Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Constanta

I begyndelsen af det 20. århundrede var Constanta og badehoteller ved Sortehavet toppen af poppen i Centraleuropa og på Balkan. Den rumænske konge frekventerede byen og det europæiske aristokrati slappede af på det flotte art art nouveau-kasino. I dag byder regionen på vingårde og en begyndende vækst mod tidligere tiders storhedstid som førende badedestination.

Største seværdigheder

Flådemuseet i Constanta

Det rumænske flådemuseum ligger i en bygning, der i sig selv er udråbt som historisk monument. Udstillingen indeholder afdelinger med genstande fra antikken, middelalderen og nyere tid.

Der er i alt 128 værelser, og museet er på mere end 10.000 m2. Her er fotografier, blankvåben, pistoler, propeller, flag, pavilloner og udstillinger, der fortæller alt om den rumænske flådes historie.
Kasinoet i art noveau

Kasinoet i art noveau

Constantas flotte art nouveau-kasino blev bygget i 1910, og det ligger helt ned til Sortehavet på Constantas dramatiske kystlinje. Kasinoet blev hurtigt byens vartegn, men op gennem det 20. århundrede forfaldt det under det kommunistiske styre. Under 2. Verdenskrig blev det en kort overgang brugt som hospital og under kommunismen som restaurant.

På trods af flere halvhjertede restaureringsforsøg står bygningen stadig tom og er teknisk set lukket for offentligheden, men de rumænske myndigheder har aldrig lagt synderlig megen energi i at håndhæve lukningen, og besøgende kan ofte få lov til at kaste et blik indenfor.

Havn

Havn
I Constanta lægger skibene til kaj ved krydstogtterminalen i passagerhavnen. Herfra er der ca. 800 m til indgangsporten til havnen, hvor taxierne holder. Der er ca. 20 minutters gang ind til centrum.

Klima

Klima
Constanta ligger ved Sortehavet, og havets indflydelse på klimaet giver milde vintre og varme somre. I foråret kan vejret være ustabilt, og temperaturen kan sagtens nå op på 20 grader i dagtimerne eller ligge lige over frysepunktet. Det samme gælder for efteråret.

Om sommeren ligger dagtemperaturen typisk på 22-30 grader. På denne årstid køler havet Constanta ned, så her bliver knap så varmt som længere inde i landet.
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/faeroeerne/klaksvik/krydstogt/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.