I Norden, Grønland og
Færøerne dækkes udgifter til lægebehandling. Fra Grønland og Færøerne dækkes også hjemtransport. Merudgifter til hjemtransport fra Sverige, Norge, Island og Finland er ved sygdom og ulykke dækket via særlige nordiske regler, ikke via rejsesygesikringen. Ved dødsfald er hjemtransport dækket via rejsesygesikringen.
I EU-landene og nogle andre lande i Europa dækkes udgifter til lægebehandling, men du betaler selv for hjemtransporten ved sygdom eller ulykke. Ved dødsfald er hjemtransport dækket via rejsesygesikringen. Det gælder følgende lande:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, De Kanariske Øer, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Irland, Island, Isle of Man, Italien, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
I resten af verden dækker den offentlige rejsesygesikring ikke. Det gælder fx også følgende lande, som tidligere var dækket af rejsesygesikringen:
Albanien, Algeriet, Bosnien Hercegovina, Egypten, Hviderusland, Israel, Jordan, Kroatien, Libanon, Libyen, Makedonien, Marokko, Moldova, Palæstina, Rusland, Serbien og Montenegro, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
For at være sikret hjemtransport og lægebehandling i de lande, som ikke er dækket af rejsesygesikringen, skal du tegne en privat rejseforsikring.