Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Korsakov

Korsakov blev grundlagt i 1853 og var det første militære russiske anlæg på den russiske stillehavsø Sakhalin. Senere kom Korsakov dog til at tjene som straffekoloni i stedet. Mellem 1905 og 1945 var byen underlagt Japan, men blev herefter overtaget af Sovjetunionen. Korsakov er det sted, hvor Japan og Korea har sat kulturelle fingeraftryk på russisk kultur, og selvom byen har en omtumlet historie med magtkampe og tvangsarbejde, er den i dag anderledes fredelig.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Egnsmuseet i Sakhalin

Bygningen, der minder om en pagode, blev opført i Karafuto-perioden. I dag indeholder museet en blandet landhandel af udstillingsgenstande, men det er sjovt at gå på opdagelse mellem ting og sager, der ligger så langt fra vores egen kultur.
Kirken St. Nicholas

Kirken St. Nicholas

Kirken St. Nicholas er et eksempel på en af de enkleste og ældste typer af trækirker i verden. Taget har de klassiske løgkupler og et russisk ortodoks kors på toppen, og så er det naturligvis belagt med bladguld.
Sejrspladsen, Ærespladsen og Leninpladsen

Sejrspladsen, Ærespladsen og Leninpladsen

Hele to pladser er dedikeret til Ruslands sejr over Japan og landets genvindelse af øen Sakhalin i 1945. Sejrspladsen og Ærespladsen står i dag som et minde over de russiske soldater, der mistede livet i kampen for fædrelandet og genvindelsen af den uhyre vigtige stillehavsø.

Leninpladsen står ligesom i så mange andre russiske byer som et monument til ære for Sovjetunionen og revolutionen. Her er der mulighed for at tage et foto af den tårnhøje statue af landsfaderen og en række mindre monumenter.

Havn

Havn
Havnen i Korsakov er egentlig en fiskerihavn. Den er for lille til at krydstogterne kan lægge til kaj. I stedet kaster skibene anker ud for byen og herfra sejles gæsterne ind til byens centrum.

Klima

Klimaet i Korsakov er koldt og tempereret. Her falder en betydelig mængde nedbør, selv i de tørreste måneder. Her er også relativt køligt, så husk en varm trøje og en regnjakke om sommeren og en varm, vind- og vandtæt jakke om vinteren.
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/marokko/marrakech/overnatninger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.