Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejser til Bratislava

Bratislava er en dejlig overskuelig storby til en hyggelig weekend. Her kan du nemt finde en billig rejse til Bratislava med fly og hotel. Vi har udvalgt en række populære hoteller med super beliggenhed og til billige priser. Book en skøn weekendrejse til Bratislava her.

Bratislava – en lille storby med vokseværk

Et frø blev plantet i Bratislava, da Slovakiet indtrådte i EU i 2004. Siden har Bratislava vokset sig fra en søvnig lille provinsby til en moderne storby med charme og masser at byde på. Hvor nogle af Europas storbyer kan virke uoverskuelige, så kan du nemt få et overblik over Bratislava på en hyggelig weekendtur. Den gamle bydel med smukke palæer, museer, atmosfærefyldte cafeer og restauranter, ligger på Donau flodens nordlige side. Midt i byen ligger den imponerende borg med sine fire karakteristiske hjørnetårne og våger stolt ud over Bratislava. Om sommeren fyldes gaderne af tonerne fra de mange koncerter under kulturfestivalen. Velkommen til Bratislava.
3 bud på seværdigheder i Bratislava

3 bud på seværdigheder i Bratislava

Bratislavas borg: Hele byens varetegn, der står majestætisk på en klippetop. Borgens historie går mere end 1000 år tilbage. Borgen udbrændte næsten i 1800-tallet, men er siden blevet genopbygget med respekt for detaljerne. Borgen har et museum og du har en flot udsigt ud over Bratislava.

Hummel museet: Bratislava er så stolte af deres bysbarn komponisten Hummel, at de har åbnet et museum om ham. Flere eksperter sidestiller ham med hans læremester Mozart, men berømmelsen lader vente på sig.
Austria Trend Hotel Bratislava
Hotel beliggende midt i den historiske by Bratislava....
Se mere og bestil her
St Martins Katedral: Katedralen er med sin beliggenhed, enorme størrelse og 85 meter høje spir, svær at komme uden om. Hele området omkring katedralen emmer af atmosfære og historie. Det er også værd at gå ind i katedralen, hvor et kæmpe glasmosaikvindue stjæler hele opmærksomheden.
Smukke palæer dominerer den gamle bydel

Smukke palæer dominerer den gamle bydel

Primatial palæet er et af byens smukkeste palæer. Det går tilbage til 1781 og var ærkebispens sæde. I dag er palæet specielt kendt for 6 gobeliner, der dukkede op under en renovering i 1912.

Mirbach palæet er bygget i smuk rokokostil og i dag en del af by galleriet, der også holder til i Pálffy palæet.

Grassalkovicov palæet er bosted for den slovakiske præsident. Bag palæet ligger en stor smuk park der er offentlig adgang til.

Der er mange flere palæer i Bratislavas gamle bydel. I dag er flere af dem invaderet af museer, restauranter og flotte forretninger med de kendte mærkevarer.
Bratislava i børnehøjde

Bratislava i børnehøjde

Du kan sagtens tage dine børn med til Bratislava og få en masse gode minder med hjem.

Transportmuseet: 
Her kan børn og barnlige sjæle nemt få nogle timer til at gå. Museet har en stor samling af flotte gamle biler, motorcykler, uniformer og damplokomotiver. Læs mere her

Bratislava Zoo: 
Zoologiske haver er altid et hit hos børn, men her er der endnu mere at se på. Den store Dino Park ligger i forbindelse med den zoologiske have. Der gå du rundt mellem store og små livagtige modeller af dinosaurer, som dine børn sikkert kan navnene på. Læs mere her

Vandlandet Aquapark er for børn og voksne, dovne og aktive. Her kan du sagtens få nogle timer til at gå med de mange vandrutchebaner, swimmingpools og om sommeren er der udendørs beachvolley. Vandlandet ligger små 20 km fra Bratislavas centrum.
Marrols
Beliggende i hjertet af det historiske centrum af...
Se mere og bestil her
Shopping i Bratislava

Shopping i Bratislava

Den gamle bydel – her finder du de fleste butikker med både kendte- og lokale mærkevare. Prisniveauet er derefter. Det er også i den gamle bydel, du kan finde antikvitetsforretninger og butikker med smukt dekoreret porcelæn/keramik, som Slovakiet er så kendt for.

Stara Trznica – lokalt marked med frugt, grønt og lokalt ”fastfood”.

Vinoteka Sv. Urbana: Er du vininteresseret, bør du lægge vejen forbi denne vinhandel. Du kan smage på et glas vin, få masser af ideer og råd til hvilke vinproducenter i området, der er værd at besøge eller ganske enkelt købe god vin. Læs mere her
Udflugter fra Bratislava

Udflugter fra Bratislava

Vinmarkerne ligger faktisk allerede i udkanten af Bratislava. I nærområdet ligger flere små landsbyer, hvor der produceres vine. Den bedste måde at opleve området på er i bil, hvor du har friheden til at køre ind og få en rundvisning og komme på vinsmagning. For mange der rejser til Bratislava, er ”vinruten” en af de største oplevelser.
Devin Slotsruiner: Kun 10 km fra Bratislava og perfekt til en halvdagsudflugt ligger et af Slovakiets varetegn. På en klippetop står resterne af slottet og lokker med en imponerende udsigt til området, hvor floderne Donau og Morava løber sammen.

Wien og ligger ikke langt Bratislava og er oplagt til en dagsudflugt. Du kan nå Wien med bil på en times tid eller sejle via Donau floden på ca. 2½ time.
Læs mere om rejser til Wien
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.