Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Afrika

  • Visum

    25.02.16: Ken
    Skal du til Egypten på ferie skal du ha et visum der gælder i 3 måneder, Dette turist visum får du i flyet og skal blot udfyldes, når du kommer til lufthavner skal dette kort afleveres mod betaling pt.
    Se hele rejsetippet
  • "Sommerferie" i marts/april

    (Bedømt af 86 personer)
    23.04.15: J. Gilbert
    I en del år er vi taget på "sommerferie” i Egypten i marts, for at slippe væk fra en lang sur vinter, og for at få lidt sol på kroppen.
    Se hele rejsetippet
  • Kongernes Dal - en anden oplevelse end...!

    (Bedømt af 4 personer)
    15.09.14: Claus Peter Kildahl Nielsen
    Så du har valgt at opleve f.eks. Kongernes Dal - og du valgte helt rigtigt!
    En del af en ferierejse til Egypten er seværdighederne fra Faraoernes tid og tager du til f.eks.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

Senegal Blues
Rejsetips indsendt af:
Gentofte
7. jan. 2015

Senegal Blues

Senegal i Vestafrika er en blandet landhandel. Spring Dakar og Saint Louis over og tag direkte til en af de gode strande i Casamance-provinsen sydpå - hvis der da ikke er udbrudt borgerkrig.
Denne moske er blandt Dakars mere velholdte bygninger
Denne moske er blandt Dakars mere velholdte bygninger

Bombekrateret og slaveøen

Ærlig talt, så er Dakar ikke verdens mest mindeværdige hovedstad; meget af byen ligner nærmest et bombekrater indhyllet i tåger af murstøv, sand og udstødningsrøg fra de utallige busser og lastbiler.

Præsidentpaladset og Place de l'Indepedence er blandt Lonely Planets foreslåede sights. Glem det, begge steder er r.vsyge. Til gengæld fandt vi tæt på præsidentboligen Time's Cafe, som serverede en forrygende udgave af Senegals nationalret, Thieboudienne: Krydrede ris, stegt fisk, mange eksotiske grøntsager i forskellige teksturer og en chili så vanvittigt stærk, at blot et lille nip lammede tungen i et kvarters tid.
Gadelivet i Dakar minder til tider om et rigtigt gedemarked
Gadelivet i Dakar minder til tider om et rigtigt gedemarked

Man trasker modløst videre. Men så - som små velkomne oaser - dukker vidtstrakte markeder op med alskens fødevarer og salgbart skrammel: En overflod af farver, dufte (lugte), kraftige afrikanske stemmer, eksotiske varer. For de hundredvis af pludrende høns, der ligger presset ned i sandet under grovmaskede net, er der kun få minutter mellem liv og død; fascinerende og en lille smule skræmmende.

I den støvede grå by Dakar er de farverige kvinder et kæmpe lyspunkt
I den støvede grå by Dakar er de farverige kvinder et kæmpe lyspunkt

På plussiden tæller også de skønne kvinder i spraglede dragter og væg-til-væg-smil. I det hele taget er senegaleserne et smukt folkefærd, høje, ranke, med masser af udstråling og gode træk. Og så taler de alle et forståeligt fransk.
På den tidligere slavø île de Gorée er det i dag de sorte, der lever fedt af de hvide
På den tidligere slavø île de Gorée er det i dag de sorte, der lever fedt af de hvide

Et must-see er Île de Gorée, slaveøen, der ligger et kvarters sejlads fra Dakar. Herfra afskibedes skibsladninger af slaver i sin tid. Skæbnens ironi er, at de tidligere slaveejeres smukke, pastelfarvede huse i dag bebos af kulsorte mennesker, der lever fedt og godt af hvide turister. Den lille ø er overset på 1 times tid, men fraværet af trafik og larm er hele turen værd.

På nettet havde vi fundet frem til Casa Mara, et lille, hyggeligt hotel med store, rene værelser, en skøn gårdhave, pool og en absolut hæderlig restaurant. Og så har de køleskabet fuld af Senegals bedste øl, Flag. Hårdt tiltrængt, når man har vadet byen tynd på sine flade konvolutter.
Bygningerne i Saint Louis hænger bogstavelig talt i laser
Bygningerne i Saint Louis hænger bogstavelig talt i laser

Eiffel-broen i den nedslidte koloniby

Efter den udbombede hovedstad glædede vi os til den berømmede koloniby, Saint Louis, 4-5 timers kørsel nordpå. Via hårde forhandlinger med flere chauffører lykkedes det os at få turen for 50.000 lokalpenge (ca. 550 kr.), og glade var vi - indtil vi så den udbombede taxi, vi skulle køre i. Av, av, av.

