Kør-selv ferie med vandring på Skotlands 'West Highland Way'

12 dages Kør-selv-ferie med 8 dages vandring på 'west highland way' 

Oplev det vestlige højlands fantastiske landskab langs Skotlands 'West Highland Way'. På denne vandretur fra Milngavie til Fort William ledsages I af imponerende bjerge, spejlblanke søer og brusende floder. Turen tager jer gennem små landsbyer, uberørte naturreservater og forbi adskillige whisky-destillerier som fx Glengoyne Distillery, hvor en whiskysmagning er inkluderet.

Ved Loch Lomond, Skotlands største sø, og i Trossachs nationalpark i det fantastiske højland har I en betagende panoramaudsigt over det grønne frugtbare landskab og de omkringliggende bjergtoppe. Og til sidst, efter højlandets absolutte stilhed og ensomhed venter den travle by Fort William.

West Highland Way er en af Europas mest fantastiske vandreruter, hvor I vil opleve ensomheden og stilheden på jeres vej gennem det storslåede landskab. 

Turen fortsætter med et par kør-selv dage gennem Sprey-side området langs Malt Whisky Trail og gennem nationalparken Cairngorm inden den afsluttes i Edinburgh.

Fra 15.977 kr.
pr. person inkl. flybillet, 8 dages vandretur, ophold i dobbeltværelse i 11 nætter og billeje i 4 dager

Rejseperiode: 
april til oktober

Sværhedsgrad:
O O O O

Startdag:
Daglig

Varighed:
12 dage / 11 nætter

Længde:
Vandretur: 120 km
Kør-selv: 705 km

Klimapåvirkning:
1.053 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

 

Vandreturen West Highland Way er her præsenteret med en kør-selv forlængelse, men ønsker du vandreturen alene, er det også muligt.

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst Edinburgh Airport - Milngavie (75 km)

Vandreturen har sit udgangspunkt i Milngavie er en lille by ca. 60 km nord for Glasgow, og vi vil foreslå, at I benytter offentlig transport til turen hertil. I kan naturligvis også leje en bil fra Edinburgh Airport og benytte den til Milngavie, men her vil I skulle betale billeje for en uge samt parkeringsafgift, mens bilen står ubenyttet. Turen i bil fra Edinburgh Airport er ca 80. km og ca. en time.

Vælger I offentlig transport kan I tage toget direkte fra Edinburgh Airport til Glasgow, hvor I skifter tog og tager videre til Milngavie. Eller tager bus/tog til Edinburgh, hvor I skifter tog mod Milngavie. Turen med bus/tog tager ca 2 timer.

Alternativet er en privat transfer, hvor I bliver mødt i Edinburgh lufthavn, og herfra kørt direkte til Milngavie. Den behageligst mulighed og da prisen er baseret på en bil bliver det billigere jo flere I er. 

Og bare så I er parate - Milngavie  kaldes lokalt "Mull'guy".  

Overnatning i Milngavie

Milngavie - Drymen (20 km vandring)

Idag går turen gennen området Lennox, en region centreret i Vale of Leven til den lille by Drymen. Og undervejs må I naturligvis stoppe og få en rundvisning på Glengoyne Distillery med efterfølgende whisky-smagning (inkl.). Destilleriet ligger i Dumgoyne nær Killearn. 

Senere på dage passserer I tæt på The Devil's Pulpit, en dramatisk kløft med brusende vandfald.

OBS: Drymen er den sidste større landsby i adskillige dage, så her kan I foretage jeres indkøb til de kommende dage.

Dagens tur 20 km, ca. 5 timer, med en højdeforskel på +240/-240 m. 

Overnatning i Drymen

Drymen - Rowardennan (24 km vandring) (24 km)

Dagens etape byder på skiftende kulisser fra Lowlands til Highlands, især på ”Conic Hill” på Loch Lomonds østbred nær landsbyen Balmaha, hvor opstigningen er ganske anstrengende. Til gengæld belønnes I med fantastiske udsigter over Loch Lomond og hele området.

Loch Lomond er Storbritanniens største sø, kendt for sine fredfyldte og skovklædte bredder og de mange små øer, og udødeliggjort af Skotlands nationalpoet Robert Burns og i den berømte folkevise "The Bonnie Banks o' Loch Lomond" med omkvædet 

O ye'll tak' the high road, and I'll tak' the low road,
And I'll be in Scotland a'fore ye,
But me and my true love will never meet again,
On the bonnie, bonnie banks o' Loch Lomond.

Dagens tur, 24 km, ca. 6-7 timer med en højdeforskel på +630/-660 m.  

Overnatning i Rowardennan

Rowardennan - Inverarnan (19 km vandring)

Dagen byder på en af de skønneste etaper på West Highland Way. I vandrer på skovveje til vandfaldet efter Inversnaid, hvorefter stien snor sig idylligt langs Loch Lomonds østlige bred i Trossachs National Park. Det er en smuk sti langs vilde og buldrende vandløb, grønne skove, en højmose med en overflod af dyreliv.

Dagens tur 19 km, ca. 6 timer med en højdeforskel på +350/-360 m.  

