Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rundrejse m/dansk rejseleder i Andalusien

Andre rejsemål i Spanien

Rejser til Andalusien

Spaniens vilde hjerte - Andalusien. Andalusien er Spanien, når det er allerbedst. Her finder du et varmt og solrigt klima, brede sandstrande ud til Middelhavet, lækre tapas og flamenco-dans. Læg dertil en perlerække af byer som Sevilla, Cordoba og Granada med det verdensberømte mauriske mesterværk Alhambra. Lejer du en bil har du friheden til at opleve alt fra de charmerende byer som Granada, Alhambra til fx Cadiz ud til Atlanterhavet.

Solvarme Sydspanien

Udsigt til Malaga

Malaga er Picassos fødeby

Den verdenskendte kunstmaler Pablo Picasso blev født lige her i den travle og dynamiske havneby Malaga, som er den næststørste by i Andalusien. I dag kan du både besøge kunstmuseet Museo Picasso de Malaga og Picassos fødehjem, når du rejser til Malaga. Ellers er Malaga meget mere end blot en lufthavnsby. I Malaga finder du bl.a. gode strande, det enorme borgkompleks Alcazaba og et helt suverænt natteliv.
Læs mere om rejser til Malaga med fly og hotel
Sevilla

Don Juan og Carmens by, Sevilla

Sevilla er romantikkens og flamencoens by. I Sevilla lever du livet under den varme sol på gader og pladser og langs med floden. De færreste rejser til Andalusien uden at besøge Sevilla. Og det med god grund. Livet summer i Sevilla. Den varme by er noget helt specielt. I Sevilla kan du fx opleve La Giralda tårnet og katedralen med Columbus’ grav.

Du kan også se et flamenco show eller hænge ud på Plaza de Espana tæt på centrum. Når du rejser til Sevilla kan du også overveje at besøge byens imponerende arena Plaza de Toros de la Maestranza. Eller hvad med blot at slentre rundt i Sevillas gamle romantiske jødekvarter Barrio Santa Cruz og tage et tapas-break eller to undervejs?
Læs mere om rejser til Sevilla med fly og hotel
Granada og Alhambra

Granada og Alhambra

Du rejser først og fremmest til Granada for at opleve byens helt store hit, det mauriske mesterværk Alhambra, som ligger i den nordøstlige del af byen. Alhambra-borgen ligner noget fra 1001 nats eventyr med et magisk brug af lys, vand, rum og en overflod af sirlige ornamenteringer.

Her kan du bruge mange timer på at fortabe dig i tronsalene og gårdhavernes skønhed, men husk at reservere dine billetter på forhånd, da Alhambra med god grund er populær blandt turister. I selve Granada kan du fx besøge de arabiske bade El Banuelo, det arkæologiske museum eller kirken Iglesia de Santa Ana.
Cadiz

Pastelfarvede huse ved Atlanterhavet

Den charmerende havneby Cadiz ligger på en halvø for enden af en landtange, der skyder sig ud i Atlanterhavet i den vestlige del af Andalusien. Rejser du til Cadiz kan du slentre langs havnen eller i en af byens skønne parker. Rundt omkring i byen finder du pastelfarvede huse. Du kan også tage på stranden for at bade eller opleve en af de fantastiske solnedgange. På byens markeder finder du frisk fisk og grønt. Og så er Cadiz et godt sted at spise stegte fisk i alle afskygninger. Cadiz byder også på en imponerende domkirke og et festligt 10-dages karneval omkring fastelavn.
Mijas, Malaga, Andalusien!
Afslappet ferie- og kulturrejse til skønne Andalusien. Vi...
Se mere og bestil her

Sherryens hovedstad

Når du rejser til Jerez de la Frontera i det vestlige Andalusien, rejser du til en by, der står i sherryens tegn. Byen vrimler nemlig med store klassiske bodegaer som Sandeman og Pedro Domecq, hvor sherryvinen bliver lagret på store egetræsfade i mørke kældre. Besøger du en af bodegaerne i Jerez de la Frontera bliver du både klogere på sherryproduktionen og får lejlighed til at smage på herlighederne. Ikke dårligt, vel? Jerez de la Frontera er i øvrigt også kendt for sin rytterskole med imponerende dressuropvisninger med hvide andalusiske heste.
Cordoba

Cordobas fortræffeligheder

Cordoba rummer en række attraktioner, der vil fornøje dig, der rejser rundt i det nordlige Andalusien. Først og fremmest finder du den enorme Mezquita moské med en imponerende skov af søjler og buer. Moskéen er ligesom Alhambra ved Granada et flot bevis på maurernes fintudviklede civilisation. I Cordoba kan også forkæle dig selv med et arabisk bad (hammam), gå en tur i botanisk have eller i det charmerende gamle jødekvarter La Juderia. Alcazar de los Reyes Cristianos er en gammel borg med fredfyldte fontæner og vandbassiner.
Caminito del Rey

El Chorro National Park

Et skønt område i Andalusoen, hvor du kan opleve smukke turkisgrønne søer og dramatiske klakstensklipper, der er et af Europas mest berømte områder for klatring. I El Chorro National Park kan du både svømme, fiske eller bare nyde en frokost ved søbredden.

Et af højdepunkterne er den dramatiske og nervepirrende vandretur, "Caminito del Rey", der genåbnede i 2015, efter en total renovering. Ruten eller rettere gangbroen blev oprindeligt bygget fra 1901-05, så arbejderne nemt kunne transportere materiale fra Chorro og Gaitanejo-vandfaldene. I dag er det et populært udflugtsmål i Andalusien. Ruten snor sig via en smal gangbro, der klamre sig til de lodrette klippevægge 1-200 meter over jorden. Det er ikke for sarte sjæle men en oplevelse for livet.

Billeje i Andalusien

Sammen med vores samarbejdspartnere giver vi dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Andalusien i Spanien. Du kan nemt og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Andalusien

Vejret i Andalusien

Vejret i Andalusien

Andre sider om rejser til Andalusien

Rundrejser i Andalusien
Krydstogter til Andalusien
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/rejs-alene-med-boern/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.