Dakar-Saint Louis er en yderst forglemmelig tur gennem snavsede byer og knastørre landskaber i grå skyer af dieselforurening. Vi har været i flere afrikanske lande, men Nordsenegal tager prisen som det mest slidte, beskidte og triste.
Vores hotel i Saint Louis, Sunu Keur, var utroligt charmerende - men ret støjende
Vores hotel i Saint Louis, Sunu Keur, var utroligt charmerende - men ret støjende

Saint Louis nås via en smuk bro tegnet af selveste Gustav Eiffel. Kniber man øjnene sammen, ser byen, beliggende på en aflang ø, ud som en samling charmerende, gamle huse i kolonistil. Problemet er bare, at bygningerne er slidt ned til sokkeholderne og omgivet af bjerge af affald.

En spadseretur på naboøen er chokerende. Selv i de værste kvarterer i Indien eller Brasilien har vi ikke oplevet mage til svineri. Folk lever på en veritabel, selvskabt losseplads. De er sunde og velnærede, men komplet ligeglade med deres omgivelser. Bagsiden af øen er en drømmestrand - som kun bliver brugt til at kaste affald på.
Djoudj National Park vrimler med fotogene pelikaner
Djoudj National Park vrimler med fotogene pelikaner

Vores hotel, Keur Sunu, var superhyggeligt med en grøn gårdhave og flotte farver på væggene. Værelser og komfort er meget basic, og kvarteret er ufatteligt støjende med bl.a. to moskeer. Find et sted på den anden side af øen - hvis du overhovedet orker at besøge Saint Louis.

Djoudj National Park 1,5 times kørsel borte blev et velkomment afbræk i al tristessen. Ikke, fordi der er meget andet at se end en masse fugle (pelikaner, flamingoer oa.), et vildsvin og måske et par aber. Men sejlturen i den friske luft på det tyste vand er en lise for sjælen.
På stranden ved Esperanto Lodge ligger et rigtigt, ægte skibsvrag
På stranden ved Esperanto Lodge ligger et rigtigt, ægte skibsvrag

Skøn, øde strand - men pas på!

Kilometervis af strand uden et øje … er det ikke det, vi alle søger, men aldrig finder? Det findes her i Casamance-provinsen i Sydsenegal. Selve stranden minder lidt om Vesterhavet med klitter og hårdt sand, der er godt at jogge på. Og da varmen er tør og behagelig, er det ideelle betingelser for turisten, der gerne vil røre sig undervejs. Vandet er frisk, og ikke en sten eller skal generer de sarte fødder.

Vi gjorde det til en vane at jogge et par kilometer, smide løbetøj og -sko og hoppe i vandet. Fjerde morgen dukkede en sort rastatype op og ville hugge skoene. Vi råbte ham an og løb efter ham, han smed nogle af tingene, vi optog forfølgelsen, og til sidst smed han resten, men greb en sten og truede os. Dette for at sige: Selv en øde strand kan rumme risici.
Kig til spisehytten på Esperanto Lodge – og en baobab-frugt
Kig til spisehytten på Esperanto Lodge – og en baobab-frugt

Vejen hertil er for viderekommende. En 45 minutters flyvetur i en lille 20-personers Beech 1900 bringer en til lufthavnen i Ziguinchor, hovedstad i provinsen. Undervejs på den 2,5 timer lange bumletur til Esperanto Lodge røg bilens kilerem, og lidt senere tvang maskinpistolbevæbnede soldater os til at stoppe igen. Inden turen havde vi haft ebola in mente, men den reelle frygt burde rettes mod det faktum, at Casamance-provinsen kæmper en væbnet kamp for at frigøre sig. Folk bliver skudt, bortført og udplyndret! Vi måtte vente en rum tid, indtil en 3-stjernet general bevogtet af dusinvis af svært bevæbnede soldater havde passeret. Det er forbudt at køre rundt efter kl. 22.