Overnatning i Bridge of Orchy (området) 

Inverarnan - Kingshouse (20 km vandring)

Efter en transfer til Bridge of Orchy vandrer I ad en gammel militærvej forbi utallige dybe, sorte søer. Målet i dag er Kingshouse, en tidligere handelsstation midt i det skotske højland. Undervejs passerer I endda det lille skisportssted Glencoe Mountain Resort.

Dagens tur 20 km, ca. 5-6 timer med en højdeforskel på +480/-420 m.  

Overnatning i Kingshouse

Kingshouse - Kinlochleven (14 km vandring)

Følg en gammel hærvej fra Kingshouse til Altnafeadh, mens I nyder den fantastiske udsigt til de berømte 'Weeping Glens'. Forbi Buachaille Etive Mòr, en af Skotlands mest spektakulære bjergtinder. Videre over 'Devils Staircase', der også er West Highland Way's højeste punkt med 550 m, med en betagende udsigt til Ben Nevis, Skotlands højeste bjerg, og videre ind i den smukke lille by Kinlochleven.

Dagens tur 14 km, ca. 4-5 timer med en højdeforskel på +380/-620m.  

Overnatning i Kinlochleven

 

Kinlochleven - Fort William (24 km vandring)

Turens sidste etape er en lidt længere tur. Fantastiske udsigter følger jer langs stien gennem en stille dal med fyrreskov og hede frem mod Fort William. Cirka halvvejs derhen når du en sti der fører til Glen Nevis, der tårner sig op på den modsatte side dalen. Fortsæt forbi Ben Nevis Visitor Centre, hvorfra "Glen Nevis Street" styrer jer mod din endelige destination Fort William og slutningen på jeres tur langs West Highland Way. 

Dagens tur 24 km, ca. 6-7 timer med en højdeforskel på +580/-580.  

Overnatning i Fort William

Fort William - Inverness (110 km)

Vandreturen langs West Highland Way er nu slut, og I kan nu vælge mellem at tage retur til Danmark efter dagene i det skotske højland, men vi anbefaler jer, at benytte jer af det gode udgangspunkt for et par dage mere i Skotland. 

Vælger I at tage retur mod Danmark, så går det retur med bus til Edinburgh lufthavn. I kan finde afgange og priser med bus her.

Vælger I den videre tur rundt i det skotske, så starter den med bus til Inverness. Tag Citylink bussen mod nord, hvor der om formiddagen typisk er afgang hver time. Turen tager 2 timer fra Fort Williams Bus Station til King Street i Inverness. og koster ca 12 UKL.  Find afgange og priser med bus til Inverness her.  

Turen mod nord går langs de to søer Loch Lochry og Loch Ness, så I kan nyde det smukke landskab, mens I slapper af i benene. Ved Fort Augustus får I det første glimt af Loch Ness. Fra byen er der en fantastisk udsigt over Loch Ness og I kan tage stop, hvor I tager en sejltur på søen på udkig efter det berømte uhyre. Fort Augustus ligger ved den 60 mile lange Caledonian Canal, der går fra Inverness til Fort William. Længere oppe ad Loch Ness ligger Urquhart Castle, hvorfra I har en om mulig endnu bedre udsigt over søen.

Tilbring resten af dagen med at udforske Inverness, der er den største by i det skotske højland og det administrative centrum for regionen.

Overnatning på fx Royal Highland Hotel i Inverness

Inverness - Grantown on Spey (135 km)

Start dagen med en kort tur på 15 kilometer med taxa til Inverness lufthavn, hvor I afhenter jeres lejebil hos AVIS.

Fra Inverness lufthavn går turen til Cawdor Castle, kendt fra Shakespeare's skuespil MacBeth. ‘This Castle hath a pleasant seat; the air Nimbly and sweetly recommends itself Unto our gentle senses' skrev William Shakespeare. Selv om ikke alle bifaldt stedets omtale, som The 5th Earl Cawdor udtryke det:  “I wish the Bard had never written his damned play!” Måske er et også værd at besøge Culloden Moor, hvor det sidste slag mellem skotter og englændere stod i 1746. Det var her Bonnie Prince Charlie blev besejret af den hanoveranske hær og dermed sluttede den 45. Jacobite opstand.

I dag har I mulighed for at besøge mange destillerier og noget af verdens bedste maltwhisky. Speyside må man bare besøge, hvis man holder af whisky, for her ligger Glenfiddich, Macallan, Glenlivet, Cragganmore, Aberlour og mange mange flere destillerier nærmest som perler på en snor langs floden Spey. Desuden kan I besøge Speyside Cooperage i Dufftown, det eneste sted i Storbritannien, hvor der fortsat fremstilles tønder til lagring af whisky.  

I kan også vælge at følge The Malt Whisky Trail der tager jer rundt til Benromach, The Glenlivet, Cardhu, Speyside Cooperage, Dallas Dhum, Glenfiddich, GlenGrant, Glenmoray og Strathisla. En anden whisky-sammenslutning er 'The Classic Malts' med Glenkinchie, Cragganmore, Oban og Dalwhinnie m.fl. Eller I kan bare køre rundt i området og lade jer styre af tilfældighederne.

