Her kan du bestille din rejse til Skt. Petersborg i Rusland. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt et stort udvalg af fly og gode, centrale hoteller i Skt. Petersborg.
Når du sejler på Skt. Petersborgs kanaler i den lyse sommernat, fornemmer du den storladne atmosfære, der hersker her i zarernes gamle hovedby. Her vrimler det med prestigepaladser, grandiose kirker og mægtige pladser. Selv metrostationerne er ofte små kunstværker i sig selv. Og Skt. Petersborg er også en levende og dynamisk by med masser af lækre restauranter, shopping og et heftigt natteliv.
Hos FDM travel kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel, så du kommer helt tæt på de spændende oplevelser i Skt. Petersborg. Prøv at indtaste dine rejsedatoer i søgeboksen øverst på siden og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt mange gode tilbud på rejser med
fly og hotel til Skt. Petersborg.
Verdenskunst i Vinterpaladset
Eremitage-museet i zarernes gamle Vinterpalads er et absolut must, når du rejser til Skt. Petersborg. Forbered dig på en kunstoplevelse af de helt store. Mange mener, at selveste Louvre i
Paris må give fortabt, når talen falder på det største og mest interessante kunstmuseum i verden. Eremitagen i Skt. Petersborg byder nemlig på et hav af topkunst importeret fra de fleste kontinenter i verden – lige fra skinnende Guldkareter over arbejder af Michelangelo og Picasso. Dertil er selve Vinterpaladset en stor attraktion i sig selv.
Kunstkammeret
Kunstkammeret i Skt. Petersborg er en anderledes og lettere bizar oplevelse, når du rejser til Skt. Petersborg. Kunstkammeret rummer Museet for Antropologi og Etnografi, men det er udstillingen af den russiske zar Peter den Stores kuriositeter, der vil få dig til at spærre øjnene op. Den russiske zar Peter den Store havde nemlig hang til kuriositeter, som han enten samlede ind på sine rejser eller fik tilsendt fra nær og fjern. Meningen var så den, at udstillingen her i Kunstkammeret skulle oplyse det russiske folk og lade dem lære af videnskaben. I Kunstkammeret kan du derfor i dag studere alt fra kalve med to hoveder til siamesiske tvillingefostre og alle mulige andre konserverede menneskeorganer - hvis du vel og mærke har nerver til det!
Peter-Paul-fæstningen og
danske Kejserinde Dagmar
Ude midt på en lille ø i Neva-floden i Skt. Petersborg finder du den imponerende Peter-Paul-fæstning, der blev anlagt i 1703 af Peter den Store. Fæstningen blev også brugt som fængsel for politiske fanger, hvilket betød, at bl.a. Dostojevskij, Trotskij og Lenins storebror Alexander sad her og ruskede tremmer. I Peter-Paul-kirken med den smukke barokudsmykning ligger de fleste af Romanov-dynastiets zarer begravet, bl.a. Peter den Store og Ruslands sidste zar Nikolaj 2. Det er også her, at du finder gravstedet for den danskfødte Kejserinde Dagmar, der i 2006 blev genbegravet her ved siden af sin mand Aleksander 3. Katedralen er en oplevelse med dansk islæt, når du rejser til Skt. Petersborg.
Skt. Petersborg for bogelskere
I Skt. Petersborg kan du komme helt tæt på nogle af fortidens store helte inden for russisk litteratur. Besøg fx nationalforfatteren Aleksander Pusjkins private gemakker eller træd inden for i Dostojevskijs lejlighed, der nu er museum for den verdensberømte forfatter til bl.a. ”Brødrene Karamasov” og ”Idioten”. I Skt. Petersborg kan du også besøg Vladimir Nabokovs fødehjem, der huser skiftende udstillinger og foredrag.
Andre oplevelser på din rejse til Skt. Petersborg
• Blodskirken – når du rejser til Skt. Petersborg vil Blodskirken med de farverige løgkupler helt sikkert falde dig i øjnene. Inde i kirken venter en lang række fabelagtige mosaikbilleder.
• Nevskij Prospekt – tag en gåtur op og ned af det fashionable og spraglede indkøbsstrøg i Skt. Petersborg.
• Det Russiske Museum – fortab dig i rendyrket russisk kunst fra de tidligste tiders religiøse ikoner til modernismen.
• Metrostationerne – metroen i Skt. Petersborg er ikke bare et praktisk redskab, når du rejser frem og tilbage i byen. Ofte er metrostationerne smukke kunstværker i sig selv med marmor, mosaikker og skulpturer. Prøv fx den røde metrolinje med bl.a. Avtovo og Narvskaja.
• De hvide nætter – rejser du til Skt. Petersborg i juni eller juli kan du opleve de fascinerende hvide nætter, hvor der aldrig bliver mørkt i byen.
• Gudstjeneste – oplev en russisk-ortodoks gudstjeneste i fx Kazan-katedralen i Skt. Petersborg.
• Maltsevskij marked – gå på opdagelse i den store markedshal med frisk fisk, kød og grønt.
• Udflugt til Petershof – rejs en times tid uden for Skt. Petersborg og se, hvorfor Peter den Stores Petershof-palads sagtens kan hamle op med forbilledet Versailles ved Paris.