er firedoblet sammenholdt med sidste år, så danskerne har fundet ud af, at det er muligt at skabe en individuel rejse til en charterdestination til rimelige priser. De rejsende skal blot huske, at når de selv sammensætter deres rejse til en charterdestination, så er priserne billigst i starten. Det skyldes, at der er udbuddet af ledige pladser i flyet størst, så jo før man booker, des billigere er det,” siger Brian Andersen.
Tenerife og Gran Canaria er meget populære feriemål i vinterhalvåret, fordi man forholdsvis billigt kan komme til et varmt sted. Samtidig trækker det også, at det er toldfrit område. Der er direkte flyvninger flere gange om ugen til både Tenerife og Gran Canaria.
Læs mere på www.fdm-travel.dk/spanien/gran-canaria eller
www.fdm-travel.dk/spanien/tenerife.
Billedtekst: Tenerife og Gran Canaria er ikke længere kun et rejsemål for traditionel charterferie.