Og Speyside har også på fantastiske natur-scenerier, smukke udsigter, historiske slotte og pittoreske landsbyer, så her er noget for enhver smag. Grantown on Spey er udgangspunkt for et par korte vandre ture som fx  "Beech Wood Trail", hvorfra I undervejs kan se over Cairgorms området, som I skal besøge i morgen.

Overnatning på fx Craiglynne Hotel i Grantown on Spey

Grantown on Spey - Pitlochry (155 km)

I dag kan I godt finde vandrestøvlerne frem igen, da dagens tur går direkte gennem Cairngorm National Park. Uanset om I gør stop i Ballater, Braemar eller andre steder som Spittal of Glenshee er der godt med anlagte vandreruter undervejs. 

Gør stop i Ballater og Braemar for frost eller en kop kaffe, og mellem de to byer kan I fortsætte gennem Cairngorm National Park med en afstikker til Balmoral. Der er her Dronning Elisabeth II's havde sin skotske residens, hvor hun slappede af med sine hunde og heste godt langt væk fra sit officielle liv i London.

Nu går turen videre sydpå til Pitlochry gennem det smukke og dramatiske Cairngorms National Park. Her kører I over Spittal of Glenshee, en af de højest beliggende veje i Skotland, hvorfra I kan beundre de imponerende Cairngorm Mountains. En fascinerede og meget smuk tur. 

Pitlochry er en pittoresk lille by på kanten af det skotske højland. Byen er kendt for sin spektakulære laksetrappe og sine to destillerier, Edradour Distillery, Skotlands mindste destilleri og Blair Athol, der er med i 'Classic Malts Collection'. 

Nyd en spadseretur gennem den charmerende lille by, og kommer I inden klokken 5 kan I passende tage en afternoon tea på et af byens tehouses - fx Hettie's Tea Room på hovedgaden Atholl Road.

Overnatning på fx Fishers Hotel i Pitlochry

Pitlochry - Edinburgh (115 km)

Turen går videre mod Edinburgh, hvor I kan indlede besøget i byen med en tur ned ad The Royal Mile. Start ved Edinburgh Castle med den flotte udsigt over byen og nyd de mange charmerende forretninger, pubber og restauranter. Kig ind i The Real Mary King's Close og få en oplevelse ud over det sædvanlige. For foden af The Royal Mile Kan I besøg Holyrood Palace, den britiske dronnings officielle residens, når hun besøger Skotland. Nyd også det smukke Ballroom og de flotte Staterooms.

Edinburgh er dejlig overskuelig og I kan komme byen rundt til fods. Når I har været Old Town rundt, så tag gør lidt shopping på Princess Street og et par afstikkere ind i New Town. Den nye bydel blev bygget mellem 1770 og 1850, og er en arkitektonisk flot sammenhængende bydel med georgianske rækkehuse med brede gader og smukke parker. Både Old og New Town er med på Unesco's verdenarvs liste.

Overnatning på fx Hub by Premier Inn i Edinburgh

Edinburgh - Edinburgh Airport (15 km)

Turen rundt i Skotland til fods og i bil er nu til ende, og den sidste strækning går nu mod Edinburgh lufthavnog hjemrejse mod Danmark, 

Ved ankomsten til Edinburgh Airport afleverer I jeres udlejningsbil, og den videre tur hjem til Danmark med fly er dejlig kort, så I er hurtigt hjemme godt fyldt med indtryk fra Skotland.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Prisen inkluderer

  • Flybillet København-Edinburgh-København
  • 8 dages vandretur der inkluderer
    - 7 x overnatning med morgenmad
    - daglig bagagetransfer
    - rundvisning på Glengoyne Distillery inkl. whiskysmagning 
    - kort transfer fra Inverarnan til Bridge of Orchy
    - rutebeskrivelse (engelsk) og rejsedokumenter
    - GPS-data tilgængelige
    - Service Hotline
  • 4 nætters hotel med morgenmad
  • 4 dages billeje gruppe A fra Inverness til Edinburgh Airport

Prisen inkluderer ikke

  • Transport Edinburgh Airport - Milngavie
  • Transport Fort Williams - Inverness
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Evt. turistskatter

 

Transport Edinburg - Milngavie 


Ankommer I til Edinburgh lufthavn kan I vælge mellem følgende muligheder:

Tog/bus
Tag bus fra Edinburgh lufthavn til Glasgow, og herfra videre med bus til Milngavie. 
Ca. 2 times transport.
Pris: 25 UKL pr. person
Find tider og pris her

Transfer i bil
Transfer Edinburgh lufthavn - Milngavie:
165 Euro for op til 4 personer.
Ca. 1 times transport.
Pris: 165 Euro for op til 4 personer

 

Ekstra oplevelser

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

I kan vælge at tage vandreturen alene uden fortsættelsen på kør-selv ferie - eller lægge ekstra nætter til undervejs.

Om vandreturen 

I vandrer hovedsagelig på velafmærkede vandrestier. En god kondition og godt vandreudstyr, som fx fodtøj med et godt fodfæste er absolut påkrævet.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011