Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Skotland

  • En overset perle

    (Bedømt af 68 personer)
    Efter at have læst et andet rejsetips her på siderne besluttede jeg mig for at Edinburgh var en by der måtte på listen over steder mig og min kone har været.
    Se hele rejsetippet
  • Edinburgh, en af Europas smukkeste storbyer.

    (Bedømt af 20 personer)
    20.01.14: Camilla Colding-Jørgensen
    Edinburgh er et af mine favorit rejsemål, når vi snakker storbyer, og efter min mening en af verdens smukkeste byer.
    Selvom det er en storby hersker her en stemning af noget afslappet og noget eventyrligt, et sted hvor mange hundrede års historie, falder naturligt ind i nutiden.
    Se hele rejsetippet
  • Forlænget weekend Edinburgh

    (Bedømt af 1 person)
    09.12.13: Mette Jensen
    Vi er netop hjemvendt fra en forlænget weekend i Edinburg. Sikke en oplevelse!
    Lad mig først slå fast, at det er en by med masser at se på.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Skotland

Et parti fra Isle of Skye
Rejsetips indsendt af:
Niels L Pedersen
Hedensted
9. aug. 2009

1 måneds camping i Skotland.

Vi er ikke så meget til storbyer, vi tager ud for at opleve naturen, og så er Skotland stedet. Der er så mange forskellige, storslåede naturscenerier, at det er svært at vælge et fremfor noget andet. Desuden har landet jo en dramatisk historie, som man ikke kommer udenom, det er helt tilbage fra romertiden og op til nutiden.
Sådan boede vi på turen.
Sådan boede vi på turen.

Ferie i Skotland - hvordan?

Der er jo mange måder at opleve Skotland på, men vi foretrækker at have friheden til at gøre hvad der passer os - når det passer os.
Det var således oplagt at det skulle være camping, og med en Combi Camp skulle det ikke være noget problem at komme rundt på de små veje oppe i højlandet.
Vi begyndte med at finde ud af, at klimaet faktisk er bedst deroppe i juni- laveste nedbørsmængde og flest solskinstimer - og da vi har frigjort os fra arbejdsmarkedet, er det ikke noget problem.
Vi planlagde derefter en hovedrute, og fandt nogle campingpladser, hvor vi lagde koordinaterne ind på GPS'en.
Via DCU fik vi en returbillet med DFDS Esbjerg - Harwich til 4015 kr for bil, CC og 2 personer incl. morgencomplet. Det syntes vi var en rimelig pris, og den 28 maj kl 18.00 tog vi afsted.
Udsigt fra CC teltet kl 05.30 om morgenen.
Udsigt fra CC teltet kl 05.30 om morgenen.

Turen rundt.

Vi havde valgt at køre op langs østkysten, rundt nordkysten, og ned langs vestkysten - gennem Wales - ned forbi Stonehenge og tilbage til Harwich, og det var da også i store træk det vi gjorde.
Dog undlod vi at køre op til 2 pladser langs nordkysten som planlagt. I stedet forlængede vi opholdene på pladserne ved Inverness og Loch Shin, og kørte nogle dagture derfra. Det gav nogle dagsture på ca 300 km. og det var helt ideelt.
Vi købte et medlemsskab af National Trust. Det kostede 79 £ - og de var godt givet ud, idet medlemskortet giver gratis adgang til alle NT seværdigheder i både England og Skotland. Desuden slipper man for parkeringsafgifter ved alle NT sites, så vi sparede mindst det dobbelte af medlemskontingentet
Passing places kan også bruges til korte stop.
Passing places kan også bruges til korte stop.

Evaluering.

Vi havde selvfølgelig taget tøj med til det skotske vejr - der er efter sigende 3 slags vejr i Skotland: 1)Det regner 2) det har lige regnet 3) det begynder snart at regne. Vi må så sige, at vi kun havde 1 rigtig regnvejrsdag, hvor alt var vådt og surt. Der var nætter med regn, vi måtte sommetider pakke telt ned med masser af fugt i, men som regel nåede vi frem til næste plads i solskin, eller det blev solskin ret hurtigt.
Med hensyn til trafikken. -De kører jo i den forkerte side derovre, det skal man lige vænne sig til, men det tog kun en times tid - man gør bare ligesom de andre! Trafikkultur: -De kører ret stærkt derovre, men alligevel hensynsfuldt, man bruger meget at hilse og takke for hensynsfuld adfærd. De smalle veje oppe i højlandet er forsynet med "passing places med korte mellemrum, og når man møder nogen, trækker man ind og giver tegn med lyset "jeg stopper". Ligeledes når man som turist ligger og "nuller" afsted, og der kommer nogen bagefter - så trækker man ind på en passing place, og den forbikørende kvitterer med springblinket "tak for det".
Man skal lige være opmærksom på at mange seværdigheder udnyttes til det yderste for at lokke penge fra turisterne, det kan betale sig at læse turistbrochurerne med kritiske briller, men folk er meget flinke, og man kan nå langt, blot ved at snakke med de lokale.
Turen var alt i alt fantastisk, - en oplevelse som vi kan leve længe på, og som vi absolut kan anbefale andre.
PS: hvorfor mødte vi kun fire andre danske biler på turen?

Kommentarer til rejsetips om Skotland

Skotland

01/12 2011 Niels L Pedersen
Hej Bent
Undskyld den lange responstid - jeg har ikke lige været inde og kigge før nu.
Men - med hensyn til dit spørgsmål - ja, det er absolut muligt at køre turen med en campingvogn, især hvis man, som os, undlader at køre helt op til de nordligste egne, men selv der kan det lade sig gøre med in ikke for stor vogn.

Venlig hilsen
Niels

Hva' med en campingvogn?

30/12 2010 Bent Nielsen
Hej Niels
Har lige læst din korte beretning om Skotland, menjeg har et enkelt spørgsmål:
Vil du tro, det er muligt at foretage en tur som jeres med en campingvogn?
Venlig hilsen
Bent Nielsen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Skotland

Hoteller i Skotland
Rejser til Skotland
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/pentahotel-brussels-airport.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.