Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Barcelona

Læs mere om rejser til Barcelona

Rejsetips af samme forfatter

På cykeltur i det skønne Priorat ved Barcelona...
Rejsetips indsendt af:
Frederiksberg
9. sept. 2013

På cykeltur i det skønne Priorat ved Barcelona...

Barcelona, Sitges og baglandet omkring Girona. Har efterhånden snuset til lidt af hvert i Catalonien. Senest har jeg imidlertid fået udvidet min horisont med det skønne Priorat (et storslået naturområde godt 130 kilometer sydvest for Barcelona).
Således netop returneret fra en intensiv cykel-træningslejr i området omkring nationalparken Montsant. Den lille hyggelige by Falset dannede base for vores tur - en tur, som jeg kun kan anbefale alle med hang til store naturoplevelser, cykelsport, god mad og fortræffelig vin - en perfekt kombination.
Frokosten kan passende indtages undervejs på træningstur. Her restauranten "El Rebost" i Escaladei.
Frokosten kan passende indtages undervejs på træningstur. Her restauranten "El Rebost" i Escaladei.

Nationalparken Montsant, et u-opdaget cykelparadis:

Det er ikke kun højden (1.163 m), men bjergenes former og placering i Priorats landskab som gør Parque Natural de Serra de Montsant monumental. Vulkansk aktivitet kombineret med erosion har dannet de karakteristiske, stejle vægge som rejser sig over de lavere grønne forbjerge og dale. Cykling i Priorat er derfor også ikke kun god træning, det er også træning i et fantastisk naturområde; fyldt af vinmarker og oliventræer. Og vejene en lækkerbisken for alle cykelryttere, da de er velanlagte og godt vedligeholdte, hvorfor punkteringer derfor også absolut hører til sjældenhederne. Vejnettet er meget fintmasket, hvilket giver mulighed for mange variationer samt for at forlænge/afkorte turen alt efter lyst og dagsform. Og så er her forbavsende lidt trafik, så der er fred og ro til at nyde cyklingen og de smukke landskaber.

Mens de fleste opkørsler typisk er 7-10 km lange og med 4-5 % i stigningsgrad, findes der også endnu mere udfordrende bjerge med op til 18 % stigning, som eksempelvis Scala Diablo (Djævletrappen på dansk) fra Escaladei til La Morera de Montsant.

Med andre ord; findes der udfordringer for ryttere på alle niveauer (glade amatører og motionister med ambitioner om mere). Uanset retningen går det hele tiden op og ned i Priorat, og en træningstur/rundstrækning på godt 65 km, vil således kun sjældent byde på færre end samlet set 1.000 højdemeter. Flydende gel og energibarer er således altid anbefalelsesværdigt at have med i baglommen :-)
12. etape (Tarragona)
12. etape (Tarragona)

Spanien Rundt (Vuelta a Espana):

Ligger man sin tur til Priorat i begyndelsen af september måned, vil der (som en ekstra bonus) være gode chancer for at opleve cykelløbet Vuelta a Espana, på nærmeste hold. Så selv opløbet på 12 etape i Tarragona i år; en helt fantastisk mulighed for at komme tæt ryttere som Chris Anker Sørensen, Michael Mørkøv, Nicki Sørensen og Jacob Fuglsang.
Ost og pølse, en sikker klassiker.
Ost og pølse, en sikker klassiker.

Det catalanske køkken:

Træningslejr eller ej. Man (jeg ihverfald) tager ikke til Spanien (syd eller nord) uden at slå sig løs i de kulinariske herligheder, som den iberiske halvø har at tilbyde. Mens de i Andalusien (syd) gør det mest i tapas, forener det catalanske køkken (nord) en grundlæggende respekt og passion for de lokale råvarer med en trang til at sammensætte dem på inspirerende og varierede måder. Tradition og beskyttelse af det særegne catalanske betyder at sæsonens råvarer dyrkes og fejres. Priorat præges af et typisk “indenlands køkken”, dvs. at det i høj grad er de lokale råvarer fra bjergene, der er i centrum. Køkkenhaven spiller en stor rolle og her er bl.a. en righoldig variation af tomatsorter, aubergine, spinat og bladbeder uundværlige. På samme vis er det lokale kooperativs olivenolie ofte den foretrukne. På vor vej fik vi således mange spændende retter at smage. Man finder flere gode restauranter i Falset. Selv spiste vi de fleste måltider i hotellets udmærkede restaurant (Michelin recommended, i øvrigt).
Udvalget af vine er stort i Priorat.
Udvalget af vine er stort i Priorat.

Priorats vine og øvrige delikatesser:

Ligesom det er tilfældet for det lokale køkken, så rejser jeg heller aldrig nogen steder uden at smage på ”druen” i området, som jeg besøger. Priorats nye vineventyr startede i 1980erne da en ny generation af vinmagere fik øjnene op for mulighederne i området. Bjergkæden Montsant og en række andre geologiske formationer betyder, at Priorat har et særlige mikroklima. Hertil en jordbund (llicorella) med skiferholdige mineralske jordbundtyper og en mængde af ældre stokke (Garnacha og Cariñena), som giver fantastiske vilkår/grundlag for kraftige og mineralske vine.

Priorat-området tæller under 2000 hektar (Rioja har til sammenligning ca. 70.000 hektarer vinområder). Distriktet har omkring 3000 solskinstimer og mindre end 380 mm nedbør om året, hvilket er rigtig meget sol og ikke megen nedbør. Også selv om man ikke er vinkender, er det en fornøjelse at smage produkterne og ganske interessant at høre om de specielle forhold, som gør vinene fra Priorat til noget helt særligt. Stort set alle 90 vinproducenter i området, sælger deres egen vin fra små boder eller butikker ved vejen. I Falset findes igen også flere gode delikatesse-forretninger med alt godt fra regionen (nødder og diverse olier). Det er også muligt at besøge byens vin kooperativ for en rundvisning /vinsmagning og blive klogere på fremstillingsmetoderne karakteristisk for egnen.
Logistik og overnatning:

Logistik og overnatning:

Priorat nås bedst ved at flyve til Barcelona og køre det sidste stykke i lejet bil. Norwegian er pt. eneste flyselskab, som flyver direkte fra København til Barcelona (flyvetid 3 timer og 10 minutter).

Hostal Sport, hotellet som vi boede på, ligger i Falsets gamle bydel. Hostal Sport er et charmerende traditionelt provinshotel som har gennemgået en nænsom renovering. Hotellet har alle moderne faciliteter uden det er gået ud over den oprindelige atmosfære. Hotellet byder på overnatning for op til 50 personer. De fleste værelser med badekar (rart når benene er ømme og der skal restitueres). På bagsiden af hotellet ligger der en hyggelig gårdhave, hvis man foretrækker at sidde mere tilbagetrukket end ud til vejen.

Hvis ikke, man selv har mod på at begive sig for meget ud på egen hånd, kan der hentes hjælp til at få skræddersyet en tur i forhold til egne ønsker hos folkene bag ciclismepriorat.com, læs evt. selv videre på deres hjemmeside.
På cykeltur i det skønne Priorat ved Barcelona...

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Barcelona

Hoteller i Barcelona
Rejser til Barcelona
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/tilbud-surfers-paradise-og-regnskov-med-familie-og-venner-australien-og-new-zealand.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.