Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Barcelona

Barcelona er ikke blot en af de mest dynamiske og stilfulde byer i verden. Cataloniens hovedstad ligger også fantastisk smukt med strande ned til Middelhavet. Samtidig spiser og shopper man godt, når man rejser til Barcelona. Tag fx en slentretur ned ad den summende Rambla, få luft under vingerne på Montjüic og lad jer inspirere af Gaudis fantastiske arkitektur. Når I trænger til et break, ligger der altid en café eller tapasrestaurant i nærheden.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Ramblaen i Barcelona

Der er altid liv og glade dage på Ramblaen, den lange boulevard i Barcelona. Her er en skøn blanding af aviskiosker, blomsterudsalg, forretninger og gadegøglere. Inden I fortaber jer helt i hovedstrøget, så husk dog at gå et smut ned af nogle af Ramblaens mange sidegader.

Oplev fx palæet Palau Güell - et af Gaudis hovedværker - eller snus lidt rundt på La Boqueria-markedet, et fantastisk fødevaremarked med alt godt fra havet, den friskeste frugt og delikate oste. 
Mesterarkitekten Gaudis Barcelona

Mesterarkitekten Gaudis Barcelona

Oplev den ene fantastiske bygning efter den anden i organiske former med farvestrålende mosaikker og et fantasifuldt og surrealistisk præg. I kan nyde mesterarkitekten Antonio Gaudis (1852-1926) værker, hvoraf det mest kendte nok er kirken La Sagrada Família med vindeltrapperne og de himmelstræbende spir. Et gigantisk bygningsværk, der blev påbegyndt i 1883 og endnu ikke står færdigt! Andre værker tæller Parque Güell, Casa Milá og Casa Vicens.
Parque Güell

Parque Güell

Gaudi har tegnet Parc Güell, som er en smuk offentlig park med udsigt over byen. Parken er en labyrint af tropiske blomster og farverige mosaikker. Jorden blev købt af en rig greve i år 1900 og øremærket til en park for byens velhavere.

Gaudi blev bestilt til at tegne parken, men den blev anset for at være for fantasifuld for sin tid, og projektet blev opgivet i 1914. Det er et vidnesbyrd til Gaudis uforlignelige kreativitet.

Barri Gòtic

I Barcelonas gotiske kvarter, Barri Gòtic, kan en stor del af bygningerne dateres tilbage til det 13. århundrede. Kvarteret emmer af Europa i Middelalderen, for de smalle gader snor sig ind og ud mellem hinanden som slanger.

En af de mest kendte attraktioner er Museo Picasso. Det er Barcelonas mest besøgte museum, og selvom Pablo Picasso blev født i Malaga, tilbragte han en stor del af sit liv i Barcelona, hvorfor museet ligger her. Her er mere end 3.000 af hans malerier og skitser.

Ganske tæt på ligger kirken Santa Maria del Mar, som for alvor kom på verdenskortet, da den havde en af hovedrollerne i bestselleren ”Havets Katedral”.

Sport og spil

Det olympiske stadion er en fryd for sportsentusiaster. Stadionet eksisterede før De Olympiske Lege, men blev ombygget i 1992 til lejligheden. I dag bruges det til forskellige sportsarrangementer.

Fodboldfans vil måske hellere besøge Camp Nou, hjemmebane for FC Barcelona.
 

Havn

Havn
Krydstogterne anløber to store moler i krydstogthavnen. Herfra er der en god gåtur til hovedstrøget Las Ramblas på ca. ½ time. Der kører blå shuttlebusser mellem krydstogtterminalerne og Christopher Columbus-monumentet for enden af Las Ramblas. Billetterne koster ca. 2 € pr. vej og en taxa koster ca. 8-10 €.

Klima

August er den varmeste måned i Barcelona med en gennemsnitstemperatur på 24 grader. Den koldeste måned er januar med ca. 10 grader. Den vådeste måned er oktober med et gennemsnit på 90 mm regn, og den bedste måned at tage sig en dukkert fra byens strande er i august, hvor den gennemsnitlige havtemperatur er 26 grader.
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/milano/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.