Du kan vandre de 6 km rundt om hele søen, så du kan nyde synet fra alle vinkler. Undervejs kommer du forbi slottet. Det er bestemt et besøg værd. Ud over en imponerende udsigt, huser det også et museum, der fortæller områdets historie fra bronzetiden til det 19. århundrede. Du kan også pakke en frokostkurv og tage en lille gondol eller leje en robåd og finde ud til den lille ø. Der er masser af aktiviteter i området. Du kan prøve kræfter med vandreture, rafting, mountainbike,
golf, rundvisninger i bjerghuler og ski i vintermånederne. Har du taget vandrestøvlerne med, er toppen af Sloveniens højeste bjerg, Triglav på 2864 meter, en mulighed. Du kan selvfølgelig også vælge at slappe af og nyde omgivelserne fra en af de mange restauranter og cafeer.