Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Rejsetips af samme forfatter

Matterhorn – en fryd for øjet
FDM travel Webredaktør
Alan Telefon: 70 11 60 11

Matterhorn – en fryd for øjet

Er du til en frisk vandretur, så kan jeg kun anbefale en tur til Zermatt i Schweiz. Det er et forrygende udgangspunkt for både dagsture eller længere vandreture omkring det imponerende bjerg, Matterhorn.
Matterhorn tæt på Zermatt
Matterhorn tæt på Zermatt

Bjergbyen Zermatt – populær sommer som vinter

Zermatt er måske bedst kendt af skientusiaster, men om sommeren er der bestemt også liv i byen. Byen er lukket for diesel og benzinbiler for at mindske forureningen, så er du i bil skal du parkerer i en af byerne før Zermatt og tage toget videre. Vandrere fra hele verden og ikke mindst lokale valfarter til Zermatt for at vandre i området eller bare nyde stemningen og udsigten til et af verdens smukkeste bjerge, Matterhorn. Der er masser af restauranter, barer og forretninger med vandreudstyr og selvfølgelig souvenir.
Afmærkningen er suveræn
Afmærkningen er suveræn

Jeg fløj til Geneve og hoppede på toget til Zermatt (ca. 4 timer) med skift i Visp til Glaicher-Expressen, der er kendt som en af de smukkeste togture i Europa…ja måske i hele verden. Prisen for togturen t/r Geneve-Zermatt var små 1000 kr. og faktisk dyrere end det jeg betalte for flybilletten.

Turistbureauet i Zermatt ligger lige ved togstationen og har informationer om alt i området og enkle kort, der viser forskellige vandreruter. Er du vant til at vandre i naturen, så tror jeg ikke du behøver andre kort, for området er overskueligt og afmærkningen suveræn, så det er næsten umuligt at fare vild.
Typisk berghytte
Typisk berghytte

Jeg var i området i midten af juni, hvor vejret skiftede fra regn og 10 grader til høj sol og 20-20 grader…helt perfekt til vandreture. Jeg havde bestemt mig til at overnatte i bjerghytterne/hotellerne, der ligger flere steder i området. Jeg bookede ingen overnatninger da det var starten af sæsonen, men det er nok en god ide, hvis du er der i højsæsonen der starter d. 1. juli juli. Prisen er 400-500 kr. pr. overnatning (nogle steder en sovestue, andre steder eget værelse) inkl. 3 retters hjemmelavet aftensmenu og en god morgenmad.
Jeg vandrede til følgende hytter/hoteller i bjergene:
  • Schörnberg Hütten
  • Hotel Schwarsee
  • Hotel Riffelberg
  • Berghütte Fluhalp
  • Täschütte SAC

Vandreturene foregik i ca. 2000 meters højde og jeg mødte simpelthen alle aldersklasser fra børn til ca. 75 år. Hvis du vælger at vandre fra hytte til hytte som jeg, så gik det op og ned og op igen fra dal til dal. Det var en smule mere anstrengende end dagsture. Du kan også ”snyde” og tage en kabelbane eller endnu bedre bjergbanen Gornergratbanen fra Zermatt til Gornergrat, hvor der er en fabelagtig udsigt ud over bjergene og Matterhorn.

God tur :-)

Kommentarer til rejsetippet om Zermatt

Svar

24/06 2013 Alan, FDM travel Webredaktør
Hej Michael
Skønt at rejsetipset kan give dig og andre inspiration til at komme afsted.

Jeg selv havde sovepose med, men de fleste hytter/eller rettere små bjerghoteller havde det hele. Så vidt jeg husker brugte jeg sovepose en enkelt gang, men det var vist efter eget valg...

Rigtig god tur...Du kan jo selv skrive et rejsetips, så jeg kan høre hvordan det gik :-)
Alan

Jeg er solgt

17/06 2013 Michael Villekjær Nielsen
Fed artikel, jeg er solgt! Så der tager vi på ferie her til August.

Er det forresten nødvendigt med sovepose i de hytter/hoteller eller kan den vægt spares? :)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Alans profilside

Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/pentahotel-brussels-airport.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.