Esperanto Lodge er ejet af en venlig franskmand og hans håndfaste, senegalesiske kone. Hytterne er rummelige, rimeligt rene og med et hæderligt bad. Restauranthytten er stor, åben og stråtækt - meget charmerende. Internet og elektricitet kommer og går, som vinden blæser.

Maden er i sit udgangspunkt fransk inspireret, men fra dag 2 bad vi om at få et større afrikansk islæt med krydderier og et ordentligt skud chili (piment - udtalt på fransk). Og så blev det sjovt. Fantastiske grillede fisk, bl.a. barracuda og sole, med skønne grøntsagsstuvninger, couscous og andre herligheder.
Vi havde god tid til at nyde landskabet, mens bilens kilerem blev skiftet – på ”5 minutter
Vi havde god tid til at nyde landskabet, mens bilens kilerem blev skiftet – på ”5 minutter

An African Minute

Senegaleserne har aldrig travlt - man opererer med begrebet 'An African Minute'. Hvis nogen siger, at noget tager fem minutter, så lavær at hænge dig for meget i den konkrete varighed. Tingene tager den tid, de nu tager.

Først bliver man stresset, så resignerer man, og til sidst er man herligt afslappet som afrikanerne selv. Meget lærerigt.

En skøn egenskab ved afrikanerne er, at de i modsætning til fx asiater og de allerhøfligste europæere tør vise deres personlighed. Du kan få en god og åben snak om alt muligt. Hvis noget fornøjer dem - eller det modsatte - er du aldrig i tvivl. Mange situationer ender ud i en bragende latter. Det er meget befriende.

Så trods alle fejl og irritationsmomenter er Afrika stadig kontinentet, vi bare MÅ tilbage til. Senegal er dog et overstået kapitel.
Mændene på kyllingemarkedet var ikke vilde med at blive foreviget – undskyld, venner!
Mændene på kyllingemarkedet var ikke vilde med at blive foreviget – undskyld, venner!

Værd at vide

Årstid. December-januar er vinter i Senegal. Temperaturerne er behagelige som på en god dansk sommerdag, det er tørt (i modsætning til regntid), og der er kun få insekter (fx malariamyg).

Prutteri. Der skal virkelig slås om mønterne i Senegal. Alle - ALLE - prøver at vride penge ud af dig, og man spiller gerne dybt fornærmet eller ligefrem rasende, hvis forehavendet ikke lykkes. Vi kæmpede med taxachauffører, mandarinsælgere og et hav af andre handlende. Du skal mindst 1/4 ned i pris, før du har gjort dit job godt nok.

Hustlere. Du går ikke længe på gaden i Dakar, før flinke mennesker kontakter dig. Vores første hustler var en mand, der strålede af glæde over at møde os igen. Vi havde jo mødtes før her i Afrika; han grinede glad og vantro over det usandsynlige i, at vi nu mødtes i Senegal. Det viste sig, at hans bror, Ron, var vores safariguide i Botswana, i 2012 osv. osv. Alle oplysninger fik han elegant fisket ud af os, så vi følte, at han virkelig var Rons bror - og hele tiden strålede han af glæde over dette fantastiske møde. Vi blev først mistænksomme, da det viste sig, at han bare lige ville låne til 20 liter benzin, for hans bil var brudt sammen for et øjeblik siden...
Senegalesiske børn ææælsker at blive fotograferet – nuttede, ikk?
Senegalesiske børn ææælsker at blive fotograferet – nuttede, ikk?

Praktikaliteter. Senegal er ikke et nemt tilgængeligt rejseland, faktisk det sværeste af de utallige lande, vi efterhånden har besøgt. At booke fly, hoteller, transport, visa mv. hjemmefra kræver en engels tålmodighed. Noget er slet ikke muligt på distancen - og er ikke meget lettere på stedet. Her tales kun fransk, man har uendeligt god tid, og alt er til forhandling. Meget går nemmere, hvis man har let til smil og kan nogle franske brokker. For uerfarne turister er Senegal nok kun en mulighed via rejsebureau og med gode guider. Endelig skal det med, at landet ikke er verdens billigste.

Seværdigheder

Kommentarer til rejsetippet om Afrika

Super inspirerende ....

23/01 2015 Jeanette Frederiksen
tak for udførlig skriv......måske ikke førstevalg..... smiler
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/hoteller/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.